Ny forskning sætter ulven i centrum

Af Arvin Larsen

 

Hvad har din hund med ulven at gøre? – alt! Forskning i ulvens føde baner vejen for helt nye behandlingsmuligheder af velkendte hundesygdomme.

 

Mange hunde rammes hvert år af kroniske eller invaliderende sygdomme. Sygdomme i led, ligamenter, muskulatur, samt lidelser som hofteledsdysplasi (HD) og albueledsarthrose (AA) frygtes især hundetjenesten. Forskningen viser nemlig, at racehunde som f.eks. schæfer, rottweiler og labrador er hårdest ramt af sygdommene i bevægeapparatet. Betragter vi sygdommene hos andre hunderacer ser det ikke bedre ud. Cirka 1/3 af alle hundene kommer til dyrlægen fordi de har problemer med ørerne, hver femte hund lider af livmoderbetændelse eller knuder i mælkekirtlerne. 10 % af alle hunde lider af sygdomme i mave-tarmkanalen. Det drejer sig her om diarréer, tarmbetændelser og mavedrejninger.
 
Signifikant flere racehunde lider af hjerteproblemer end blandingsracer. Racer som schæferhunde, cocker spaniel, engelsk springer spaniel, og west highland white terrier scorer højest på listen over hunde, som lider af hudsygdomme, allergier og eksem. Som om dette ikke er nok viser det sig, at allergiske sygdomme er et stigende problem hos hundene generelt. Den stigende forekomst af sygdomme hos vores hunde, rejser spørgsmålene; hvad er der grundlæggende galt med hundenes helbred og hvad kan der gøres?

Netop disse spørgsmål var startskuddet til en årelang intens forskning fortaget af danskejede bioteknologiske virksomhed VetCur Biotec. I dag tilbyder virksomheden nogle helstøbte og naturlige produkter, der revolutionerer markedet.

 

Ulven viser vejen


Ulven er stamfader til alle hunderacer. I en tid hvor flere og flere hunde rammes af gigt, ledproblemer, eksemer eller andre sygdomme, er det vigtigt at standse op og tænke anderledes. Hvad er gået galt siden fortidens ulv? Har nutidens tamhunde mistet ulvens genetiske råstyrke, eller har vi mennesker langsomt men sikkert ødelagt grundlaget for hundens helbred og trivsel?

Ulven i din egen hund


Uanset om vi betragter en schæferhund, en labrador, en rottweiler eller blot en lille skødehund, har de alle ulven som deres genetiske fællesnævner. Gennem de sidste 15.000 år har mennesket forædlet og fremavlet hundreder af forskellige hunderacer. Gennem målrettet selektion i avlsarbejdet har vi opdyrket forskellige egenskaber som f.eks. lugtefærdighed, muskelstyrke, størrelse, vagtegenskaber, jagtinstinkter, hurtighed, pelsfarve og sociale færdigheder. Selv om de forskellige hunderacer gennem forædling og avl har opnået mange nyttige egenskaber, har disse egenskaber også en pris. Dette skyldes, at avlsarbejdet ikke kun tilfører egenskaber, men i sagens natur også medfører et fravalg af egenskaber. Som eksempel herpå kan nævnes at egenskaben ”korte ben” koster på egenskaben ”hurtighed”.

Jo mere racen har været udsat for selektion, avlsarbejde og tamgørelse, jo mindre ulv er der tilbage i hunden. For mange racer betyder dette, at ulvens genetiske udgangspunkt er reduceret væsentligt. Dette er da også grunden til at nogle racer har en øget risiko for at udvikle racespecifikke sygdomme som f.eks. hofteledsdysplasi, fedme, pelsproblemer, gigt adfærdsproblemer mm. I dag ved man, at 60 % af alle hundesygdomme skyldes gendefekter og 50 % af alle sygdommene er racespecifikke. Forskningen har indtil videre vist at over 400 hundesygdomme er arvelige.
 

Planter sættes ind i kampen mod sygdomme


Den dybere årsag til de genetiske/racespecifikke sygdomme skal findes i reduktionen af den genetiske variation, der ligger til grund for f.eks. immunforsvar, hormonbalance og stofskifte. Det er derfor utrolig vigtigt, at hunde, som lider af racespecifikke sygdomme, får tilført netop de næringsstoffer/plantestoffer gennem kosten, som er nødvendige for de organsystemer, der er genetisk svækket.

Dansk bioteknologisk virksomhed forsker i urter til din hund


Det er her den bioteknologiske virksomhed VetCur Biotec har specialiseret sig. Virksomhedens grundlæggere biolog Rebekka Gadeberg og Heilpraktiker Arvin Larsen, har gennem de sidste 4 år forsket i ulvens oprindelige næringstilførsel. Forskere har nemlig gjort den opdagelse, at ulvens afføring indeholder plantemateriale. Dette peger på, at ulven dagligt indtager en række plantestoffer fra urter, rødder, bark, bær, frugter og planter. Indtagelsen af plantestofferne sker delvist ved at ulven selv vælger at spise udvalgte urter og planter, ligesom ulven også spiser maveindholdet fra deres byttedyr.

 

Denne viden om ulvens spiseadfærd inspirerede VetCur Biotec til yderligere forskning i planternes biologisk aktive stoffer samt stoffernes betydning for ulvens/hundens helbred. I dag er virksomheden overbevist om, at ulven via sin frie tilgang til urter og planter selv udvælger de essentielle biologiske byggesten og plantestoffer som den biologisk har brug for. For ulven er dette en naturlighed, men for tamhunden er denne tilgang til sundhedsbevarende plantestoffer uden for rækkevidde. Dette er katastrofalt idet nutidens hundefodring ikke har medtaget disse vigtige planteingredienser. Mange af de hunde, der i dag lider af racespecifikke sygdomme, er ligeledes frataget muligheden for at udvælge netop de aktive plantestoffer, der understøtter deres biologiske svagheder.

 

Mere protein, flere vitaminer og mineraler og er IKKE løsningen på tidens hundeproblemer


Uanset om vores hunde lider af hofteledsdysplasi, stress, adfærdsproblemer, gigt eller allergi, har nutidens hundefoder eller tilskud ikke kunnet tilbyde nogen afgørende hjælp. Dette skal ses i lyset af, at vores hunde ikke ligefrem lider af mangel på næringsstoffer fortæller grundlæggerne bag Vetcur Biotec.


Nøjagtigt som vi mennesker, lider mange hundene i dag af velfærdssygdomme. Sygdomme, så som type 2 diabetes, fødevareallergi, fedme, gigt, eksem, kredsløbssygdomme og forhøjet kolesterol er blot få blandt mange. Hverken hos mennesker eller hunde udspringer velfærdssygdommene af mangel på føde eller næringsstoffer i kosten – tværtimod. Årsagen skal snarere findes i det overforbrug af mad, som dagligt indtages.

 

Overforbruget af mad udsætter kroppen for mange belastninger. For meget fedt resulterer i øget kolesterol, fedme og forkalkning, for mange proteiner øger risikoen for gigt pga. ophobning af urinsyre og affaldsprodukter, og for mange hurtige kulhydrater øger risikoen for type 2 diabetes. Værst er dog, at organismens organer slet ikke kan omsætte så store fødemængder. Dette resulterer i sidste ende i en generel svækkelse af både led, muskler, stofskifte, immunforsvar, hormonsystem og kredsløb.

 

Relaterede artikler:

5 vintertips fra dyrlægen til en hundekold tid 

 

 

Om Helsam A/S Helsam A/S, Rønsdam 1, 6400 Sønderborg, Tlf. 7448 8140 Brancheuddannelsen