Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Skal børn være syge hele tiden?

Få et stærkt immunforsvar

I er lige kommet oven på igen. Og du er vendt tilbage til arbejde efter dit barns første sygedag. Måske havde I også haft brug for bedsteforældrene til at passe lille Sofus, mens han hostede og snottede og var slap og utilpas. Nu er han så endelig vendt tilbage til vuggestuen, og hverdagen er igen ved at indfinde sig …

Men så… hører du igen et host fra mindste-manden.

Øv – kan det virkelig passe? At bare fordi de går i institution, skal små børn blive syge gang på gang? Og at pædagogerne og de andre forældre siger, det er helt normalt?

Hvis du har små børn, er du højst sandsynligt stødt på forklaringen om, at det er helt normalt, at børn har 11-taller under næserne hele vinteren, hvis de bliver passet i vuggestue eller børnehave. Og at det er helt normalt, at de med jævne mellemrum må holde et par sygedage.

Den medfølgende forklaring er, at børnene bliver passet så tæt sammen, så man slet ikke kan undgå, at de smitter hinanden og gang på gang bliver ramt af snot, feber, øreproblemer, influenza og hoste.

Men er det bare sådan en naturlov, som man er nødt til at indrette sig efter?

Skal børn konstant være syge?
Nej, det er man bestemt ikke nødt til at leve med. En enkelt sygdomsperiode eller to igennem vinteren er helt i orden. Det er jo med til at styrke barnets immunforsvar på sigt. Men gentagne sygeperioder og mere eller mindre konstant snot, hoste, behov for dræn i ørerne og lignende – det er ikke acceptabelt. Og det behøver ikke være sådan.

Faktisk findes der nogle rigtig gode muligheder for at komme godt gennem den kolde tid. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det handler om at styrke børnenes immunforsvar, så de kan klare at blive udsat for diverse vira og bakterier, men uden at blive syge gang på gang.

For selvfølgelig er børn i institutioner udsatte. Bakterier og vira fra mange forskellige familier bliver samlet og spredt rundt til børnene, som jo ofte tilbringer dagene tæt sammen. Mens de leger med det samme legetøj og krammer og fjoller og løber rundt med hinanden.

Så det kræver et stærkt immunforsvar. Det er faktisk slet ikke umuligt at opnå.

Immunforsvaret starter i maven
Ca. 70 pct. af immunforsvaret sidder i fordøjelsen.

Heldigvis har undersøgelser også vist, at det er muligt at rette op på skrantende fordøjelse og immunforsvar. En immunstyrkende pakke til dit barn består af: sund og varieret mad, en multivitamin og ekstra D-vitamin. Tilsammen er det en meget effektiv kur til dit barns skrantende immunforsvar.

 

D-vitamin
For at optimere immunforsvaret, er det rigtig vigtigt, at kroppen får tilstrækkeligt med D-vitamin.

Derfor: Sørg for at din barn kommer ud i solen - når den er fremme. Bidrag gerne med ekstra tilskud af D-vitamin gennem kosttilskud.

Udfordringer: Netop i de kolde måneder er det en ekstra udfordring, da D-vitamin jo først og fremmest kommer gennem solens stråler på huden. Når solen ikke skinner særligt meget samtidig med, at børnene skal pakkes ind i flyverdragter og vanter, så er der i mange tilfælde brug for at give et tilskud af D-vitamin.

Til børn: Fås som dråber. Eller man kan tage en lille kapsel med D-vitamin i og prikke hul og presse indholdet ud.

Multivitamin
I det hele taget er vitaminer og mineraler vigtige for immunforsvaret. Og det er de færreste børn, der spiser en optimal kost og dermed bliver tanket godt op med vitaminer og mineraler.

Derfor: En god basis multivitamin/mineral er en rigtig god idé. Sørg for at vælge et produkt med letoptagelige vitaminer og mineraler. Ellers ryger det meste bare gennem systemet og ud igen.

Udfordringer: Selvom barnet spiser nogenlunde varieret, så er det svært at få tilstrækkeligt med næringsstoffer, fordi vores fødevarer i dag ikke indeholder de samme mængder vitaminer og mineraler som tidligere.

Til børn: Gå gerne en tur i din helsekostbutik og spørg efter nogle smagsprøver på nogle gode og letoptagelige vitamin-/mineralpiller til børn.

 

Se også på…
Husk, at søvn er utrolig vigtigt for immunforsvaret. Dit lille barn skal sove et sted mellem 10 og 12 timer hver nat, for at kroppen kan restituere – afhængig af alder og evt. middagslur.

Hold dit barns krop varm hver dag. Brug gerne tøj af uld, der jo fås i mange lækre kvaliteter, som ikke kradser, men som kan bæres tæt på huden.

Så slut med at acceptere, at børn skal være skrantende, have 11-taller under næsen og uendelige sygedage om vinteren med manglende søvn og overskud i hele familien til følge.

Gode basisprodukter til at styrke dit barns immunforsvar:

  • En letoptagelig vitamin/mineral pille
  • Ekstra D-vitamin. 

 

Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×