Rent hjem - tips og tricks til rengøringen


Gitte Sørensen kan gøre rent! Hun er oldfrue på Hindsgavl Slot på Fyn og effektiv "tornado" i TV 2´s populære programserie "Rent Hjem". Her får du hendes tips til, hvordan du letter rengøringen.

Tips

 

Det er lettere at holde rent end at gøre rent. Tag lidt rengøring hen ad vejen til daglig i stedet for at bruge fridage på det.

 

Placér rengøringsmidler, støvsuger og redskaber, så de er let tilgængelige og klar til brug.

 

Støvsug en gang om ugen. Så er det mere overkommeligt, og skidtet hober sig ikke op.

 

Tør af med det samme, når du spilder. Indgroet snavs er meget sværere at få bugt med og meget tidskrævende at kæmpe med.

 

Tør af lige efter badet, så behøver du ikke at kæmpe med kalk og kalkfjerner.

 

Start oppefra, når du gør rent. Tag lofterne med en fisterkost med teleskoprør eller brug støvsugeren påsat en blød børste.

 

Brug også støvsugeren påsat en blød børste til hylder, reoler, lamper, vindueskarme mv.

 

Ryd ud i dine ting og få sat skik på tingene i hjemmet. Gem kun det mest værdifulde, og det du bruger. Resten står bare i vejen og samler støv.

 

Hold orden og stil tingene på plads, når du har brugt dem. Det er meget lettere at gøre rent, når fladerne er til at komme til.

 

Er i flere i husstanden, så aftal at i rydder op efter jer selv. Giv eventuelt børnene små opgaver.

 

Når det hele sejler, så tag en dag, hvor alle tager fat. Gør det til en hyggelig fælles begivenhed i stedet for en sur pligt for én eller to.

 

Tricks

 

Smalle glasflasker rengøres ved at komme ukogte ris og eddike i flasken og ryste godt til snavset slipper. Hæld ris og eddike ud og skyl flasken grundigt.

 

Dine grønne planter bliver blanke igen, hvis du gnider dem med indersiden af en bananskræl.

 

Vinduerne vaskes med opvaskemiddel og varmt vand. Tør af og puds efter med en ren, tør klud. Eventuelle malingpletter fjernes først med en glasskraber  - sådan én som man bruger til keramiske glasplader.

 

Se flere tips og tricks på renthjem.tv2.dk
Læs mere om rengøring i Politikens "Gør rent på den nemme måde".

Om Helsam A/S Helsam A/S, Rønsdam 1, 6400 Sønderborg, Tlf. 7448 8140 Brancheuddannelsen