Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Epsom salt

Epsom salt

Modsat hvad navnet ellers mere end antyder, er Epsom salt faktisk slet ikke salt. Det er i stedet et naturligt forekommende mineral bestående af magnesium og sulfat, med et hav af anvendelsesmuligheder. Epsom salt, der har fået sit navn efter saltvandskilden Epsom i engelske Surrey, har i lang tid været kendt som et naturmiddel, der kan virke forskønnende på hud, hår og krop, og kan tilmed bruges som gødning til dine planter eller som et naturligt rengøringsmiddel. Derfor kan du nu også købe Epsom salt hos Helsam.

 

Epsom salt og din skønhed

Du kan bruge saltet til eksfoliering af både krop og ansigt, hvor død og tør hud fjernes, så du får en friskere og sundere glød. Skal fødderne gøres fine, før du med god samvittighed kan stikke dem i et par sandaler, kan du bruge Epsom salt i dit fodbad for at blødgøre hård hud eller bare for afslapning til dine ømme trædepuder, hvis du har været på benene hele dagen.
Dit hår kan også have gavn af lidt Epsom salt, især hvis du ønsker mere fylde og volumen i din manke. Kombinér lige dele balsam og Epsom salt, og varm det op i en gryde. Massér blandingen grundigt ind i dit hår og lad det virke i 20 minutter, inden du skyller lige så grundigt ud.

 

Epsom salt til hus og have

I husholdningen kan du skam også have gavn af Epsom salt. Du kan med fordel bruge saltet som gødning til dine planter, både inde og ude, da Epsom salt indeholder magnesium, som er knusende godt foder til dine grønne venner. Du kan endda bruge saltet til at pleje din græsplæne.
Bøvler du med snegle i haven, kan du drysse med Epsom salt for at blive dem kvit. Sidst, men ikke mindst er Epsom salt et sikkert naturmiddel, som du trygt kan bruge som rengøringshjælper i dit hjem. På grund af dets grove tekstur kan saltet med fordel benyttes som skuremiddel, som du kan bruge på beskidte overflader, potter eller pander. Blander du en smule Epsom salt med en smule opvaskemiddel, har du desuden det perfekte rengøringsmiddel til dine fliser på badeværelset eller i køkkenet.
Køb Epsom salt hos Helsam og afprøv dets mange anvendelsesmuligheder derhjemme.
Sortér efter