Blåbær, blåbær og blåbær

Af biopat Birgitte Harms

En sommer på Thy egnen grundlagde min kærlighed til blåbær. Vi boede fra tidligt forår til først på sensommeren, i et hyggeligt gammelt hus midt i en meget afsides plantage. Omgivet af den skønneste og mest varierede natur, jeg har set i Danmark læste jeg til eksamen i Phytoterapi (urtemedicin).
Hvor kunne jeg på hele kloden, have befundet mig et bedre sted, at læse urtemedicin end lige netop midt i denne overflod, af overskønne vilde blomster, planter, urter og bær. Alt fulgt på tæt hold fra det hele spirede til det stod i fuldt flor, duftende, saftigt, smukt og betagende. Mange sommermorgener startede med, at jeg i røjsere, nattøj og en kurv på armen, tog en lille tur omkring huset og plukkede friske urter til morgen teen. Røjserne som mit fysiske og psykiske værn mod de hugorme, som uvægerligt følger med i opholdet i vestjysk vild natur. På ingen tid kunne jeg samle smuk blomstrende prikket Hyperikum, lancetbladet og bredbladet Vejbred, Røllike, Gyldenris samt lidt Morgenfrue, som med lidt hjælp udefra var tilført området.

Børnene var sprudlende, brune og lignede en reklame for sol og sommer. Vi andre fik en ro som ellers nemt koster tre semestre på et meditationskursus. Min store meget meget langpelsede hund, (Berner sennen og lidt Collie) kunne ikke være mere lykkelig, og fik lynhurtigt en forkærlighed for den helt uimodståelige duft af ræve efterladenskaber hvilket gjorde, at haveslangen næsten dagligt blev hevet frem til at spule ham med. Han tog slukøret og fornærmet imod vandet, men tog grueligt hævn en dag vi skulle køre tilbage til København, og være der på et bestemt klokkeslæt til en stor fødselsdag. Han stak af med kurs lige lukt imod et nærliggende vådområde netop, som vi var klar til at køre. Råbende, kaldende og stressede i fint sommerskrud fulgte vi efter ham. En time senere kom han mig lalleglad i møde ude i skoven, hvor jeg stod hæs og rødglødende med en hundesnor hængende efter mig. Første følelse var glæde bare ved at se ham. Den næste var, da han kom tættere på total rædsel og afsky. Min mega langhårede hund på størrelse med en mindre pony, havde rullet sig i det, der mindst måtte svare til en hel Ræve families toiletbesøg. Al denne vilde lækre lugt skulle dupere hunhundene hjemme i Frederiksberg Have, samt gøre ham rigtig interessant og meget macho! Vi fik tørret ham nødtørftigt af og vasket bedst muligt på kort tid. Mere havde vi ikke. Hele vejen fra Thy til Kjøvenhavnstrup lå han og smaskede stinkende lykkeligt bag i bilen, mens tre børn på bagsædet henholdsvis småtudende og arrige holdt sig for næsen. Vi voksne sad meget heldigt lidt længere fremme i bilen, men ikke langt nok fra konstant, at have minderne fra den vilde jyske natur lige midt i lugtcenteret.

Over hele sommeren kom flere af mine venner forbi og tog del i alle lykkesaglighederne. Vi badede i Vesterhavet og købte nyfangede fisk når kutterne kom ind. I forsommeren havde vi på turene gennem skoven, fundet et stort frodigt område i nærheden af en sø. Her var alt kuperet, paradisagtigt smukt og dækket med små buske, som ved første øjekast lignede blåbærbuske. Det viste sig senere at være Mosebøllebær som meget ligner blåbær, men den blå farve på bærrene kan ikke gnides af, som det er tilfældet med blåbærrenes blå dug. Frugtkødet og frugtsaften er ret farveløs, så man bliver heller ikke blå om munden, som når man spiser rigtige blåbær. Smagen minder om blåbærs, men er slet ikke lige så lækker. De rigtige blåbær fandt vi først på heden og senere i skovbunden i en gåturs-afstand fra huset. Bærret er kugleformet, blåsort med et blå dugget overtræk. Saften fra bærret er rigtig kraftig og absolut ikke til at få af tøjet igen, så det må frarådes at plukke blåbær i hvide sommerbukser!

Jeg havde ageret praktisk i forsommeren og medbragt alt hvad jeg havde af gemte syltetøjsglas. Da bærrene var modne i juli, alt duftede af sommer, solen bagte og himlen var blå, sad vi på hug i lyngen i dagevis og plukkede blåbær. Store skåle med smukke saftige bær blev forsigtigt båret tilbage til huset hvor vi nu hev ærmerne op for at gå i køkkenet. Min nedarvede Frøken Jensens kogebog fra 1911 lå glemt i København, så alt foregik på slump. Vi kreerede selv en opskrift på blåbærsyltetøj der smagte så godt, at vi stadig mindes den. Vi bagte muffins så fulde af blåbær at de lige akkurat kunne hænge sammen. Blåbærsaft er et must når man først er i gang udi det blå og bær, så vi kogte saft i litervis. Derefter anrettede vi muffins på smukke fade pyntet med friske blomster. Hældte saft på gamle porcelænskander og inviterede alle vi havde lært at kende i omegnen på blåbær, blåbær og blåbær.

Lidt mere detaljeret om bærret


Blåbær, på latin Vaccinium myrtillus, indeholder flavonoider, vitamin C, vitamin B, karotener, pektiner, frugtsyrer, jern, magnesium, mangan og krom.

Blåbær har en bred virkningsflade og bruges derfor til flere forskellige ting.

Bærrets store indhold af Flavonoider, specielt anthocyanosider, er med til at styrke kapillærernes permeabilitet og stabilisere kollagen og kan derfor anvendes til skøre og skrøbelige kapillærer.
Verden over bruges vores lille blå ven sammen med Lutein og Zeaxanthin til at forbedre synet med. Derfor er mange øjenpræparater bygget op omkring blåbær, Lutein og Zeaxanthin. Lutein er et carotenoid pigment, som sammen med et andet aktivt stof, Zeaxanthin, findes i forskellige grøntsager og frugter. Det fungerer som antioxidant og beskytter cellerne i øjet imod frie radikaler

Blåbær forbedrer blodsukkerreguleringen og hæmmer sorbitol ophobning. Selve bladene fra blåbærbusken indeholder større mængder af krom, hvilket medvirker til at regulere blodsukkeret. Start dagen med lidt blåbær i din morgensmoothie og du støtter op på en god måde om dit blodsukker. Hvis du har tendens til løs mave og diarré er det nok ikke den bedste idé, at spise for mange, da alle de gode fibre i bærret kan forværre situationen.

Blåbærs indhold af Anthocyanosider, som har kraftige antioxidante virkninger, beskytter imod de iltningsskader, som angreb fra frie radikaler kan medføre.

Bærret regulerer mængden af triglycerider og LDL-kolesterol i blodet og Antocyanosiderne medvirker til at genoprette smidigheden i de små arterioler (sammen med Lutein).

Blåbær har været anvendt i skønhedspræparater igennem flere århundrede. Det kan give en træt hud et sundere udseende og virke forfriskende som ingrediens i almindelig fugtigheds creme. Til irritabel hud med tendens til kløe kan det virke dulmende.

Der forskes verden over i Blåbærrets mangfoldige anvendelsesmuligheder. Herhjemme er vi så heldige at kunne tage til Jylland eller Bornholm, for selv at dyrke eventyret, gå på opdagelse i skoven og dykke ned i buskene, plukke, koge, sylte og nyde.

Vores online webshop har åbent 24 timer i døgnet. Vi handler med helsekost og helseprodukter. Inden for personlig pleje finder du bla.
ren og parabene fri make-up og hudpleje. Inden for fødevarer kan der bla. søges på økologi og fairtrade.
Vi har mange gode tilbud som kan ses i vores tilbud/tema sektion. Mangler du oplysninger eller har andre spørgsmål
kan du finde det under Kundeservice. - Vi har over 9000 varer på lager, så god fornøjelse, Med venlig hilsen teamet hos Helsam.dk
- Vil du spare fragten? få din ordre leveret i din lokale helsekostbutik...

 
Vitaminer:
- A-vitamin og Betacaroten
- C-vitamin og Acerola
- D-vitamin
- E-vitamin
Stærke Vitaminer & Mineraler:
- Stærk B-vitamin
- Stærk C-vitamin
- Stærk E-vitamin
- Kombinationer
Multivitaminer:
- Vitaminer & Mineraler
  m. Ginseng
- Vitaminer & Mineraler
- Genese Go Organic
Kosttilskud:
- Granatæble
- Immunforsvar
- Overgangsalder
- Udrensning
Personlig pleje:
- Cremer og lotions
- Hudplejeolier
- Hårshampoo og -pleje
- Solprodukter