Menneskets bedste ven

Mere end 85 % af kostens næringsstoffer bliver optaget i tarmen, og de er afgørende for vores sundhed og velvære. Faktisk har vi brug for mere end 2 millioner forskellige molekyler i helt specifikke mængder for at have det godt. Molekylerne fra kosten er dog ikke tilgængelige før tarmens bakterier, også kaldet tarmfloraen, har sørget for den endelig spaltning. Dette arbejde kaldes den bakterielle fermentering.

De fibre fra vores kost, der er ufordøjelige for maven, bliver sendt videre til tyndtarmen og tyktarmen, hvor de bliver fermenteret af mikroberne. Herved omdannes de til energi, vitaminer, antioxidanter og signalstoffer. Under fermenteringen bliver der også dannet syre, og derfor kaldes nogen af tarmens mikrober for mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterierne er i høj grad med til at holde vores krop rask, da de skaber ugunstige livsbetingelser for de skadelige mikrober.

Det er vigtigt, at vi forsøger at opretholde overvægten af de gode (probiotiske) bakterier i vores krop, så vi kan forblive sunde og raske. 80 % af immunforsvarets celler befinder sig nemlig i fordøjelseskanalen, hvor de probiotiske bakterier er med til at uddanne vores immunsystem. Samtidig sørger de for, at holde tarmvæggen tæt, så der ikke kommer uhensigtsmæssige stoffer ud i resten af kroppen.

Vejen til en gladere mave

En af måderne vi kan fremme de probiotiske bakterier på er igennem vores daglige kost. I dag spiser vi en alt for ensidig kost med for meget kød og for lidt grønt. Den overvejende del af vores plantebaserede kost indeholder mindre end 25 forskellige former for frugt, grønt, nødder og korn. Hvilket kan give os store fysiske og psykiske problemer. For det er i den plantebaserede kost, at vi finder flest af de probiotiske bakterier, der er med til at skabe en rig og sund tarmflora.

En proteinholdig og fiberfattig kost giver de dårlige bakterier gode livsbetingelser i vores tarme, og mængden af dem opkoncentreres. Det betyder, at nogle af os har en dårlig og ligefrem sygdomsfremkaldende tarmflora – også kaldet en dysbiose.

Sundheden sidder i tarmen

Dysbiotiske bakterier dækker dårlige og sygdomsfremkaldende bakterier. Og hvis de kommer i overtal, laver de rav i gaden. Mange symptomer og sygdomme skyldes dysbiose i tarmen, bl.a. fordøjelsesproblemer, intolerance, overfølsomhed overfor fødevarer, knogleskørhed, cancer, indlæringsproblemer, muskel- og ledproblemer, træthed, hovedpine og dårlig hud - bare for at nævne nogle få!

Dårlig kost er dog ikke alene medvirkende til en dysbiose. Stress øger også mikrobernes sygdomsfremkaldende virkning betydeligt. Stress sætter sig med det samme i vores tarmsystem, da der er flere nerveender i tarmen end i noget andet organ. Vi mærker det som kvalme, diarré, opkastning, mavesmerter og kramper.

En anden ting, der også kan skabe lige så store skader som stress er antibiotikakure. Dog mærker vi ikke en antibiotikakur på samme møde som stress på vores krop. Tværtimod. I første omgang nedkæmper den en sygdom, som vi måske har døjet med i længere tid. Hvad vi bare ikke opdager, er, at antibiotikaen også udrydder et stort antal af de bakterier, vi har i tarmen – både de gode og de dårlige. Og når de gode bakterier ikke længere dækker tarmsystemet, får de dysbiotiske bakterier gode betingelser for at brede sig.

Derudover har andre former for lægeordineret medicin, klor i drikkevand, konserveringsmidler, flour i tandpasta, kemoterapi og overdreven indtagelse af kaffe, søde sager og alkohol også en skadelig virkning på de gode bakterier i vores tarmsystem.

Heldigvis kan vi selv gå ind og gøre en aktiv forskel i vores hverdag. Ved at pleje de gavnlige bakterier, påvirker vi hele vores velvære i positiv retning. Det handler om at undgå for mange usunde madvarer og i stedet spise groft og fiberrigt. Kort sagt skal fodringen være korrekt, så menneskets bedste ven får de bedste livsbetingelser. Og dermed er til størst mulig glæde for os.

Kilde: Marianne Fjordgaard