Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

B12-vitamin

Vigtigt for dit nervesystem og DNA

B12: Det livsvigtige stof

B12, også kaldet cobalamin, er nødvendigt for dig og din krop. Vitaminet hjælper bl.a. med at opretholde nervefunktioner og danne røde blodlegemer. Men kroppen kan ikke selv producere B12, og derfor er den afhængig af at få vitaminet gennem den daglige kost. Læs med her, og find ud af, hvad du skal spise for at få nok B12-vitamin.

 

Hvad er B12?

B12 er et B-vitamin, der indgår i en gruppe af kemiske stoffer kaldet cobalaminer. Disse stoffer danner kemiske reaktioner, som bl.a. er vigtige for vedligeholdelsen af normale nervefunktioner og konstruktionen af blodceller. B12 er det største og mest komplicerede vitamin i kroppen, da det kun produceres gennem enzymer i bestemte bakterier – bakterier som hverken planter eller menneske danner. Derimod findes disse bakterier og enzymer bl.a. i koens tarme, og gennem animalske fødevarer kan vi mennesker således optage B12. Vitaminet starter med at blive optaget i kroppen gennem mavesækken, hvor mavesyren og andre stoffer følger vitaminet til tyndtarmen.

Det ses sjældent, at personer får for meget B12-vitamin, da overskydende mængder oplagres i leveren. Det sker til gengæld oftere, at personer får for lidt B12; Hvis de ikke spiser animalske produkter eller ikke har en optimal mavetarmkanal.

 

Hvad er B12 godt for?

B12 er nødvendigt, da det er med til at danne røde blodlegemer. Det er de røde blodlegemer, der afgiver ilt til organerne, og derved sørger for, at menneskekroppen kan fungere.

Udover at sørge for blod- og iltcirkulationen, så bidrager vitaminet også til en række biokemiske reaktioner i kroppen. Reaktionerne omsætter bl.a. fedt og aminosyrer til byggesten for proteiner, vedligeholder DNA i cellerne og etablerer en optimal nervefunktion. B12 sørger derfor overordnet for, at flere af kroppens systemer fungerer optimalt.

 

Hvilke fødevarer indeholder B12?

Kroppen kan ikke selv producere B12, og derfor skal vitaminet tilføres gennem kosten, hvor kun animalske produkter udgør den eneste betydningsfulde kilde til vitaminet. Behovet opfyldes ved eksempelvis at indtage tre deciliter mælk og tre skiver ost. Kroppen genbruger B12-vitaminet ved at udskille det fra leveren, og optage det igen i tarmen. Netop derfor er det daglige mængdebehov for vitaminet ikke særlig stort.

Ifølge DTU Fødevare instituttet er de vigtigste kilder til B12 kød, mælk, syrnede mælkeprodukter, ost, æg og fisk. Det er altså udelukkende animalske kostvarer, der indeholder B12, og derfor kan vegetarer, og specielt veganere, risikere at mangle vitaminet.

Det er ekstra vigtigt for små børn at få animalske fødevarer med vitaminet B12, da det er med til at udvikle hjernen og dens normale funktioner.

 

B12-mangel

Overskydende mængder af vitaminet B12 oplagres i leveren. Disse lagringer af B12 kan vare i mange år, da kroppen kun har brug for en mindre daglig dosis af vitaminet. På den måde kan der gå lang tid, fra at man stopper med at indtage vitaminet, til kroppen reelt set mangler det.

Generelt er B12-vitaminmangel en sjældenhed hos den danske befolkning, da en varieret kost, der inkluderer animalske produkter, og en normal tarmfunktion sikrer et tilstrækkeligt indtag af vitaminet. Der er dog nogle grupper i samfundet, som har større risiko for at mangle B12 end andre. Dette gælder bl.a. alkoholikere, personer med særlige tarmsygdomme, personer med ensidige kostvaner, vegetarer og veganere. Disse grupper bør være særlig opmærksomme på deres B12-niveau. For at få be- eller afkræftet en eventuel B12-mangel, kan man få taget en blodprøve hos lægen. Der er ikke mange symptomer på B12-mangel, så derfor er det vigtigt at få testet niveauet tidligt, hvis man er i en af risikogrupperne.

Hvorfor mangler man B12?

Hvis man ikke indtager de naturlige kilder til B12, så mangler man oftest vitaminet. Dette er en tendens, som ses hos vegetarer og veganere, der aldrig eller sjældent spiser nogen former for kød, mælkeprodukter og æg. B12 forekommer stort set ikke i vegetabilske madvarer, og derfor bør veganere altid tage tilskud af B12, mens vegetarer bør overveje det.

Der kan samtidig også være en svækket optagelse af B12-vitaminet hos personer, som har forskellige mavetarm-sygdomme, eller som er blevet opereret i dele af mavetarmsystemet. Her gør ændringer i mavesækkens slimhinder nemlig, at kroppen ikke kan optage tilstrækkelige mængder af B12, selvom vitaminet findes i kosten. I disse tilfælde er personerne oftest i medicinsk behandling og får herigennem et B12-tilskud.

 

B12-tilskud

Tilskud af B12-vitaminer kan du finde i styrker fra 9 µg til 1000 µg. Vitaminet forhandles i kapsler, tabletter, smeltetabletter, sugetabletter, tyggetabletter og spray. Der er derfor rig mulighed for at finde det tilskud, der passer godt til dig. Du kan selv finde ud af, hvor meget B12-vitamin du har behov for ved at se på, hvordan din kost er sammensat. Du kan også få en vurdering fra din læge, hvis du er i tvivl.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at veganere, eller vegetarer som kun spiser en lille mængde af animalske produkter, bør tage et dagligt kosttilskud af B12. Personer, som indtager animalske produkter, men som ikke optager en tilstrækkelig mængde af B12-vitaminet, kan tage et dagligt tilskud af multivitamin.

Husk på, at alle kosttilskud kun skal fungere som et supplement til den daglige kost.

B12-tilskud hos Helsam

Hvis du ønsker at få et tilskud af B12 eller multivitamin, så kan du finde et stort udvalg til både børn og voksne hos Helsam. Her kan du vælge lige præcis de tilskud, som passer til dig. Du kan samtidig få dine vitaminer og andre kosttilskud leveret gratis til din nærmeste Helsam butik.

Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×