Dit forsvar mod sygdomme

Kilde: Sundhed.dk

Det ydre forsvar

Vores forsvar består i yderste lag af huden og dens fedtlag, som danner en beskyttende barriere mod bakterier, virus, svampe, snavs og andre fremmedlegemer, der kan gøre os syge, hvis de trænger ind.

Også slimhinderne, som vi har i alle kropsindgange, hører til de forreste tropper mod angreb udefra. Slimhindene danner sekreter, hvis bakterieflora, pH-værdi og mange enzymer er en stærk modstander for fremmedlegemer. Derfor er velfungerende og intakte slimhinder en vigtig brik i forsvaret mod infektioner.
Det er også årsagen til, at vi ikke skal overdrive hygiejnen med hyppige og kraftige afsæbninger, fordi vi da kan anrette brud på slimhindernes barriere og forstyrre den naturlige bakterieflora og balance. Det samme gælder for vores hud, som beskytter os bedst, når det naturlige fedtlag er intakt.

Indeni kroppen, nærmere betegnet i mavesækken og tarmsystemet, er vi også beskyttet af slimhinder. Disse er endda suppleret med særligt kraftige ’kemiske våben’. I mavesækken findes en krads saltsyre, som er i stand til at slå bakterier ihjel. Og i tarmene lever en mangfoldig og gavnlig bakterieflora, som producerer stoffer, der dræber uønskede bakterier.

Til et velfungerende forsvar mod sygdomme hører derfor en sund mave-tarmflora, men også en sund mave-tarmfunktion. Fordøjelsen er nemlig afgørende for, om vores krop er i stand til at optage de næringsstoffer fra kosten, som styrker og opbygger vores modstandskraft, og har også betydning for, om vi er i stand til at skille os af med de affaldsstoffer, der belaster kroppen.

Det indre forsvar

Hvis det lykkes bakterier og vira at trænge ind i kroppen – typisk gennem den mad, vi spiser, det vand vi drikker, eller den luft vi indånder – så er vores indre forsvar klar til kamp. I vores blod findes milliarder af hvide blodlegemer, som konstant farer rundt og angriber fremmede bakterier, virus, parasitter og svampe. Der er millioner af forskellige slags hvide blodlegemer, og de tager sig hver især af de fremmede organismer, som de ’kender’ og har ammunition imod.

De hvide blodlegemer producerer kampstoffer mod fjenden, og når vi kan blive immune, det vil sige uimodtagelige for en bestemt infektion, skyldes det netop, at disse kampstoffer – også kaldet antistoffer – forbliver i vores blod og ligger klar mod en tilsvarende infektion.
Når vi er syge, får vi ofte feber. Feberen er også en del af vores beredskab mod sygdomme, og selv en svag stigning i vores legemstemperatur kan gøre livet vanskeligt for vira og bakterier.

Til vores indre forsvar hører desuden lymfevæsken, som løber i lymfekarrene og renser ud i kroppen. Væsken passerer undervejs lymfeknuderne, som filtrerer giftstoffer fra og forhindrer dem i at blive spredt til blodbanerne og resten af kroppen.