metaLogin
  • Sortimentet varierer fra web til butik, men kan altid bestilles til afhentning i butik
  • Største udvalg i helsekost på nettet. Gratis levering til valgfri butik
  • Stort udvalg af lækre økologiske fødevarer

Fem naturlige råd mod høfeber

LÆS OM DE NATURLIGE LØSNINGER

Omkring én million danskere lider af høfeber (pollenallergi), og ganske mange tyr til antihistaminer eller binyrebarkhormon for at dæmpe symptomerne. Men der er flere naturlige alternativer.

Hører du til dem hvor næsen løber, bihulerne stopper til, koncentrationsevnen daler og øjnene klør ved den mindste udsigt til pollen – og hvor din omgangskreds ikke længere indskyder et “prosit”, når du nyser?

Så vil du nok ofte vælge at behandle dine allergisymptomer med antihistaminer eller andre præparater. Men der findes en naturlig løsning.

Immunforsvaret er en af de vigtigste funktioner, kroppen har, og et stærkt et af slagsen er kilden til forebyggelse af allergi-gener. At opbygge et stærkt immunforsvar er ikke gjort natten over, og du bør hele året rundt have fokus på opretholdelse af dette. På den måde kan du undgå, eller hvert fald reducere dine gener af pollenallergi. Pollenstøv er et allergen, der fører til en immunreaktion lokalt i luftvejene – deraf symptomerne.

1. Husk dine A-vitaminer
A-vitamin er nødvendigt for immunsystemets normalfunktion. Slimhinderne i vores øjne, tarme, luftveje og urinveje danner sammen med vores hud, det allerførste forsvar vores krop har mod inflammatoriske reaktioner. Netop A-vitamin spiller en afgørende rolle i forhold til opretholdelse af stabilitet og funktion af disse vævsceller. Den bedste kilde til A-vitamin finder du i grøntsager, især i gulerødder, broccoli, spinat, rød peberfrugt og tomater. Lever er den absolut rigeste kilde til A-vitamin, deraf er også leverpostej et godt sted at finde vitaminet.

2. Gå i seng
Sørg for at lytte til kroppens signaler om træthed og gå i seng. På den måde vil du sørge for at holde hormonbalancen i din krop stabil og give dit immunforsvar de bedste forudsætninger.

Søvnhormonet melatonin, der udskilles fra hjernen om aftenen, så vi bliver søvnige, produceres under søvn i mørke, og produktionen stoppes, når kroppen rammes af lys. Melatonin er et antiinflammatorisk hormon, der hæmmer betændelse i at udvikle sig i kroppen.

3. Ascorbinsyre som reaktionsdæmpende middel

Ascorbinsyre, bedre kendt som C-vitamin, er et antioxidant, der kan hæmme frisætning af histamin, der udskilles i kroppen som en del af den allergiske reaktion, og samtidig øger det nedbrydningen af histamin i kroppen.

Rige fødevarekilder til C-vitamin er hyben, rød peberfrugt, solbær og broccoli.


4. Kemikalier i karantæne
Immunforsvaret svækkes, når vi dagligt udsætter kroppen for parfumer, parabener og pesticider. Dertil kommer konserveringsmidler og farvestoffer.

Skærer du ned på disse ting ved at vælge økologisk og undgå meget forarbejdede fødevarer samt at vælge hudpleje uden parfume og parabener, vil dit immunforsvar ikke blive svækket af kemikalier.

5. Fisk to gange om ugen

Fisk indeholder en række vitaminer og mineraler som f.eks. zink, jod og selen, der styrker immunforsvaret produktion af T-celler – populært kaldt dræberceller. Derudover indeholder fisk den essentielle fedtsyre omega-3, der kan reducere inflammatoriske reaktioner.

Effekten af disse gode råd kan være et rart sommerhalvår for dig med tendens til allergiske reaktioner på pollen, hvis altså du husker dit immunforsvar hver dag året rundt!

Kilde: www.naturli.dk
Af: Thomas la Cour

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×

Tilmeld vores nyhedsbrev