Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Kan man holde huden ung?

Vi kan gøre meget selv for at bremse aldersprocesserne i huden - båden gennem kost, livsstil og hudpleje.

Hold huden ungKampen mod ældning får konstant næring fra os, der drømmer om at holde huden ung, og fra videnskaben, som søger de vises sten. Og selv om vi godt ved, at sejren er svær at hive i land, er det et faktum, at vi kan gøre meget selv for at bremse aldersprocesserne i huden, både gennem kost, livsstil og hudpleje.

Senest har man fundet ud af, at ikke bare blodets indhold af antioxidanter, men også indholdet af sukker, har betydning for, hvor hurtigt huden ældes. Og en ny dansk hudcreme med A-vitamin har vist sig særligt effektiv i kampen mod rynker.

Antioxidanter er vores våben

De fleste af os ved, at antioxidanter er et effektivt våben mod aldring. Hver eneste celle i kroppen har brug for dem til at forny sig og til at bekæmpe de frie radikaler, der opstå og ælder os, når vi udsættes for sollys, stress, forurening, tobaksrøg og dårlig kost. Nogle af de vigtigste antioxidanter er vitamin A, C og E. Men også flavonoider er et effektivt våben mod ældning.

Flavonoider er ikke vitaminer, men plantefarvestoffer, som findes i træer, frugter og grøntsager. De virker som stærke antioxidanter og har desuden vist sig at forstærke virkningen af C- og E-vitamin og styrke hudens bindevæv. Frugter, grøntsager, grøn te, rødvin og sojaprodukter indeholder mange flavonoider. Og får vi en kost rig på både flavonoider og antioxidanter, er vi godt rustet til at gå i krig med skadevolderne ”de frie radikaler”, som ælder vores hud.

Sukker er en fjende for huden

En skadevolder, man dog hidtil ikke har været så fokuseret på, når det gælder ældning af huden, er sukker. Hvis vi går med forhøjet blodsukker gennem længere tid, kan det gøre hudens bindevæv stift og uelastisk. Underhuden, også kaldet dermis, består primært af collagen, som er et protein, der danner fundament og støtte for overhuden, epidermis. Med alderen falder produktionen af collagen, og det giver huller i hudens fundament og viser sig som rynker og fine linjer. Men da collagen samtidig er påvirkeligt af sukker, som har det med at binde sig til det og gøre det stift og uelastisk, kan et forhøjet blodsukkerniveau over længere tid bidrage til hurtigere ældning i form af stivhed og manglende elasticitet i huden. Hvis man vil forebygge aldring og holde huden ung så længe som muligt, er det derfor en god idé at få en kost, der er rig på antioxidanter og flavonoider og fattig på sukker og simple kulhydrater.

Rynkecreme med A-vitamin

Ét er at forebygge rynker og ældning indefra. Et andet er at udbedre skaderne udefra når først, de er sket. Det sidste er sværere, fordi hudens egen helende proces sløves med alderen, og fordi det er vanskeligt at få virksomme stoffer ind i huden udefra. Men en ny dansk A-vitamin creme har faktisk vist sig at kunne sparke nyt liv i huden ved at trænge dybt ned og få cellerne til at forny sig og opbygge nye collagene fibre. Cremen kan ikke klare dybe mimikrynker, men den kan gøre huden glattere, finere og bekæmpe de aldersbetingede rynker, som vi får efter solskader, og når vi udsættes for vind, vejr og frie radikaler.

Når cremen virker, er det for det første, fordi den er baseret på A-vitamin, som er kendt for at være effektiv mod rynker. For det andet fordi A-vitaminet er opløst i den naturlige hudolie squalene, som findes i vores hud i forvejen og derfor nemt optages. For det tredje er det fordi, det er lykkedes at gøre oliedråberne så bittesmå, at de kan trænge dybt ned i huden – helt ned i dermis, hvor huden fornyes og celleproduktionen foregår. Det er ikke A-vitamin i sin skrappe form A-vitaminsyre, som er aktivt i cremen, men et mildere forstadium til A-vitamin, kaldet estere, som omdannes til Avitaminformen retinol ned i huden og her stimulerer til dannelsen af nye celler og elastiske fibre.

Men selv den bedste rynkecreme gør naturligvis ikke det foryngende og forebyggende arbejde alene. Den rette kost og livsstil vil altid have stor betydning for, hvor hurtigt vores hud ældes.

Her findes flavonoider

Flavonoider er farvestoffer, som giver planterne deres farve. De findes i træer, frugter og grøntsager. Blandt andet i æbler, citrusfrugter, abrikoser, kirsebær, blåbær og i de fleste bær, vi kender. Peberfrugter, tomater, løg, broccoli, grønkål, spinat, bladselleri og aubergine indeholder også godt med flavonoider. Ligesom sojabønner, te, tjørn, ginkgo, røllike og marietidsel indeholder store mængder.

Mad med stærke antioxidanter

Svesker, rosiner, blåbær, solbær, hvidløg, grønkål, tranebær, jordbær, spinat, hindbær, rosenkål, blommer, lucernespirer, broccoli, rødbede, avocado, appelsin, blå drue, rød peber, kirsebær, grapefrugt, kiwi, løg, majs og aubergine.

Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×