Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Fluor i tandpasta

Fluor kontra ikke fluor i tandpastaen er en mangefacetteret debat

Debatten om triclosan og hormonforstyrrende parabener i tandpasta har med stor tydelighed vist en foruroligende mangel på omhu og regelsætning omkring de kemiske stoffer, der tilsættes produkter, som vi spiser og anvender hver dag. Mange mennesker har af samme årsag taget konsekvensen og valgt en naturlig tandpasta uden tilsat kemi. Men så støder vi på dilemmaet; skal der være fluor i tandpasta for at den forebygger caries eller huller i tænderne? Dilemmaet er, at køber vi en fluortandpasta, så er den ofte fyldt med en masse kemi. Køber vi en ren eller økologisk tandpasta, så indeholder den ikke fluor.

Fluor kontra ikke fluor i tandpastaen er en mangefacetteret debat, der rummer en lang række aspekter, som vi måske ikke altid er opmærksomme på:

  • Mængderne af fluor, der er tilsat tandpastaen
  • Mængderne af tandpasta vi anvender ved hver tandbørstning
  • Spises noget af tandpastaen?
  • Skylles munden efter tandbørstning?
  • Udsættes vi for store mængder polyfluoride stoffer i dagligdagen?

Det har også betydning hvor meget sukker og sukkerholdige drikke som sodavand, saft og juice vi indtager hver dag, da store mængder øger risikoen for huller i tænderne.

Fluor hedder egentlig fluorid, og det tilsættes tandpasta for at beskytte tandemaljen mod caries. Det er grundlæggende et giftigt stof, og det anvendes da også som rottegift og sammenlignes i toksicitet med arsenik. Så vi skal ikke tage let på det at bruge fluor, men hvis vi sørger for ikke at anvende for store mængder, ikke at spise det og at skylle munden grundigt efter hver tandbørstning, så er der for voksne ikke risiko for at anvende tandpasta med fluor i et vist omfang. Indtag af store mængder fluor kan give forgiftninger med kvalme, ondt i maven og opkastning. Der skal dog indtages mindst det fluor, der er indeholdt i en tube tandpasta, for at det virker toksisk, og det er som sagt særligt børn, der er udsatte.

De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer, der forkortes PFC er ikke helt samme form for fluorid, som anvendes i tandpasta, men påvirkninger fra disse beslægtede stoffer er steget markant de seneste år. Vi udsættes for polyfluorerede stoffer via mademballage, bagepapir, teflon, Gore-tex, plastmaling, rengøringsmidler, møbler, tæpper, biler og et utal af andre produkter, som vi bruger og omgiver os med hver dag, og den samlede højere påvirkning er problematisk for vores generelle sundhed. Særligt børn er udsatte. En af de forskere, jeg nærer stor beundring for, nemlig professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet har forestået nyere forskning på området polyfluorerede stoffer og deres indvirkning særligt på børn, og han er fortaler for, at vi hurtigst muligt får en strammere lovgivning på området. Selvom han selv var med til at fastlægge grænseværdierne for år tilbage, så medgiver han i dag, at han dengang tog fejl. ”Når vi i dag har undersøgelser, der viser, at stofferne har effekter på børn, så kan vi ikke stå ved den grænseværdi, der findes i dag” siger han, og udtaler, at vores grænseværdier for blandt andet fluorerede stoffer er 100 gange for høje.

Fluor har altså en vis beskyttende effekt i forhold til udvikling af caries, men de tandlæger jeg har talt med i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel, tager alle afstand fra Colgates brug af Triclosan og sodium lauryl sulfati deres tandpasta. Personligt har jeg derfor valgt den noget Salomoniske løsning, nemlig at jeg veksler, og bruger en tandpasta om morgenen, der indeholder fluor og en uden om aftenen. Jeg anvender derfor både et tandpastamærke med et lavt indhold af fluor, parabener og anden kemi, og kombinerer det med Manuka tandpasta, der er naturligt, kemifrit og stærkt antibakterielt. Jeg bruger kun ganske lidt tandpasta svarende til det, der kan ligge på en halv lillefingernegl, og så skyller jeg munden grundigt efter tandbørstning.

Børn er særligt sårbare overfor fluorid, og det er derfor en god ide, at lære sit barn ikke at bruge for meget tandpasta og at lade være med at synke noget tandpasta. Vi ved fra undersøgelser, at eksempelvis 3-årige børn spiser cirka 60 % af tandpastaen. Spørgsmålet er, om mindre børn overhovedet skal bruge tandpasta med fluor. Der er delte meninger om emnet, men det ligger helt fast, at børn under 3 år slet ikke skal bruge tandpasta.

Der er godt nyt, for irske forskere har fundet frem til, at kokosolie kan være yderst effektivt i forebyggelsen af huller i tænderne. Almindelig uraffineret kokosolie med enzymer kunne stoppe udviklingen af caries og modvirke svamp i mundhulen. Så måske vil vi opleve at kunne anvende Jomfrukokosolie som tandpasta? Det er et naturligt og sundt produkt uden tilsat kemi, så det vil være helt fantastisk, hvis det blev anerkendt.

Denne artikel er skrevet af forfatter Anette Harbech Olesen. Anette blogger også om mad og sundhed på www.madforlivet.com og udgiver et gratis, månedligt nyhedsbrev.


Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×