Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Derfor er gult snot godt

Er du snottet og løber næsen? Vidste du, at snot faktisk er godt at have. Men hvad er det lige det gule, grønne eller klare snot gør. Få svaret her.

Gult snot

 

Hvorfor bliver vi snottede?

Alle har prøvet, at næsen føles tilstoppet, og at hovedet virker tungt. Det kan selvfølgelig også være den anden vej rundt; og næsen løber som aldrig før. Uanset hvordan dit snot ter sig, så er det oftest tegn på en ganske almindelig forkølelse. Og her er det øgede sekret i næsen en stensikker indikation på, at vi er blevet smittet med en virus. Fra virusset finder vej til vores krop, og indtil vi mærker tegn på smitten, går der i gennemsnit to dage. Og i disse to dage har virusset travlt.

Idet virusset rammer vores krop, begynder det at snige sig ind i næsens slimhindeceller, hvor det reproducerer sig selv og starter en betændelsesreaktion – og den kommer først rigtig i gang på andendagen. Her frigør virusset forskellige signalstoffer i næseslimhinden, som kickstarter blodtilførsel, slimproduktion og kropsvand i slimhindecellerne. Kort sagt: Virusset starter en masseproduktion af snot, så det både kan stoppe næsen helt til eller få mere end normalt til at løbe ud heraf. 

 

Hvad er snot egentlig?

Snot er derfor en øget produktion af slim i næsen – men snot er ikke den eneste konsistens, som vi kan finde i snudepartiet. De fleste mennesker har nemlig oplevet minimum fire forskellige former for slim eller væske i næsen: Slim, bussemænd, næseblod og snot. Slimet er den almindelig væske, der løber fra din næsen, når du er rask. Bussemændene er en størknet variant af slimet. Næseblodet kommer, når blodkarrene i næsen brister. Og sidst men ikke mindst, så kommer snot ud af næsen, når du er blevet ramt af en virusinfektion.  

Når du er syg, så stiger produktionen af slim og kropsvand. Og ved en bakteriel infektion bliver slimet og vandet blandet med puds, som giver snottet sin umiskendelige konsistens. Derfor er det puds – dødt væv, bakterier og hvide blodlegemer – der er hovedingrediensen i snot. Og det er en god ting. For pudset gør snottet mere bastant, så det bedre kan fange affaldsstoffer i næsen. Her er det eksempelvis vores næsehår, der opfanger bakterier eller andre uønskede elementer, og snottet der efterfølgende transporterer det ud igen gennem næsen. På den måde kommer der ikke en masse trælse ting med udåndingsluften ned i lungerne, og det er snottets fortjeneste. 

Snot er derfor godt for os, når vi er syge, og slim er godt for os, når vi er raske. Begge dele hjælper nemlig med at holde vores lunger fri for bakterier. Derfor er det netop også forskelligt hvor meget snot, vi hver især producerer, da nogle mere end andre har brug for ekstra beskyttelse af lungerne. Snot er derfor en positiv funktion og et bevis på, at din krop virker, som den skal. 

 

Derfor er dit snot gult

Har du nogensinde tænkt på, at dit snot har en mærkelig eller ulækker farve? Det er der en grund til. Snottets farve – hvad enten det er gennemsigtigt, gult eller grønligt – kan nemlig fortælle os, hvordan vores kroppe har det. Blankt og farveløst snot er en indikation på, at vores krop har det godt. Gult og grønligt snot, derimod, er et tegn på en virus- og bakterieinfektion.

Gult snot får sin farve fra de hvide blodlegemer, der er blevet sendt til slimhinderne i næsen for at bekæmpe infektionen. Her er det imidlertid ligegyldigt hvilken virus eller infektion, som du har fået. Om det er forkølelse eller lungebetændelse, så er det altid et væld af vira som forårsager en helt almindelig forkølelse, og uanset hvad reagerer kroppen med at producere snot. 

 

Snottets kompagnoner

Selvom snot er et tydeligt tegn på forkølelse, så er det ikke det eneste. Forkølelse starter som regel som en følelse af ondt i halsen, mild feber og hovedpine. Og efter blot to dage vil de milde symptomer blive afløst af gult snot, som senere kan udvikle sig til en stoppet næse, og hoste.  Sådan en forkølelse har de fleste prøvet at have. Oftest starter sekretet i næsen som en vandtynd væske, der bliver tykkere og mere gullig, jo mere puds kroppen tilfører.

Snot og de andre medløbere i forbindelse med forkølelse virker oftest hårdest de første tre til fire døgn. Herefter er det ganske normalt, at både hovedpine, feber og det gule snot begynder at aftage. Som regel er hele forkølelse væk efter en uges tid – mens hosten godt kan hænge ved i et par uger. 

 

Kom det gule snot i forkøbet med Helsam

Selvom du hverken kan få snot eller forkølelse til at gå væk, så kan du selv gøre flere ting for at lindre symptomerne på den trælse virusinfektion. Blandt andet kan du hos Helsam finde en hel kategori til produkter, som kan understøtte immunsystemet. Her er blandt andet helsepakker, kosttilskud samt vitaminer og dråber, der understøtter immunsystemet og bidrager til musklernes normale funktion.

Du kan også finde et væld af naturlægemidler mod forkølelse hos Helsam. Her er blandt andet dråber, der lindrer forkølelsessymptomerne samt styrker kroppens immunforsvar. Du kan også finde tabletter, der kan mindske træthed og andre tabletter mod akut, ukompliceret bihulebetændelse hos voksne. 

Hos Helsam er der mange muligheder for at komme det gule snot til livs – også inden forkølelsen rammer. Vi tilbyder nemlig også et væld af helsebøger, der giver dig konkret viden om og redskaber til at understøtte dit immunforsvar, så det kan modstå sygdomsfremkaldende vira og bakterier. Og så er der også rig mulighed for at finde sunde opskrifter, der kan understøtte dit immunforsvar i hverdagen.
Vis som