Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Slim i halsen

Slim i halsen er ganske normalt, men nogle gange kan det blive for meget. Slimet kan skyldes sygdom eller det du spiser. Læs mere om slim i halsen her.

Hvad er slim i halsen?Hvorfor får man slim i halsen?Hvordan fjerner man slim i halsen?Hvordan undgår man slim i halsen?Forebyg og behandl slim i halsen med HelsamOfte stillede spørgsmål

 

Hvad er slim i halsen?

Slim – det lyder ikke særligt behageligt, hvilket det heller ikke altid er. Dog har slim op til flere egenskaber, alt efter hvor i kroppen det kommer fra. Slim fanger f.eks. fremmede partikler, som kommer ind i kroppen via luftvejene. Herefter forsøger kroppen at komme af med slimet. Slim er også med til at opretholde en normal luftfugtighed i kroppen, samt understøtter det bekæmpelsen af infektioner.

Du kan få slim i halsen fra næsen og ned i svælget, fra luftrør, bronkier, lunger samt fra spiserøret. Slimet kan desuden være sejt, farvet eller meget flydende. 

Hvis du døjer med meget slim i halsen morgen og aften, eller har slim i halsen hele tiden, kan der ligge andre sygdomme under, som du bør blive undersøgt for. 

Herunder kan du læse mere om nogle af det, som kan øge mængden af slim i halsen.

 

 

 

Hvorfor får man slim i halsen?

Der er stor forskel på, hvor meget slim vi hver især har i halsen. Det kan bl.a. skyldes årstiderne, rygning, sygdom og allergi. I efteråret og om vinteren rammes mange af forkølelse, hvor hoste, løbende næse og slim i halsen er en fast del af at være syg. Hvis du er forkølet i længere tid, kan du overveje, om det måske er noget andet du er ramt af. Det kan f.eks. være allergi, astma, halsbetændelse eller lungebetændelse. Oftest er hvidt/klart slim tegn på forkølelse, allergi og ophobning af støvpartikler. Gulligt/grønt slim med en tyk konsistens er derimod tegn på virus eller bakterie. Hvis dit slim følges af hoste og varer i mere end to uger, er det en god idé at kontakte din læge. 

Men hvordan kender du forskel på disse sygdomme?

  • Høfeber giver symptomer som snue, irritation i øjnene og er særligt fremme i pollensæsonerne: februar – april er sæson for hassel og el, marts – maj er sæson for elm, april – maj er birk, maj – august er græs, juli – august er bynke og august – oktober er bynkeambrosie. Hvis du har løbende næse og irriterede øjne i en af disse perioder, uden at føler dig yderligere syg, kan det skyldes høfeber.

  • Astma kendetegnes ved at have løbende næse, nysen, øget slim og tung vejrtrækning. Hvis du ikke tidligere har været undersøgt for astma, kan det være en god idé hvis du har haft ovenstående symptomer, uden samtidig at have haft feber, i flere uger.

  • Halsbetændelse kan ofte begynde med symptomerne på en almindelig forkølelse, men ved større synkebesvær, meget slim, belægninger på mandlerne bagerst i munden og feber, kan det være halsbetændelse. Hos lægen kan du blive podet og få svar på, om der er tale om halsbetændelse eller ej. Vil du gerne vide mere om halsbetændelse, kan du læse vores artikel Halsbetændelse, eller Ondt i halsen når jeg synker - for måske er det slet ikke halsbetændelse du har.



  • Influenza ses ofte i forbindelse med pludselig høj feber, hovedpine, smerter i kroppes, halssmerter og slim. Hvad der kendetegner influenza bliver du meget klogere på i artiklen Alt om influenza og dens varighed.

  • Akut bronkitis kommer ofte i forbindelse med en forkølelse og er en helt ufarlig infektion omkring luftrør og bronkier. Typisk er hoste med slim et symptom på sygdommen og går normalt over af sig selv, efter 2-4 uger. 

  • Halskatar minder om en forkølelse, bortset fra at din hals vil gøre ondt i flere dage. Halsen bliver rød, tør og øm og du kan få øget slimproduktion – især om morgenen og aftenen.

 

Dette er blot nogle af de bagvedliggende årsager til slim i halsen. Andre årsager til slim i halsen kan være:

  • Rygning kan give en klumpfornemmelse i halsen, samtidig med at hoste med slim er mere fremtrædende. Det bedste du i dette tilfælde kan gøre, er at stoppe med din rygning. 
  • Støvpartikler kan resultere i slim i halsen, da de små partikler fanges i halsen. Ved at rømme dig, eller hoste, kan du få løsne slimen og få det ud af kroppen.
  • Slim i halsen efter måltider kan skyldes de fødevarer du spise. Mejeriprodukter, animalske fedtstoffer, hvede og visse grøntsager kan øge kroppens slimproduktion. Derfor bør du reducere eller undgå disse fødevarer, hvis du gerne vil undgå slim i halsen efter et måltid.

 

 

 

Hvordan fjerner man slim i halsen?

Der er meget du selv kan gøre, for at fjerne eller reducere slim i halsen, alt efter hvad der ligger til grund for slimet.

Ved forkølelse, influenza og halsbetændelse, er slimløsende produkter gode. De løsner slimen og gør det lettere at hoste op. Derudover er varme drikke og rigeligt med væske effektivt. Drik en kop varm te, f.eks. kamille te, lakrids te eller ingefær te. En kop varm te lindrer den irriterede slimhinde i halsen, samtidig med at det for nogle virker let slimløsende.

Naturlægemidlet Host-let Futura er et slimløsende middel og kan anvendes i korte perioder. Vær opmærksom på, at Host-let indeholder alkohol, og derfor ikke må anvendes af børn og personer på antibus.

 

Hvordan undgår man slim i halsen?

Som sagt er slim i halsen naturligt. Hvis du er syg og derfor har fået mere slim i halsen, kan du sørge for at slappe af, drikke væske, bruge slimløsende produkter og undgå mad der øger slimproduktionen. 

 

Forebyg og behandl slim i halsen med Helsam

Slim i halsen kan være irriterende, da det kan få dig til at hoste og rømme dig. Alt efter årsagen til dit slim i halsen, kan du finde produkter mod problemet her på helsam.dk og i vores mange butikker. Du kan bestille online på helsam.dk og få dine varer leveret helt fragtfrit til din nærmeste Helsam-butik. Har du spørgsmål til et produkt, er du altid mere end velkommen til at kontakte os, eller spørge vores personale om råd og vejledning. 

 

Slim i halsen - ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er slim i halsen?
    Slim fanger fremmede partikler, som kommer ind i kroppen via luftvejene. Slim i halsen er dermed med til at bekæmpe infektioner og opretholde et normalt fugt niveau i kroppen. Slim i halsen er således tegn på, at din krop fungerer.

  • Hvorfor får man slim i halsen?
    Slim i halsen kan skyldes mange forskellige ting som sygdom, rygning og årstiderne. Hvis du er forkølet er en af symptomerne eksempelvis slim i halsen. Slim i halsen er dog oftest en måde, hvorpå kroppen renser ud i indkommende bakterier.

  • Hvordan undgår man slim i halsen?
    Slim i halsen er naturligt. Hvis du er syg og har meget slim i halsen, kan du drikke væske, bruge slimløsende produkter og undgå mad, der øger slimproduktionen. Men husk på, at slim er med til at bekæmpe infektioner i kroppen.

  • Hvordan fjerner man slim i halsen?
    Ved forkølelse, influenza og halsbetændelse er slimløsende produkter gode til at fjerne slim i halsen. Derudover er varme drikke gode til at løsne slimen og lindre den irriterede slimhinde. Her kan du bruge naturlægemidler som Futura og Host-let.
Vis som