Når vejret udenfor mærkes indeni

De fleste af os kan blive enige om, at en høj klar himmel har det med at gøre humøret højt, mens et gråvejr, der hænger tungt over landet også gerne hænger tungt over humøret. Sammenhængen mellem krop og vejr er derimod anderledes svær at få styr på. Man kan stille spørgsmålet, om et bedre humør fører til en højere smertetærskel og et øget fysisk velbefindende, eller om der rent faktisk er en ren fysiologisk sammenhæng mellem for eksempel vejr og gigtsmerter.

”En koldfront bringer dagen igennem byger og uvejr. Den forholdsvis kølige luft kan i områder med regn fører til forøget ubehag for folk med reumatiske lidelser. Endvidere må man regne med forstærket migræne, hovedpine og blodtryksbesvær”*. Sådan lød vejrudsigten fra tyske Biowetter en dag i juni i år. Og mange vil da også sige, at de tror på, at der er en sammenhæng mellem vejr og velbefindende. Den amerikanske tv-station The Weather Channel stillede spørgsmålet på nettet, og 70 % svarede, at de troede på en sammenhæng. Inden for yoga-læren har man også længe taget højde for vejret og afpasset øvelserne efter solen, blæsten og temperaturen. Og spørger man gigtpatienter, er der ingen tvivl om, at vejret har indflydelse på kroppen. For dem er det et velkendt fænomen at gigtsmerter forstærkes, når vejret skifter. Selv den græske læge Hippokrates beskrev for 2400 år siden, hvordan ledsmerter påvirkes af vejret.
 

Kroppen og vejret

Men selvom vejret givetvis sætter sit præg på krop og led, så er der ikke fundet noget entydigt videnskabeligt bevis på det, som især gigtpatienter oplever. Der er dog lavet forsøg, som tyder på, at der er mere end psykologi i sammenhængen mellem krop og vejr.
Man har blandt andet ladet personer med gigtlidelser opholde sig i et rum uden vinduer og med kontrolleret temperatur, så ingen kunne vide, hvordan vejret var udenfor. Et stort antal personer kunne spore en stigning i luftfugtigheden udenfor og et fald i lufttrykket alene ud fra et ubehag i deres led. Forsøget viste, at hurtige omslag i barometer og luftfugtighed gav mere ubehag, end mere langsomme vejrskift, der forløb over et døgn.

I andre forsøg har man dog ikke kunnet påvise nogen entydig sammenhæng. Når en entydig sammenhæng mellem krop og vejr er svær at finde, kan det skyldes, at vejret er en kompliceret kombination af temperaturer, luftfugtighed, lufttryk, vind, nedbør, skydække og solskinstimer. Det kan også skyldes at opfattelsen af smerter er individuel og subjektiv og derfor svær at sætte på formel.

Fraværet af et klart, beviseligt mønster ændrer dog ikke på, at mange føler, at vejret præger dem. Omkring 60 % af amerikanere med reumatiske lidelser siger, at de mærker, at deres symptomer svinger med temperatur og barometer. Mulige forklaringer på en sammenhæng kan være, at knogler, sener, ledbånd og muskler har forskellig struktur og tæthed, som reagerer forskelligt på skift i lufttryk, luftfugtighed og temperaturer. De kan trække sig sammen og udvide sig efter de atmosfæriske svingninger og måske derfor føre til forøget uro, stivhed, værken og smerter i led.

En forklaring kan også være, at vores humør påvirkes af vejret, og at godt vejr kan forbedre humør og overskud og føre til en højere smertetærskel og øget fysisk velbefindende. Og at et tungt, fugtigt og gråt vejr kan gøre os pirrelige, negative og mere sensible over for smerter og ubehag.
 
Du kan læse mere om vejret og kroppen i bogen ’How the Weather affects your Health’ af Manfred Kaiser.
*) www.wetter.net/biowetter

Et tungt, fugtigt og gråt vejr kan gøre os pirrelige, negative og mere sensible over for smerter og ubehag. 

Relaterede artikler:

Pas godt på kroppen når du går i haven

Stærke knogler - hele livet