Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Perniciøs anæmi

Perniciøs anæmi er en autoimmun sygdom, hvor kroppens evne til at optage B12-vitamin hæmmes pga. underliggende sygdom. Læs mere om perniciøs anæmi, B12-vitamin mangel og lav blodprocent her.

 

Hvad er perniciøs anæmi?

Perniciøs anæmi er en autoimmun sygdom, hvor lav blodprocent opstår, når kroppen ikke optager tilstrækkeligt B12-vitamin. Den utilstrækkelige optagelse skyldes en sygdom i mavesækken. Kort sagt er perniciøs anæmi B12-vitamin mangel, grundet dårlig optagelse. 
Der er tale om perniciøs anæmi, altså lav blodprocent og B12-vitamin mangel, hvis du har et hæmoglobin under:

  • 6,2 mmol/l som gravid
  • 7,0 mmol/l som kvinde i den fødedygtige alder
  • 8,0 mmol/l som mand eller som kvinde efter overgangsalderen

Hos børn varierer mængden af hæmoglobin meget, og derfor er der forskellige hæmoglobin-grænseværdier, alt efter barnets alder.

 

Hvorfor får man perniciøs anæmi?

Perniciøs anæmi opstår når kroppen ikke kan optage nok B12-vitamin. Vores krop kan ikke selv danne vitaminet og derfor er det livsnødvendigt at få tilført gennem kosten. Årsagen til at kroppen ikke kan optage nok B12-vitamin og dermed får en lav procent, er ved perniciøs anæmi, sygdomme i enten mavesækken, tarmen eller bygspytkirtlen. 

I mavesækken udskilles et stof kaldet intrinsic faktor – et stof som binder sig til B12-vitaminet når det kommer ind i kroppen. Når intrinsic faktor binder sig til B12-vitaminet, kan tarmen optage B12-vitaminet. En person der har perniciøs anæmi, udvikler antistoffer som angriber intrinsic faktor og dermed nedsættes optagelsen af B12-vitaminet. 

 

Hvad er symptomerne på perniciøs anæmi?

Når du har en lav blodprocent, altså perniciøs anæmi, vil du ofte opleve at få bivirkninger som: træthed, udmattelse, hovedpine, svimmelhed og nedsat fysisk ydeevne

Det vil derfor være hårdere at lave noget fysisk hvor pulsen kommer op. Det skyldes, at blodet transporterer ilt rundt i kroppen, men ved lav blodprocent er mængden af blod og dermed ilt mindre. Kroppen, celler og organer får derfor ikke den mængde ilt som de behøver for at fungere optimalt.  

Perniciøs anæmi er relativt sjælden. Hvor B12-vitamin mangel opstår hos ca. 10-15 % af alle 70+årige, er der kun ca. 1 % af disse der har perniciøs anæmi. 

 

Perniciøs anæmi – sådan stilles diagnosen

Det er forholdsvis nemt at finde ud af, om du har den autoimmune sygdom perniciøs anæmi, eller om der ”blot” er tale om almindelig B12-vitamin mangel. Din læge kan tage en blodprøve hvor det er muligt at bestemme indholdet af hæmoglobin. 

Uanset om der er tale om perniciøs anæmi eller B12-vitamin mangel, er det vigtigt at tage hånd om det. 

 

Hvordan behandles perniciøs anæmi?

Hvis du har fået konstateret perniciøs anæmi, er der to behandlingsformer som tilsammen udgør den fulde behandling. Den første del af behandlingen går ud på, at tilføre kroppen B12-vitamin gennem kosten. Derudover vil det være nødvendigt at tilføre kroppen B12-vitamin gennem indsprøjtninger og/eller tabletter. 

Før var behandling med indsprøjtninger kun en mulighed, men i dag viser studier, at en tabletbehandling er lige så effektiv. 

Behandlingen af perniciøs anæmi kræver livslang behandling.

 

B12-vitamin – hvad er det godt for?

Vitamin B12 er et vandopløseligt vitamin og bidrager til flere funktioner i kroppen. B12-vitamin kaldes også cobalamin. Som du sikkert er blevet klogere på i denne artikel, så bidrager B12-vitamin til en normal blodprocent – men kender du også til de andre funktioner som B12-vitaminet har?

B12-vitamin bidrager til:

  • Et normalt energistofskifte
  • Nervesystemets normale funktion
  • En normal omsætning af homocystein
  • En normal psykologisk funktion
  • Immunforsvarets normale funktion
  • At mindske træthed og udmattelse
  • Celledelingsprocessen
  • og selvfølgelig – en normal dannelse af røde blodlegemer.

 

Hvor findes B12-vitamin?

Du finder primært B12-vitamin i animalske fødevarer, men en del vegetabilske indeholder også vitaminet – dog i mindre mængder. Derfor oplever vegetarer og veganere også ofte at mangle vitamin B12. Den bedste kilde til B12 er de animalske fødevarer, da de har det betydeligt højeste indhold. Derfor kan et kosttilskud også være et godt supplement hvis du har skåret en fødevaregruppe fra, lever af ensidig kost eller er i en anden risikogruppe for mangel på B12-vitamin. 

B12-vitamin findes primært i:

  • Kød
  • Mælke- og mejeriprodukter
  • Æg
  • Fisk

 

Er lav blodprocent ensbetydende med at have perniciøs anæmi?

Nej – der er også andre årsager til at hæmoglobinniveauet er lavt, f.eks. mangel på B12-vitamin, jern eller folinsyre. Nogle personer har større risiko for at få en for lav blodprocent, det gælder især gravide, kvinder i den fødedygtige alder samt bloddonorer. Hvis du gerne vil blive klogere på lav, normal og høj blodprocent, kan du finde mere information i artiklen ”Blodprocent”. 

Husk, at anæmi og perniciøs anæmi ikke er det samme. 

Anæmi er lav blodprocent og kan ofte behandles gennem kosttilskud.

Perniciøs anæmi er en autoimmun sygdom, hvor en underliggende sygdom i maven er skyld i, at kroppen ikke kan optage B12-vitamin.

Sortér efter