Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Bliv klog på sol med Mellisa

Økologisk solpleje til hele familien

mellisa-sol

Mellisas solprodukter er specialudviklede til at passe på din hud i solen. Produkternes UVA- og UVB-filtre er Svanemærkede og giver effektiv og høj solbeskyttelse. De er sammensat sådan, at aktive planteekstrakter særligt plejerhuden, holder på fugten og får kuløren til at holde længere.

 

Faktor 15 eller faktor 30 eller...?

Modsat hvad mange tror, så giver dobbelt solfaktor ikke dobbelt beskyttelse. 

  • SPF 15 blokerer 93% af UV-strålerne
  • SPF 30 blokerer 97% af UV-strålerne

NØGLEN til god solbeskyttelse ligger ikke i faktortallet. Den ligger i at påføre en passende mængde solcreme. De fleste påfører for lidt. Hvis man bruger for lidt solcreme, bliver virkningen reduceret med op til tre fjerdedele. 

En voksen skal bruge 40 ml og et barn 20 ml 

En god tommelfingerregel: 
En krop – en håndfuld.

Til ansigt og hals hos en voksen skal du bruge ca. en teskefuld. Virkningen holder nogle timer, derfor skal man huske at genpåføre.

 

D-vitamin i kroppen

For at danne D-vitamin til bl.a. stærke og sunde knogler skal du have ca. 15-20 minutters sol ca. 3 gange om ugen for at dække dit D-vitamin behov.

 

Solen og D-vitaminproduktion i kroppen

Når kroppen udsættes for UVB-stråler vil den producere D-vitamin. Mange undgår brugen af solbeskyttelse for at sikre sig, at deres krop danner D-vitamin nok. Selv med solbeskyttelse vil kroppen stadig få tilstrækkelig med sol til, at den kan producere D-vitamin. Hvis man dropper solbeskyttelsen for at få D-vitamin, vil man i stedet få for tidlige og dybe rynker, pigmentforandringer, grove porer og DNA-skader på hudcellerne.

 

Hvorfor Mellisas solfilter er så unikt

sammenklip

Mellisas solcremer er udviklet med en langt mere moderne UVA-beskyttelse, end man ellers ser på markedet. Vi benytter det såkaldte Univul A plus filter,  som adskiller sig ved at give solid beskyttelse mod UVA-strålerne. 

Solcreme er ikke bare solcreme, og forbrugerne er på mange måder usikre på de forskellige produkter. Det er vigtigt at kigge efter, at produktet beskytter mod både UVB- og UVA-stråler. Vil du have endnu bedre beskyttelse og passe på din hud, skal du søge efter solcremer hvor cremens UVA-filter giver beskyttelse i hele UVA-spektret.

 

To slags UVA stråler

UVA-strålerne er der, når det er lyst. De er mere eller mindre konstante over hele dagen, så går du ud om morgenen uden UVA-solbeskyttelse, udsætter du din hud for en del af UVA-strålerne. Deres specielle bølgelængder gør, at de også er der, når det er overskyet, når det er regnvejr – og de trænger sågar igennem vinduer. UVA-strålerne er der som sagt når det er lyst, og det er disse, der skader huden allermest. Deres specielle bølgelængde gør, at de trænger særligt dybt ned i huden og forårsager hudskader, som bl.a. for tidlig ældning af huden eller i værste fald DNA-skader på celleniveau.

 

UVA1 påvirker huden mest

Det er især UVA1 strålerne, der trænger dybt ned i huden.  
Ifølge EU-lovgivningen behøver UVA beskyttelse faktisk kun gå op til 370 nm for at få det runde UVA-mærke. Der findes masser af solcremer, der IKKE beskytter over 370 nm/nanometer. Ønsker man at beskytte sin hud bedst muligt mod de negative effekter ved UVA-strålerne, bør man derfor benytte solfiltre, der giver den fulde UVA-beskyttelse. Det er op til 400 nm/nanometer. Derfor er vi særligt stolte af vores solfilter, da det beskytter imod det fulde UVA-spektrum. Heri er både beskyttelse mod UVB, UVA2 og det fulde spektrum af UVA1.

 

Særlig stabilt og god anti-age solfilter

Vores solfilter er et særdeles fotostabilt filter, hvilket også er meget unikt. Det er vigtigt at gå efter de såkaldte fotostabile filtre i solcremen, da de giver mindst risiko for at udvikle allergier og hormonforstyrrelser. Ustabile solfiltre kan give bivirkninger i form af allergiske reaktioner – præcis som solcremer med parfume og alkohol kan. Derudover vil et stabilt solfilter også skabe mindre oxidativt stress i huden og derfor beskytte bedre mod rynker.
Mellisas solfiltre er blandt de moderne solfiltre på markedet. Det skader ikke koralrev og vandmiljøet, og er kendt for sine særligt hudvenlige egenskaber.

 

Den korte version om Mellisas solcremer

Her er en lille tjekliste for Mellisas solcremer, og det er netop denne liste, der gør at vores solcremer er ekstremt unikke, når du søger et sikkert og velformuleret solbeskyttelsesprodukt:

  • Dækker UVB, UVA2 og de fulde spektrum af UVA1
  • Indeholder ingen parfume
  • Baseret på fotostabile solfiltre
  • Bedre anti-age beskyttelse
  • Indeholder ingen nanopartikler
  • Mellisas solfiltre skader IKKE koralrevene eller vandmiljøet
  • Formuleret som en meget plejende creme, der fugter og nærer huden.
  • Indeholder ingen alkohol/ethanol  Formuleret i en tynd esterolie, så den trænger ned i dermis UDEN at der er tilsat alkohol/ethanol. (Det tåler hudbarierren nemlig ikke særlig godt).

 

Denne artikel er udarbejdet af Mellisa Naturkosmetik - Økologisk hudpleje rig på aktive og hudforbedrende ingredienser. Mellisa er pionerer inden for ren hudpleje. Produkterne er sammensat af kvalitetsingredienser, uden kunstige farvestoffer og uden alkohol. Alle Mellisas produkter er baseret på økologi og bioaktiver, der hjælper huden med at hjælpe sig selv.

 

Vis som

Bliv klog på sol med Mellisa

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×