Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Din kamille-guide

Vellugtende, smagfuld og afslappende – det er alt sammen noget kamille er. Nyd en kop varm kamillete med tørrede kamilleblomster fra Helsam, eller som du selv har høstet.

 

Den velduftende kamille

Der findes både en vellugtende kamille og en kamille som ikke har nogen særlig duft. I denne artikel kan du blive klogere på den mest populære kamille, nemlig den vellugtende kamille. Det er denne der bruges i te, plejeprodukter og den kamilleblomst du kan dufte ude i naturen.

Vellugtende kamille findes overalt i naturen, dog primært hvor jorden er tør og hvor solens stråler når. Vejkanter og omkring marker er der altid stor chance for at finde kamilleblomsten. Kamilleblomsten er nem at spotte, da den bliver op til 50 cm høj og flotte propellignende blomsterhoveder, med både gule og hvide farver. Den vellugtende kamille har grønne og takkede blade, som mest af alt minder om krydderurten, dild. At kamilleblomsten går under navnet ”vellugtende kamille” skyldes, at den har en helt særlig og unik duft – en duft du ofte opdager før du ser blomsten.

Kamille blomstrer i sommermånederne juli til august – dog kan du også finde den i september måned, alt efter vejret. Du kan læse mere om hvordan du høster og tørrer den vellugtende kamille, længere nede i artiklen. 

 

Kamillete 

Du kender garanteret til husrådet med at drikke en kop varm kamillete med honning. Kamillete er flot gylden og har en sød duft, hvilket gør den til én af de mest populære urteteer - næsten alle kan lide kamillete, da den ikke er bitter eller stærk som mange andre teer er.

Kamillete laves af tørrede kamilleblomster. Til én kop kamillete skal du bruge ca. 1 tsk. tørrede kamilleblomster, som skal trække i 5-10 minutter. Du kan enten bruge en tepose, tefilter eller hælde kogende vand direkte over kamillen og derefter si teen. 

Drikker du meget te, og vil du gerne skåne miljøet, kan du med fordel vælge genanvendelige teposer af bomuld eller et teæg – filter eller æg skylles efter brug og kan bruges igen og igen og igen.

Du kan selvfølgelig også vælge en kamillete som allerede er doseret i breve – her er det blot at hælde kogende vand over tebrevet, vente 5-10 minutter og derefter nyde den velsmagende kamillete.

Se hele udvalget af kamillete hos Helsam lige her – der er mange varianter at vælge mellem.

 

Hvad er kamille godt for?

Frisk kamille kan bruges som en naturlig luftfrisker – læg et bundt friskplukkede kamilleblomster i entreen, på badeværelset, i bilen eller andre steder hvor du ønsker en friskere duft af kamille. Den vellugtende kamille beholder desuden sin duft, selvom den med tiden tørrer.  

Kamille afhjælper ubehag fra mave/tarmsystemet såsom kramper, luft i maven, kvalme og opstød.

Mange har prøvet ikke at kunne falde til ro om aftenen. Derfor drikker mange en kop kamillete. Kamille hjælper til at slappe af både fysisk og mentalt. Derudover bidrager kamille til at opretholde en sund søvn.

 

Må babyer og børn få kamillete?

Har du børn med ondt i maven, så har du sikkert fået fortalt, at de bare skal have noget kamillete. Det gav man også babyer før i tiden, men siden 2020 har Sundhedsstyrelsen faktisk frarådet, at børn under 3 år får kamillete. Årsagen til at kamillete frarådes til små børn er, at kamillen kan indeholde plantegiftstoffer også kaldt pyrrolizidin-alkaloider. Plantegiftstofferne stammer fra noget af det ukrudt som gror omkring kamilleblomsterne. 

Så selvom det måske virkede for dig som barn at få kamillete hvis du havde ondt i maven, eller det virkede for din mor eller far, så bør du undgå at bruge kamillete til behandling af maveonde hos børn under 3 år.

 

Kamille i plejeprodukter

På grund af sin skønne duft, bruges vellugtende kamille som ingrediens i flere forskellige plejeprodukter. Du finder kamille i bl.a. shampoo, balsam, sæbe og cremer. Kamille findes også i nogle kosttilskud sammen med humle og baldrian.

Skulle du have fået lyst til at prøve en shampoo med kamille, kan du f.eks. tage et kig på shampooen fra Urtekram eller kamille & lemon shampooen fra MacUrth. Begge shampooer kan anvendes til alle hårtyper, og så er det selvfølgelig økologisk kamille som er anvendt.

Gå på opdagelse i plejeprodukter med indhold af kamille her.

 

Hvornår høstes kamille?

Kamille høstes i juli, august og september hvor du, som tidligere nævnt, finder den på solrige og tørre steder. Når du høster kamillen, skal du kun plukke de blomsterhoveder du skal bruge, eller skære/klippe den øverste del af planten af. På den måde får kamillen lov til at skyde igen.

Hvis du gerne vil kunne nyde synet, duften og muligheden for at høste så snart kamillen blomstrer, kan du dyrke din egen kamille hjemme i haven. Flere steder kan du købe kamillefrø som sås i marts/april hvorefter de med rette forhold, blomstrer i juli-august. 

 

Hvordan tørrer man kamille?

Når du skal tørre de høstede kamilleblomster, er det ikke helt lige meget, hvordan du bærer dig ad. Har du plukket blomster med stilk og blade, skal de hænges i bundter et sted hvor det både er tørt og luftigt. Efter noget tid vil kamillen være tørret en del, hvorefter de lægges spredt på et hviskestykke eller et stykke bagepapir. Dette skal gøres inden kamillen er så tør at den smuldrer ved berøring.

Lad nu kamillen tørre helt – herefter kan den tørrede kamille lægges i poser, bøtter eller glas og nydes i te.

Sortér efter