Økologi - tør du andet?

Økologi er blevet populær. Langt om længe fristes man næsten til at sige. Emner som global opvarmning, forurening, tilsætningsstoffer, kræft og hormonforstyrrende stoffer er begyndt at rumstere i vores hoveder, og vi er blevet mere bevidste om, hvad det er, vi fylder i indkøbsvognen. Faktisk køber vi så mange økologiske varer, at producenterne har svært ved at følge med.

Den stigende efterspørgsel på økologiske varer er en velkommen udvikling for vores dyrebare jordklode. For økologi handler om at holde jorden sund og i balance. De økologiske landmænd bruger hverken sprøjtegifte eller kunstgødning, og deres afgrøder er ikke gensplejsede. Mikroorganismerne i jorden giver planterne næring – altså næring fra rigtig muld med orme, biller og kompost.
Den sunde jord har ikke brug for hjælp fra eksempelvis sprøjtegifte, for den kan selv bekæmpe svampe og sygdomme. Og det er både godt for grundvandet og for os, da vores madvarer er meget sundere at spise, når de er dyrket økologisk.

Økologi smager af mere

I forhold til konventionelle madvarer er der flere sekundære stoffer i økologiske produkter. De sekundære stoffer er dem, der er med til at give maden duft, farve og smag. Så det er ikke forkert, når vi synes, at økologiske varer smager af mere eller i hvert fald smager anderledes end dem, vi er vant til at spise. Og det er der en god forklaring på.

De moderne landbrugsmetoder har nemlig forringet fødevarernes smag og ikke mindst kvalitet på flere måder. Kunstgødning og sprøjtegifte forurener drikkevand og fødevarer med nitrat og sprøjtemiddelrester.

Overdreven brug af kvælstofgødning påvirker planternes indholdsstoffer, så en stor del af næringsindholdet går tabt. Ofte er planterne også forædlede, så de har fået en række egenskaber, der gør dem lettere og billigere at dyrke og håndtere.

Nogle æbler har f.eks. fået en tykkere skræl, så de kan tåle at blive transporteret uden at få mærker. Til gengæld er æblet blevet sværere at bide i, det smager af mindre, og det strutter ikke af sunde næringsstoffer som sine økologiske artsfæller.

Kemisk kontrol

Tidligere var økologi noget, en lille del af befolkningen gik op i, men i dag interesserer det rigtig mange af os. Vi vil være sikre på, hvad det er, vi putter i munden, og særligt børnefamilierne går efter økologiske produkter, så de er sikre på, at deres børn undgår tilsætnings- og hormonforstyrrende stoffer.

Det er også skræmmende, hvad konventionelle fødevarer bliver udsat for, inden de lander på vores middagsbord. En helt almindelig kartoffel bliver, bare for at tage et eksempel, gennemsnitligt sprøjtet 12 gange!

Kartoflerne bliver udsat for et kemisk middel, så de bl.a. er nemmere at høste, ikke bliver for store og ikke så let kan koge ud. Midlet er giftigt for mennesker og dyr. Ud over dette kemiske middel er det også tilladt at bruge bejdsemidler, ukrudtsbekæmpere, svampe- og skadedyrsmidler og desinficerende midler til høstmaskiner og redskaber, når man dyrker kartofler.

Salat fra Spanien er en anden af de varer, vi spiser i god tro, men som også har været udsat for store mængder sprøjtegifte. Inden salathovederne kommer ud i supermarkederne, bliver de yderste blade fjernet, fordi de indeholder sprøjtegifte, der langt overstiger de tilladte grænseværdier. Det er altså kun de inderste blade – hjertet – som er ugiftige nok til, at de må blive solgt herhjemme.

Hvem passer på os?

Når vi opdager, at vi ikke længere kan regne med, at den sunde salat virkelig er sund, bliver vi usikre. For vi har en forventning om, at den mad, vi køber, ikke kan være skadelig. Som en 17-årig pige, der drak to liter cola om dagen, sagde: ”jamen, hvis cola er så usundt, så ville det da stå på flasken, ikke?” Hendes mor drak også to liter cola om dagen, og hun havde knogleskørhed i en alder af 40 år.

Der kommer først grænseværdier på et stof, hvis det er for farligt at spise i store eller ubegrænsede mængder. Men grænseværdierne betyder ikke, at man har undersøgt, hvilke konsekvenser det vil få på længere sigt, hvis man indtager bare en lille smule af det enkelte stof.

Det er industrien, der fastsætter grænseværdierne, og de bliver sandsynligvis ikke fastsat lavere, end industrien kan leve med dem. Men hvor ofte har vi ikke set, at et stof, der har været godkendt, senere bliver forbudt?

DDT blev f.eks. slet ikke undersøgt for, om det kunne være hormonforstyrrende, før det blev sendt på markedet. Myndighederne havde ikke lige tænkt på, at stoffet kunne have den virkning. Og dét fejltrin kom vi til at betale for med vores krop. Derfor har vi svært ved at tro på, at de stoffer, som er tilladt i dag er sikre – selv under grænseværdierne. Når det gælder sundhed, har vi kun os selv at stole på. Der er ikke nogen, der passer på os – og derfor bliver økologien vores naturlige redningsplanke.

Kilde: Hvad er det, du spiser? Ane Bodil Søgaard, Troels V. Østergaard og Forlaget Hovedland, 2007.

Vores online webshop har åbent 24 timer i døgnet. Vi handler med helsekost og helseprodukter. Inden for personlig pleje finder du bla.
ren og parabene fri make-up og hudpleje. Inden for fødevarer kan der bla. søges på økologi og fairtrade.
Vi har mange gode tilbud som kan ses i vores tilbud/tema sektion. Mangler du oplysninger eller har andre spørgsmål
kan du finde det under Kundeservice. - Vi har over 9000 varer på lager, så god fornøjelse, Med venlig hilsen teamet hos Helsam.dk
- Vil du spare fragten? få din ordre leveret i din lokale helsekostbutik...

 
Vitaminer:
- A-vitamin og Betacaroten
- C-vitamin og Acerola
- D-vitamin
- E-vitamin
Stærke Vitaminer & Mineraler:
- Stærk B-vitamin
- Stærk C-vitamin
- Stærk E-vitamin
- Kombinationer
Multivitaminer:
- Vitaminer & Mineraler
  m. Ginseng
- Vitaminer & Mineraler
- Genese Go Organic
Kosttilskud:
- Granatæble
- Immunforsvar
- Overgangsalder
- Udrensning
Personlig pleje:
- Cremer og lotions
- Hudplejeolier
- Hårshampoo og -pleje
- Solprodukter