Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Halsbetændelse

Halsbetændelse er aldrig spændende og så tærer det på kræfterne. Ondt i halsen, ændret stemme og mindre energi er nogle af de symptomer som en halsbetændelse medfører. Læs med i denne artikel og kend forskel på virus halsbetændelse og bakteriel halsbetændelse.

Slim i halsen

 

Hvad er halsbetændelse?

Halsbetændelse, også kaldet tonsilitis, kan skyldes både virus og bakterie og sætter sig som en betændelse i mandlerne. Årsagen til halsbetændelsen kan være én af mange, men sikkert er det, at en uvelkommen bakterie eller virus har fået fæste i dit svælg. En halsbetændelse findes i forskellige former, netop fordi både en virus eller bakterie kan være skyld i den. Derfor findes en halsbetændelse med streptokokker også. Her er det de samme symptomer man oplever som hvis det er en virus halsbetændelse. Dog er man oftere mere syg med bl.a. feber. Læs mere om symptomer på halsbetændelse herunder.

 

Symptomer på halsbetændelse

Hvis du er begyndt at have ondt i halsen er det måske en halsbetændelse eller forkølelse som er på vej. Hvis du har mistanke om at det er en halsbetændelse er det vigtigt, at du sørger for at passe på dig selv og andre. Husk at vaske hænder grundigt og brug håndsprit når vand og sæbe ikke er tilgængeligt. Undgå at være for tæt på andre mennesker da både virus og bakterie hurtigt kan smitte. De mest almindelige symptomer på en halsbetændelse er:

  • Smerter i svælg og hals
  • Synkebesvær
  • Feber (primært i forbindelse med en bakteriel/streptokok halsbetændelse)
  • Hvide/gullige belægninger på mandlerne (bakteriel halsbetændelse)

Størstedelen af halsbetændelsestilfældene er pga. virus og ses ofte i forbindelse med en forkølelse. Ved en forkølelse vil du også opleve, at næsen løber, evt. hoste, træthed og hovedpine. En forkølelse medfører sjældent feber. Hvis du er forkølet og har ondt i halsen, skyldes det en virus som af sig selv skal gå over. 

 

Smitter halsbetændelse?

Ja, halsbetændelse smitter. Det gælder både halsbetændelse som virus og halsbetændelse som bakterie. En halsbetændelse smitter når du er i tæt kontakt med andre mennesker. Sørg for at holde afstand, vaske hænder eller spritte dine hænder med håndsprit. 

Halsbetændelse er en meget almindelig sygdom og kan ramme alle. En virusbetinget halsbetændelse rammer primært børn og unge, men kan derefter smitte andre voksne og ældre. Årsagen til at børn og unge oftere får halsbetændelse skyldes, at deres immunforsvar endnu ikke er færdigudviklet og at de har mere fysisk kontakt i samvær med hinanden, end voksne har det. 

 

Hvor længe varer en halsbetændelse?

Størstedelen af gangene går en halsbetændelse over af sig selv. Er der tale om en halsbetændelse pga. virus, går der normalt 3-7 dage før du er ovre halsbetændelsen. Er der derimod tale om en bakteriel halsbetændelse, kan det i mange tilfælde være nødvendigt med en antibiotikakur for at slå halsbetændelsen ned.

 

Hvad hjælper mod en halsbetændelse?

Der er forskellige ting du kan gøre, alt efter hvilken form for halsbetændelse du har. Ved en halsbetændelse pga. virus, kan kølige drikke lindre de smerter og ubehag som du oplever. Derudover findes der forskellige halssprays som også kan lindre smerterne, så det er lettere at tale og synke. Desværre findes der ikke et middel som fjerner halsbetændelsen hvis der er tale om virus. Sørg derfor for at holde dig hjemme og hvil kroppen. På den måde smitter du ikke andre og du vil hurtigere komme dig over sygdommen. 

Ved en halsbetændelse med streptokokker, kan det som nævnt være nødvendigt med antibiotika/penicillin. Antibiotika angriber bakterierne og slår dermed infektionen ned. Hvis du er i tvivl om du har en virus- eller bakteriel halsbetændelse, kan du kontakte din læge som ved hjælp af en halspodning og evt. en blodprøve kan afgøre typen. 

 

Halsbetændelse – hvad kan du selv gøre?

En halsbetændelse sætter en dæmper på hverdagen og dit energiniveau, uanset om det er pga. bakterie eller virus. Der findes mange gode råd som du kan følge hvis du er syg med halsbetændelse, og herunder har vi samlet en del af dem, så du måske kan blive rask lidt hurtigere.

 

  • Sørg for at hvile dig
    Når du hviler dig giver du kroppen ro til at bekæmpe sygdommen. Der er mange måder at hvile sig på. Det kan være i sengen eller på sofaen med en god bog, sove, se serier eller blot skære lidt ned på arbejdet til du føler bedring.

  • Spis og drik
    Selvom du har ondt i halsen og det er ubehageligt at synke, er det vigtigt at få både spist og drukket. Det er gennem maden du tilfører kroppen vitaminer og mineraler som understøtter alle kroppens vigtige funktioner. Kolde eller varme drikke kan lindre og det er alt fra et koldt glas juice eller saft, til en varm kop kaffe, te eller kakao.

  • Vask eller sprit dine hænder
    Ved at have god hygiejne mindsker du smitte af andre, men også dig selv. Bruger du f.eks. den samme tandbørste mens du er syg og når du bliver rask, er der en risiko for at du kan smitte dig selv igen. Håndvask med sæbe er utroligt vigtigt at huske. Har du ikke adgang til vand og sæbe, f.eks. hvis du er på farten, kan du bruge en håndsprit. En håndsprit fjerner 99,9% af bakterierne fra hænderne. Vær dog opmærksom på, at hvis du ofte spritter eller vasker dine hænder, kan huden blive tør da hudens barriere forstyrres. Derfor er en god håndcreme helt fantastisk. Håndcremen virker fugtgivende og bringer din hud i balance.

  • Brug smertelindrende håndkøbsmedicin
    Smertelindrende medicin kan gøre at du har nemmere ved at sove, spise og drikke. Hvis du har feber virker nogle typer smertestillende medicin også febernedsættende. 

 

Lindr din halsbetændelse med Helsam

Hos Helsam forhandler vi desværre ikke en mirakelkur mod halsbetændelse, men vi har dog et stort udvalg af kolde og varme drikke som kan lindre ubehaget forbundet med sygdommen. Te, sodavand, iste og juice bidrager til din væskebalance. Se udvalget af vores kolde og varme drikke her.

Du kan bestille alle kolde og varme drikke her på helsam.dk, men du finder også et stort udvalg i vores butikker som ligger spredt over det meste af Danmark. Hvis du bestiller online, kan du vælge at få din ordre leveret helt fragtfrit til din nærmeste Helsam-butik

Skulle du have spørgsmål til et produkt, er du altid mere end velkommen til at kontakte os eller vores professionelle personale som gerne giver gode råd og personlig vejledning. 

Sortér efter