Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Hjælp til selvhjælp: Når hormonerne raser

For nogle begynder det i 45 års-alderen eller før, andre er hele 55 eller 60 år

75 procent af alle kvinder får gener på grund af overgangsalder. Men hvor slemt det bliver, hvornår det starter, og hvor længe det står på, afhænger af dine gener og din livsstil.

For nogle begynder det i 45 års-alderen eller før, andre er hele 55 eller 60 år, når produktionen af østrogen falder. Dette kvindelige kønshormon, der siden puberteten har styret vores cyklus og spillet ind ved evt. problemer med pms, fertilitet eller menstruation. Mange kvinder frygter og ser frem til dette tydelige tab af kvindelighed med vemod, mens andre ser frem til friheden og en ny alder med et andet fokus end moderrolle og sexsymbol.

Helt præcist hvor slem overgangen er for psyken, vil for mange også hænge sammen med de fysiske gener. For når hormonbalancen ryger sig en tur, påvirker det i den grad også humøret – tænk bare på de andre perioder i livet, hvor hormonerne spiller os et puds: i puberteten, ved pms og under graviditeter. Så hvis du oplever at blive mere grådlabil, har det en helt naturlig forklaring.

 

Hvornår er det overgangsalder?

For de fleste vil overgangsalderen som regel indfinde sig efter de 45 år. Det starter med, at menstruationerne bliver uregelmæssige, måske kommer de med kun 14 dage imellem, måske springer de en eller to måneder over. Hos et fåtal holder menstruationen bare op efter at have været regelmæssig. Efter et års fravær af menstruation kan man være nogenlunde sikker på, at det er slut.

Mange får også andre gener, som gør, at de selv kan fornemme, at de er på vej til at komme i overgangsalderen. Vores hormonbalance er et sindrigt system, der indvirker på rigtig mange funktioner i kroppen, og når æggestokkene holder op med at producere de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron, vil det påvirke balancen.

I den forbindelse vil mange kvinder (75 pct.) opleve hedestigninger, svedeture og nattesved med søvnløshed til følge. Andre (25 – 50 pct.) vil døje med tørre slimhinder i skeden, der kan føre til smerter ved samleje, kløe og udflåd. Urininkontinens og hyppigere blærebetændelser er også en risiko.

Også risikoen for at udvikle alvorligere sygdomme som hjertekarsygdomme og knogleskørhed stiger markant i årene, hvor hormonbalancen rykker sig.

 

Hormoner eller ej

Hvis overgangsalderen viser sig at være hård med mange gener, kan det sagtens være en fordel at hjælpe hormonbalancen med et tilskud udefra af kvindelige kønshormoner.

Det er muligt at få bio-identiske hormoner (østrogen og progesteron), også fra lægen, der kan udskrive østrogent hormon (estradiol og estriol) som gel eller plaster, hvorved leveren ikke belastes.

Et lidt overset hormon for kvinder i overgangsalderen er testosteron, det mandlige kønshormon, men kvinder danner og bruger også hormonet, dog med faldende tendens op i årene. En undersøgelse fra 2006 viste, at kvinder med hormonmangel, som fik testosterontilskud ved hjælp af et plaster på huden, fik stærkere knogler, større muskler og en mere stabil sexlyst samt bedre humør. De fik en dosis på kun 6 pct. af den, som normalt gives til mænd, så der var ingen risiko for øget skægvækst eller dybere stemme ved indtaget af testosteron.

 

Start forebyggelsen

Udover generne, der både kan lindres ved at få styr på hormonerne, og som i sidste ende forsvinder, når overgangsalderen er overstået, så puster overgangen som nævnt også til de mere alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme og knogleskørhed. Det er derfor et godt tidspunkt at se sin livsstil efter i sømmene og mærke efter, om man kan gøre mere for at forebygge disse sygdomme på vej ind i den tredje alder.

Når kvinder stopper med at menstruere aftager knoglemassen med 1-3 pct. om året. Hvis du har knogleskørhed, sker nedbrydningen af knoglerne hurtigere end genopbygningen, indtil knoglerne bliver svagere og brækker ved den mindste belastning. Kvinder, der kommer tidligt i overgangsalderen, f.eks. efter fjernelse af æggestokkene, har højere risiko for knogleskørhed. Rygning, mangel på motion med belastning og behandling med binyrebarkhormon er andre risikofaktorer.

Calcium bliver ofte nævnt som det vigtigste i forebyggelse af knogleskørhed, men magnesium, D-vitamin og K2-vitamin er ligeså vigtige næringsstoffer. Så motion, sol, tilskud med D-vitamin om vinteren og masser af grønne grøntsager samt en varieret kost er vejen frem. 

Husk - motion, sund kost, masser af grønt og sunde fedtsyrer er favoritter for hjertet. 

Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×