Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Mineraler til mænd

Er der nogle mineraler du som mand skal være særligt opmærksom på at få nok af? Få svaret her og se hvilke mineraler der findes og hvad de er godt for i kroppen.

Mineraler til mænd

 

Mineraler: Hvilke skal du som mand huske?

Mineraler er vigtige for alle, både mænd og kvinder, men der er nogle mineraler som er særligt vigtige for mænd. Mineraler indgår bl.a. i muskler, reproduktion og hårvækst. Derfor er det vigtigt, at du som mand husker dine mineraler. I denne artikel bliver du klogere på, hvilke mineraler der findes og hvad de hver især bidrager til i kroppen.

 

Hvad er mineraler?

Mineraler er ikke det samme som vitaminer, men er derimod nogle organiske stoffer som bidrager til at vitaminerne kan fungere og indgå i de processer de skal. Derudover er mineraler også en af kroppens byggesten og indgår bl.a. i opbygningen af tænder og knogler, hvilket du helt sikkert har hørt før. Dette er blot et par af de funktioner, som mineraler er en del af i kroppen. Hvert enkelt mineral bidrager til unikke processer og funktioner – derfor er alle mineraler vigtige at få nok af. Dog er der nogle mineraler som er særligt vigtige at tilføre nok af, men hvilke?

 

Er nogle mineraler vigtigere end andre?

Nogle af de mest essentielle mineraler for mennesker er jern, jod, kalium, kalk, magnesium, natrium, selen og zink. Disse mineraler bidrager til livsvigtige funktioner, som transport af ilt i kroppen, muskler, knogler og en normal kognitiv og psykologisk funktion.

 

Hvor mange mineraler findes der?Mineraler til mænd

Når man taler om mineraler indgår der almindelige mineraler og sporstoffer. Sammenlagt er der omkring 60 forskellige mineraler, herunder sporstoffer. Herunder finder du en oversigt over alle de mineraler som kroppen får gennem kost og kosttilskud. Du kan til slut i artiklen blive klogere på, hvad de enkelte mineraler bidrager til.

  • Calcium (kalk): findes især i mejeriprodukter, brød, korn og til dels i visse grøntsager. Plantedrikke indeholder ikke lige så meget calcium som animalske produkter og kan derfor ikke udelukkende erstatte mælk, ost og lignende. 
  • Chrom (krom): spis kød, fisk, rejer, mejeriprodukter og fuldkornsprodukter hvis du ønsker at tilføre chrom til kroppen gennem din kost.
  • Jern: de største mængder jern findes i animalske fødevarer – primært kod. Jern findes også i grøntsager, men i en anden form som desuden er sværere for kroppen at optage. Er du vegetar eller veganer er det derfor vigtigt, at du er lidt ekstra opmærksom på, om du får dit daglige behov for jern dækket.
  • Jod: visse fisk og skaldyr er fantastiske kilder til jod, især hummer, musling og torsk. Derudover er jod også at finde i æg, ost, mælk og kornprodukter. Når du indtager jod, bliver mere eller mindre det hele optaget af kroppen. Jod er også ofte tilsat bordsalt.
  • Kalium: er at finde i næsten alle fødevarer, men især i mejeriprodukter, kornprodukter, grøntsager og frugt. Mængden af kalium varierer meget, hvorfor det er vigtigt ikke at spise ensidigt. 
  • Kobber: findes i bl.a. lever, skaldyr, nødder, rosiner og fuldkornsprodukter. Bananer er også rige på kobber og andre gode næringsstoffer.
  • Magnesium: er et af de vigtige mineraler som du altid bør få nok af. Mangel på magnesium opdages for det meste relativt hurtigt, da en normal søvn og velfungerende muskler har særligt brug for mineralet. Du finder magnesium i bl.a. kornprodukter, mejeriprodukter kød og nødder.
  • Mangan: en god nyhed er, at drikker du kaffe og te, så får du automatisk tilført mangan til din krop. Derudover finder du også mangan i nødder, kerner, grøntsager og fuldkornsprodukter.
  • Molybdæn: findes primært i bælgfrugter, mejeriprodukter, kornprodukter og nødder. Dog afhænger mængden af molybdæn i den enkelte fødevare af, hvor rig jorden, som fødevaren er dyrket i, er på netop molybdæn.
  • Phosphor (fosfor): det er særligt proteinrige fødevarer – både animalske og vegetabilske – som indeholder phosphor. 
  • Selen: optages relativt godt af kroppen, men mængden der optages, kan variere mellem 50-90 %. Du kan forbedre kroppens optagelse af selen ved at huske vitaminerne A, D og E. Selen findes i de største mængder i animalske fødevare som fisk, kød, æg og leverpostej, mens boghvedegryn og hvide bønner er de vegetabilske fødevarer som topper i forhold til indhold af mineralet. 
  • Zink: fås fra både animalske og vegetabilske produkter, dog er zink fra animalske kilder lettere optagelige end zink fra vegetabilske kilder. Boghvedegryn topper med det største indhold af zink pr 100 gram, mens animalske fødevarer som svinelever, ost og æg også har høje værdier af mineralet.

 

Hvad er mineraler godt for?

Nu kender du til alle de mest almindelige og essentielle mineraler, men så vil du sikkert også gerne vide, hvad det helt præcist er, som mineralerne bidrager til. Mineraler understøtter en vel af de mange funktioner og processer som hele tiden finder sted i kroppen. For ikke at gøre det alt for uoverskueligt, har vi blot udvalgt nogle af de funktioner som de enkelte mineraler understøtter. Vi håber du får en god forståelse for, hvorfor mineraler er så vigtige og at alt ikke kun handler om vitaminer.

  • Calcium indgår bl.a. i blodet og understøtter en normal størkning deraf. For at dine muskler og knogler kan fungere normalt, har kroppen også brug for calcium – især hvis du dyrker sport eller styrketræner. Dine tænder består også af calcium og for at holde dem normale, er calcium et must.

  • Chrom leder måske tankerne hen på en chrom vandhane, chrom fælge eller noget helt tredje, men det er også et mineral som findes i meget mad og kosttilskud. Kroppen bruger chrom når makronæringsstoffer omsættes samt til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau. 

  • Jern er en utroligt vigtig del i blodet. I blodet bidrager jern til, at røde blodlegemer og hæmoglobin dannes på normalvis. Derudover har jern den opgave at transportere ilten rundt i hele kroppen. Føler du dig træt i hoved og krop, kan det være tegn på at du mangler jern. Jern bidrager nemlig også til en normal kognitiv funktion, at mindske træthed og udmattelse samt til et normalt fungerende immunforsvar. 

  • Jod har du sikkert set nævnt på bordsalt for derefter ikke at tænke mere over det. Jod bidrager til nervesystemets normale funktion, en normal hud og en normal produktion af skjoldbruskkirtelhormoner. Før i tiden manglede mange mennesker jod og derfor begyndte man at tilsætte mineralet til bordsalt som mange flittigt bruge på maden.

  • Kalium sørger bl.a. for at vedligeholde et normalt blodtryk og en normal muskelfunktion. 

  • Kobber indgår i vedligeholdelsen af bindevæv – altså sener, hud og de hinder der ligger omkring organerne. Hvis dit hår ser lidt trist ud, kan det skyldes mangel på kobber. Kobber understøtter nemlig også en normal pigmentering af håret. Kobber er også nødvendigt for at jern bliver transporteret optimalt rundt i hele kroppen. 

  • Magnesium spiller en stor rolle i forhold til dit energiniveau, da det bidrager til at mindske træthed og udmattelse, en normal muskelfunktion, en normal psykologisk funktion og selvfølgelig normale tænder og knogler.

  • Mangan er det ikke sikkert du har hørt særligt meget om før. Men det betyder ikke, at mineralet ikke er vigtigt. Mangan bidrager bl.a. til vedligeholdelsen af normale knogler, bindevæv og så beskytter det mod oxidativt stress. Oxidativt stress er når celler bliver angrebet og nedbrudt af forskellige stoffer. Det vil altså sige, at mangan beskytter dine celler mod nedbrydning. 

  • Molybdæn bidrager til en normal omsætning af svovlholdige aminosyrer. Svovlholdige aminosyrer er bl.a. cystein og methionin. Det vil sige, at hver gang du spiser proteiner som er opbygget af disse to aminosyrer, har du brug for molybdæn til at omsætte dem.

  • Phosphor understøtter et normalt energistofskifte, cellemembranernes normale funktion og vedligeholder normale knogler. 

  • Selen er for dig som mand vigtigt at få nok af – især hvis du overvejer at få børn. Selen bidrager nemlig til en normal dannelse af sædceller. Derudover indgår selen også i vedligeholdelsen af et normalt hår, herunder dit skæg, hvis altså du ønsker at lade det gro.

  • Zink er, ligesom selen, vigtigt når du ønsker at få børn. Zink bidrager til en normal reproduktion, men også til omsætningen af fedtsyrer og A-vitamin. Knogler, hår, hud og negle er også afhængige af mineralet.

 

Mineraler til mændMangler du mineraler?

Vil du gerne supplere din kost med et kosttilskud, så har vi hos Helsam et stort udvalg at vælge mellem. Du finder både enkeltstående mineraler og mineraler blandet med enten andre mineraler eller vitaminer. Se udvalget af mineraler lige her og køb dem online eller i en af vores butikker. Du kan vælge at få leveret din ordre til døren eller gratis til en Helsam-butik nær dig

Vis som

Populære produkter til mænd