Handels- & leveringsbetingelser

Handelsbetingelser for webshoppen helsam.dk


Oversigt

1. Indledning
2. Bestilling af varer
3. Priser og betaling
4. Levering
5. Fortrydelsesret
6. Reklamation og klager
7. Farver
8. Sikkerhed
9. Personoplysninger og cookies
10. Lovvalg
11. Forbehold

Bilag 1: Standard fortrydelsesformular.

1. Indledning

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af forbrugere på denne webshop, som ejes og drives af Helsam A/S, CVR-nr. 17444387, tlf.nr. 74488140, Rønsdam 1, 6400 Sønderborg (herefter kaldet ”Helsam”).

Vi anbefaler, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på webshoppen.

Du skal særligt være opmærksom på de tekster, som er anført med kursiveret skrift i handelsbetingelserne.

2. Bestilling af varer
Du kan bestille online 24 timer i døgnet. Vi håndterer løbende bestillinger, og du træffer os telefonisk på ovennævnte tlf. nr. i tidsrummet 08:30-15:30 mandag-torsdag og 08:30-14:00 fredag.

Når du afgiver en ordre, sender vi en strakskvittering til dig via email med en bekræftelse på modtagelse af ordren. Bemærk, at denne kvittering ikke er en ordrebekræftelse, og at vi ikke er bundet af ordren på dette tidspunkt. Endelig aftale mellem dig og Helsam er først indgået, når vi pr. email har bekræftet at være bundet af ordren (når du modtager en faktura fra os). Fakturaen indeholder bl.a. leverings- og track- og trace oplysninger.

Hvis du senere ønsker at få tilsendt et nyt eksemplar af din faktura, kan du sende en mail til helsam@helsam.dk.

Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger, du indtaster som led i et køb, er korrekte, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer disse oplysninger.

Yderligere information fås ved henvendelse i din lokale helsekost specialbutik. Her er uddannet personale klar til at rådgive og vejlede dig i dit valg af produkter. I butikken har du også mulighed for at opleve et udvalg af smagsprøver og lignende. Din lokale butik finder du ved at vælge "landkortet" på forsiden af hjemmesiden helsam.dk eller "Find butik" øverst i navigationen.

3. Priser og betaling
På helsam.dk kan du benytte følgende betalingskort:
- Dankort og VISA/Dankort
- VISA
- VISA Elektron
- MasterCard

Der opkræves ikke kortafgift på helsam.dk. Vi bruger ikke forsendelse pr. efterkrav, giro eller checks. Alle opgivne priser er i DKK og inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser og opdateres løbende.

Betaling for bestilling sker ikke før, vi har afsendt varer til dig. Først da vil beløbet blive trukket på din konto. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. De oplysninger, du indtaster ved brug af betalingskort, sendes direkte til Nets i krypteret form, dvs. det kun er Nets, som kan læse disse oplysninger. Helsam har ikke adgang til oplysningerne.

4. Levering
Varer bestilt på vores webshop leveres i Danmark, Grønland, Færøerne, Norge, Sverige og Island.

Gratis fragt, jf. nærmere om betingelserne nedenfor, tilbydes kun i Danmark.

Helsam bestræber sig på at afsende de bestilte varer inden for 1-3 hverdage, dog må der påregnes lidt længere leveringstid i forbindelse med højtider og ferier.

Udenfor Danmark (Grønland, Færøerne, Norge, Sverige og Island) kan vi ikke garantere en bestemt leveringstid, da leveringen afhænger af det lokale lands postvæsen og eventuelle toldmyndigheder.

Alle forsendelser under 20 kg sendes som udgangspunkt med Post Danmark. Forsendelser over 20 kg og/eller forsendelser som indeholder glas eller lignende porøse materialer sendes med Danske Fragtmænd og leveres på en palle.

Fragtgebyr i Danmark

For hver ordre opkræves der følgende fragtgebyr:
- Ordrer på 750 kr. eller derover: Gratis fragt.
- Ved afhentning i en af vores butikker Gratis fragt.
(se hvilke butikker her: http://www.helsam.dk/default.asp?ID=180)
- Ordrer på mindre end 750 kr. der sendes til privatadresser: 59 kr.
- Ordrer på mindre end 750 kr. der sendes til erhvervsadresser: 49 kr.

Fragtgebyr i øvrige land
Ved levering af varer til Grønland, Færøerne, Island, Sverige og Norge opkræves der et fragtgebyr på 250 kr. uanset ordreværdien.

5. Fortrydelsesret
Der er 14 dages fortrydelsesret regnet fra den dato, du modtager varen. Fortrydelsesretten kan udøves uden at angive nogen bestemt grund ved at sende en meddelelse til os herom via almindeligt brev eller email. Du kan vælge at bruge den standard fortrydelsesformular, som findes i bunden af dette dokument, hvilket dog ikke er et krav.

BEMÆRK: Du kan ikke udøve fortrydelsesretten ved blot at nægte at modtage varen eller ved at undlade at afhente den ved transportøren.

Send venligst meddelelsen om fortrydelse til følgende adresse:

Helsam A/S
Rønsdam 1, 6400 Sønderborg
Email:
helsam@helsam.dk

Du skal desuden anføre ordrenummer.

BEMÆRK: Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, fx drikkevarer og fødevarer, og for varer, hvor du har fjernet forseglingen/emballagen, og hvor varen af hensyn til sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt.

Som følge heraf har du eksempelvis ikke mulighed for at fortryde køb af lægemidler, medicinsk udstyr, vitaminer, kosttilskud, hårfarve, rengørings- og vaskemidler, slik og snacks, drikke, dyremad og – pleje, produkter til babypleje, graviditetstests og lignende tests, produkter til personlig pleje (fx kropspleje, kosmetik, negle, dufte, hygiejneartikler, håndcreme mv., plaster og bandage),
hvis emballagen er brudt.

Hvis du sender en meddelelse om fortrydelse af købet, skal du efterfølgende returnere varen til os. Hvis du har fået varen leveret som ”gratis levering”, da har du mulighed for at returnere varen i den butik, hvor du har afhentet varen eller ved at sende varen retur til ovennævnte adresse. Hvis ikke varen er leveret som ”gratis levering”, skal du returnere varen til ovennævnte adresse. Du skal returnere varen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter du gav meddelelse om, at du ville fortryde købet. Vi kan kræve dokumentation for, at varen er afsendt inden fristens udløb. Hvis varen sendes, skal den være pakket forsvarligt.

BEMÆRK: Du er ansvarlig for eventuelle skader, som kan opstå under transporten. Bemærk også, at du selv skal bære omkostningerne forbundet med returnering af varen, medmindre vi har leveret varen til dig ved en fejl, eller hvis varen ved modtagelsen har været beskadiget eller defekt. Vi har ikke mulighed for på forhånd at angive prisen for returforsendelsen, da dette bl.a. afhænger af varens vægt og valg af transportør mv. Det er dog sandsynligt, at returforsendelsen vil koste mindst det samme som det, du selv har betalt i webshoppen for levering (forudsat at leveringen ikke har været gratis).

Returnerede varer bør være i god og ubeskadiget stand. Hvis returnerede varer viser tegn på skade eller brug, udover hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på, hæfter du for forringelse af varens værdi. Vi anslår en eventuel værdi ud fra en konkret vurdering af den returnerede vare.

Betaling for varen bliver tilbageført snarest muligt og under alle omstændigheder senest 14 dage efter vores modtagelse af din meddelelse om fortrydelse. Vi forbeholder os dog retten til at tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen/varerne retur til inspektion, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.

Hvis du ophæver købet i overensstemmelse med disse betingelser, refunderer vi købsprisen sammen med de oprindelige forsendelsesomkostninger (dog ikke ekstraomkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering), fratrukket eventuel værdiforringelse. Medmindre du har givet os instruks om andet, vil vi foretage tilbagebetalingen under anvendelse af samme betalingsmiddel, som du benyttede til at foretage den oprindelige transaktion.

Hvis du ønsker mere information vedrørende din 14-dages fortrydelsesret, kan du besøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: http://www.kfst.dk/Forbrugerforhold.

6. Reklamation og klager
I tillæg til fortrydelsesretten gælder dine almindelige rettigheder i købeloven vedrørende mangelfulde varer, forsinkede varer eller varer som ikke svarer til beskrivelsen.

Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret fra varens modtagelse ifølge købeloven, såfremt du mener, at den vare, du har modtaget, er mangelfuld. Du skal hurtigst muligt efter at have konstateret en fejl/mangel ved varen give Helsam A/S besked herom på nedenstående e-mailadresse eller på ovenstående fysiske adresse.

Hvis du reklamerer over en vare, skal du skriftligt beskrive manglen / fejlen, og vedlægge kopi af din faktura.

Hvis din reklamation er berettiget (varen er mangelfuld), kan du enten få varen ombyttet, repareret, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation, og returfragten refunderes til dig.

Hvis du ønsker at udøve din reklamationsret, eller hvis du i øvrigt ønsker at klage over dit køb, kan du skrive en email til os på følgende adresse: helsam@helsam.dk.

Du kan også altid klage til Forbrugerklagenævnet via dette link (bemærk dog Forbrugerklagenævnets til enhver tid værende klagebetingelser, herunder beløbsgrænser):
http://www.forbrug.dk/Dine-klagemuligheder.

7. Farver
Selvom vi har gjort en stor indsats for at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computeres farver og skærmopløsninger variere. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke for at være en mangel i købelovens forstand.

8. Sikkerhed
Alle betalinger på Helsam foregår gennem en sikker forbindelse, der er godkendt og kontrolleret af Nets. Alle indtastede bankoplysninger er krypterede, og det er kun Nets, der kan læse informationerne. Helsam har ingen rettigheder hertil.
Når du har godkendt en bestilling og betalt med betalingskort, kan der også kun hæves det beløb på din konto, som du har godkendt.

9. Personoplysninger og cookies

Vi indsamler, behandler og lagrer data i overensstemmelse med persondataloven. Hvis du ønsker mere information vedrørende de oplysninger, som vi indsamler, og måden hvorpå de bruges, henvises der til persondatapolitikken, som kan tilgås via dette link:
http://www.helsam.dk/default.asp?ID=815.
Hvis du ønsker mere information om vores brug af cookies, henvises der til vores cookie-politik, som kan tilgås via dette link:
http://www.helsam.dk/default.asp?ID=717.

10. Lovvalg
Disse handelsbetingelser, og enhver købsaftale vedrørende køb af varer fra os, er underlagt dansk ret, undtaget danske lovvalgsregler og CISG.

11. Forbehold
Vi tager forbehold for tastefejl, prisstigninger, afgiftsændringer, udsolgte varer og force majeure, herunder leveringssvigt fra vores leverandører.



Bilag 1: Standard fortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Hent den HER


Vores online webshop har åbent 24 timer i døgnet. Vi handler med helsekost og helseprodukter. Inden for personlig pleje finder du bla.
ren og parabene fri make-up og hudpleje. Inden for fødevarer kan der bla. søges på økologi og fairtrade.
Vi har mange gode tilbud som kan ses i vores tilbud/tema sektion. Mangler du oplysninger eller har andre spørgsmål
kan du finde det under Kundeservice. - Vi har over 9000 varer på lager, så god fornøjelse, Med venlig hilsen teamet hos Helsam.dk
- Vil du spare fragten? få din ordre leveret i din lokale helsekostbutik...

 
Vitaminer:
- A-vitamin og Betacaroten
- C-vitamin og Acerola
- D-vitamin
- E-vitamin
Stærke Vitaminer & Mineraler:
- Stærk B-vitamin
- Stærk C-vitamin
- Stærk E-vitamin
- Kombinationer
Multivitaminer:
- Vitaminer & Mineraler
  m. Ginseng
- Vitaminer & Mineraler
- Genese Go Organic
Kosttilskud:
- Granatæble
- Immunforsvar
- Overgangsalder
- Udrensning
Personlig pleje:
- Cremer og lotions
- Hudplejeolier
- Hårshampoo og -pleje
- Solprodukter