MadGlæde - det er os´ for børn!

Det går særligt ud over børnene, der ikke bare må undvære det sociale i at spise sammen med forældrene – de får heller ikke den nødvendige ro til at nyde morgenmaden.

Der er endda børn, der slet ikke får morgenmad, fordi familien ikke har tid til det om morgenen. Og det påvirker børnenes energiniveau resten af dagen – og for skolebørnene betyder det også, at de leverer en dårligere præstation i skolen og har sværere ved at lære. I sidste ende er det børnene, der kommer til at betale prisen for de travle morgener. Noget, der let kan laves om på, hvis man står op et kvarter tidligere om morgenen og evt. klarer madpakkerne aftenen før.

Ro og nydelse

Det handler nemlig om at få ro til at spise maden i fællesskab. Ikke mindst for børnene og familiens skyld. I dag har vi gang i tusind ting, imens vi spiser. Vi ser tv, bladrer dagens avis igennem, taler i telefon og meget andet. Vi glemmer helt at nyde maden. At se på de smukke farver, dufte til maden og smage ordentlig efter. Og når vi selv næsten skovler maden ind, giver vi det videre til vores børn.

Det mest paradoksale er jo, at vi udmærket godt ved, hvordan man nyder mad. Vi gør det hver gang vi er på restaurant eller til selskab hos gode venner. Og dét kan vi sagtens overføre til hverdagen rundt om spisebordet. Aftal et fast spisetidspunkt, sørg for at ingen laver aftaler, sluk tv, computer og mobiltelefon og sæt en halv time af til at nyde maden sammen.

Bordskik i børnehaven

I virkeligheden er det ikke så svært at få bordskikken tilbage i de danske hjem. De fleste børn kan allerede finde ud af det. For hvis de ikke har lært de gode manere derhjemme, lærer de dem i børnehaven. Her sidder de stille og pakker deres madpakker ud, venter på at alle er klar, og at der bliver sagt ”må vi godt be' om ro – værsgo”, inden de begynder at spise. Og når de kan finde ud af det i børnehaven fra 3-års alderen, kan de også finde ud af det hjemme.

Kræsne børn kan blive vilde med sund mad

Fællesskabet rundt om bordet er ikke kun vigtigt pga. det sociale aspekt. Børn lærer også rigtig meget af at kigge på deres forældre – og det de spiser. Ved at spise sammen lige fra børnene er små, kan man mindske risikoen for at de bliver nogle kræsenpinde, der kun vil spise sukker og søde sager.

Cocopops, guldkorn og toastbrød med pålægschokolade er ikke rigtig mad. Men hvis børnene først har fået lov til at spise det, kan det være en kamp at ændre madvanerne – særligt om morgenen, hvor hele familien er presset tidsmæssigt. Derfor er det en god idé at lave aftaler med børnene om, at de kun må få toastbrød, hvis de f.eks. har spist en skive rugbrød først. På den måde er man sikker på, at de får noget ordentligt at spise, og ikke indtager alt for mange usunde produkter. Samtidig vænner man også børnene til at variere maden, så de på sigt bliver mindre kræsne.

Det´sjovt at spise

For at give børnene appetit på nye fødevarer, er det vigtigt, at køleskabet altid er fyldt op med sunde og spændende varer. F.eks. skrællede gulerødder i vand, skyllede grøntsager i tætsluttende bokse eller mandler i glas. Sunde alternativer, der er lette for børnene selv at tage i køleskabet, når sulten trænger sig på om eftermiddagen.

De fleste børn synes også, at det er sjovere at spise noget, de selv har været med til at lave. Og derfor kan det være en stor hjælp, hvis man har kræsne børn, at lade dem pynte deres egne tallerkener inden middagen. Lav eksempelvis et fad med forskellige grøntsager og aftal, at de skal tage to forskellige slags grøntsager. Du kan også selv gå foran som et godt eksempel ved at lægge grøntsagerne fint på din egen tallerken, så maden får den opmærksomhed, den fortjener.

Sanselighed og nærvær

Det er alfa og omega, at børnene får en masse gode oplevelser med mad. Lad dem være med, når maden bliver tilberedt, og tving dem aldrig til at spise noget, de ikke kan lide. For det kan følge dem resten af livet og tage madglæden fra dem.

Vi har alle sammen forskellige smagsløg og forskellige præferencer for, hvad vi synes smager godt. Nogle vil have grøntsagerne rå, andre ønsker dem kogt og andre igen vil kun spise råkost. Og det er helt fint. Smag er noget personligt, og det vigtigste er bare, at børnene får lov til at nyde maden, bruge sanserne og være nærværende, når de spiser. Lige som vi andre også skal være det.