|

Immunforsvaret
Det er ikke meningen, vi skal blive syge seks gange hver vinter. Det er slet ikke meningen, at vores slimhinder skal gå nedenom og hjem, så vi ikke kan afværge bakterier, vira og andet snavs, blot fordi barometeret står på minus. Det mest foruroligende er dog ikke smerterne, ubehaget, skolefraværet, næsen der løber, ørerne der gør ondt, halsen der gnaver som rustent sandpapir. Det er simpelthen kritisk, at vi ikke hjælper kroppen gennem vinterens infektioner på bedst mulig vis, lytter til den, bliver i sengen, til feberen er faldet og bruger naturens skatkammer som apotek.
Er vi lydhøre og forsøger at finde årsagerne bagom problemet samt bruger naturens støtte, kan vi måske på længere sigt undgå allergier og kroniske infektioner. For der kan meget vel være nogle sammenhænge.
Infektioner om vinteren giver allergi om sommeren …
Forskere og læger efterlyser en forklaring på, hvorfor flere og flere får allergi. De mener, at det muligvis kan skyldes det sterile miljø, vi lever i, og at immunsystemet dermed ikke bliver modnet korrekt. Teorien kan sagtens være helt korrekt, men der er også en anden og lige så sandsynlig årsag, hvor den ene ikke udelukker den anden: at vi med feberstillende midler og med alt for hastigt at komme ud af sygesengen efterlader varige spor på slimhinder og immunsystem, som gør, at organsystemerne, om jeg så må sige, bliver lidt slidt i kanten og derfor begynder en rutsjetur, hvor kroppen går i gang med at reagere på ellers harmløse stoffer, som allergi er. Eller skaber sig en flok kroniske problemer måske langt fra de steder, man normalt ser de akutte infektioner rasere.
Selvfølgelig hænger disse problemstillinger også sammen med de nedarvede gener, men vi kan gøre meget selv for ikke at tænde for de slumrende genetiske punkter – netop ved at være tro mod vores kroppe ved hjælp af sunde vaner.
Hvis du har skæve tæer …
Kig på din familie. Har du arvet mors skæve tæer? Har storebror, moster, mor og mormor problemer med gentagne problemer i luftvejene? Så er sandsynligheden for, at også du kan få problemer samme sted være stor.
Tegn et stamtræ, sæt de forskellige problemstillinger på tegningen og begynd allerede nu at tage ansvar for din sundhed, så du måske skøjter uden om familiens historik.
Skæve tæer kan sjældent rettes ud, men vi kan gøre meget for ikke at vække slumrende gener. Husk også, at de ældste i familien har levet i en helt anden tid, måske med anderledes hårdt arbejde, måske med anderledes ubehagelige giftstoffer, som i dag er forbudte.
Så bliv ikke forskrækket, hvis I har samme skæve tæer, eller du ligner oldemor af udseende. Det betyder ikke nødvendigvis, at du får samme problemer.
Hvad der sker i næsen kan få følger i tarmen
En infektion i de øvre luftveje – en tilsyneladende banal forkølelse – involverer ikke kun det lokale immunforsvar, men også immunsystemet i resten af kroppen. Vidste du for eksempel, at der med passende afstand er en lille ø i tyndtarmen, fyldt med immunkomponenter, som sættes i gang med at arbejde afhængigt af, hvad vi spiser eller om vi har en infektion i næsens svælg? Eller i andre dele af kroppen? Derfor nytter det heller ikke, at vi ser en forkølelse som et isoleret fænomen. Vi kan ikke bruge etagespecialister her – vi må have fat i hele kroppen hver gang, vi stikker næsen ind i en sky af bakterier eller møder de for øjet usynlige vira.
Det lyder besværligt, omstændeligt og kræver vel en masse penge
Næ, for du skal simpelthen bare blive god til at forebygge året rundt. Sørg for, at dine slimhinder er intakte ved altid at have noknæringsstoffer til at bevare en sund, glat, tilpas våd slimhinde. Sørg for masser af plantestoffer fra levende økologiske grøntsager til at reparere, ophele, eliminere, og i det hele taget hjælpe kroppen til at bevare sundheden. Og brug naturens apotek, som altså i denne forbindelse også er noget så diskussionsskabende som penicillin og antibiotika. For selv om vi ikke vil have det, så redder penicillin menneskeliv i hobetal.
En banal halsbetændelse kan blive til et alvorligt angreb på hjerteklapper, en tilsyneladende harmløs hovedpine sammen med lidt feber kan være en dødbringende meningitis, og en bullen finger kan ende med hele armen.
Heldigvis har naturen også skabt vitaminerne, mineralerne, urterne, rødderne og ikke mindst vores intelligens til at bruge de rette midler det rette sted. Heldigvis har naturen også skabt den menneskelige hjerne, som både kan rumme den sunde fornuft og den sunde forskning.
Det er bare ikke altid hos en og samme person, og derfor er det en rigtig god idé at søge oplysninger både hos det etablerede sundhedssystem, men også hos de veluddannede
behandlere anno 2008, som nogen sikkert stadig har lyst til at brænde på bålet, men som trods alt sidder inde med en kæmpe mængde af erfaringer, som ikke altid har fundet vej til forskningscentrene. Men det gør ikke denne viden mindre brugbar. For æblet faldt altså
også til jorden, før Newton opdagede principperne bag tyngdeloven.
Og der er al mulig grund til at kombinere den basale jordnære viden, som er samlet gennem
århundreder, med viden fra de allernyeste laboratorier.
Klar, parat, vinterstart
Du kan altså gøre meget selv for at forebygge sygdom, og du kan også gøre en masse, hvis først et problem er opstået, hvis du blot tager de professionelle med på råd og ikke tror, at alle sygdomme kan klares med et glas gulerodsjuice eller en flok smertestillende tabletter i mavesækken.
Du kan også få en masse glæde af at læse mere om vinterens snevejr og de problemer, kulden her i Norden kan skabe. Selv om vi vel egentlig er skabt til at være her …
Du kan hente mere viden i Sundhedshåndbogen af Pernille Lund og Marianne Palm
og på sund-forskning.dk

Marianne Palm:”Det er jo meningen, at vi skal bo her i det kolde nord – og det skal immunsystemet lige have at vide ...”
|