Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Mungbønner

Mungbønner gør sig godt i et væld af retter og så er de sunde. Vidste du, at mungbønner er nemme at spire – og at disse spirer smager fantastisk? Læs mere om mungbønner og de mange muligheder her.

 

Hvad er mungbønner?

Mungbønner, eller mung bønner, er en bønne som stammer fra Asien. Den blev primært dyrket i Indien, men med årene spredte bønnen sig til bl.a. Kina. I dag nydes mungbønnen overalt i verden, hvor den indgår som ingrediens og tilbehør i et væld af retter. Mungbønner har rigtigt mange anvendelsesmuligheder og så er de endda mulige at spise som spirer. Hvis du gerne vil dyrke dine egne mungbønne-spirer, guider vi dig til dette længere nede i artiklen.

 

Er mungbønner sunde?

Det korte svar er ja – mungbønner er sunde. De er rige på både proteiner og kostfibre. Kostfibre understøtter fordøjelsen og giver dig en god og lang mæthedsfornemmelse. Derudover indeholder mungbønner flere vitaminer og mineraler som bl.a. folat, kalk, jern, zink og magnesium. 

  • Folat bidrager bl.a. til en normal bloddannelse, en normal psykologisk funktion og til immunforsvarets normale funktion. 
  • Jern bidrager bl.a. til en normal kognitiv funktion, en normal dannelse af røde blodlegemer og hæmoglobin samt til en normal ilttransport i kroppen.
  • Zink bidrager bl.a. til et normalt syre-base-stofskifte, en normal omsætning af kulhydrater og makronæringsstoffer.
  • Magnesium bidrager bl.a. til at mindske træthed og udmattelse, en normal muskelfunktion og til at vedligeholde normale knogler og tænder.

På grund af mungbønnernes jernindhold, er de særligt gode i en vegetarisk og vegansk kost. 

Næringsindholdet for 100 gram mungbønner er som følger:

  • Kalorier: 324
  • Fedt: 1,1
  • Natrium: 15 mg
  • Kalium: 1.250 mg
  • Kulhydrat: 62,2 gram
  • Kostfibre: 15 gram
  • Protein: 23,9 gram
  • A-vitamin: 5,67 RE
  • B6-vitamin: 0,5 mg
  • C-vitamin: 12,2 mg
  • Calcium: 88 mg
  • Jern: 6,74 mg
  • Magnesium: 189 mg
  • Zink: 2,68 mg

 

Opskrifter med mungbønner

Der findes mange spændende opskrifter med mungbønner som ingrediens. Brug mungbønner i smagfulde salater, i gryderetter eller mos dem og brug dem i veganske ”bønnedeller”. Hvis du gerne vil have nogle lækre, smagfulde og økologiske mungbønner, forhandler vi hos Helsam flere forskellige varianter. Prøv f.eks. hele- eller afskallede mungbønner. Husk at mungbønner skal lægges i blød, inden de indtages.

Kogetiden for mungbønner er ca. 15-30 minutter. De skal ikke ligge i blød inden du koger dem. Efter kogning kan bønnerne holde sig i 4 dage hvis de opbevares på køl.

 

Sådan spirer du mungbønner

Som nævnt tidligere, kan du også nyde sunde og velsmagende mungbønnespirer. Mungbønner til spiring fra GEO, er økologiske mungbønner som er nemme at dyrke og spire derhjemme. Du kan gøre det i en urtepotte eller spirebakke i din vindueskarm. 
GEO har selv lavet en vejledning til, hvordan du får mungbønner til at spire, den kan du se herunder, ellers kan du følge vejledningen som følger med den enkelte spirebakke:

  • Læg dine mungbønnefrø i blød i blød i 8-10 timer
  • Skyl derefter frøene med rent vand og fordel dem i en spirebeholder. Sørg for at frøene ikke ligger ovenpå hinanden. Brug evt. en af følgende spirebeholdere/bakker – Spire Sprouter eller Spirebakke.
  • Vand frøene 2-3 gange dagligt. Når spirerne er fuldt spiret, skal du ikke vande dem mere. Pas på med at vande med en for kraftig stråle, da det kan ødelægge spirerne.
  • Det tager ca. 3-4 dage før spirerne er klar.
  • Det er vigtigt at du skyller spirene med rent vand, inden du spiser dem.

Mungbønner har en utroligt god spiringsevne, en god smag og så skal der kun bruges ca. 1 dl. til fire personer. Du får altså utroligt mange spirer ud af dine bønnefrø. Du kan bruge mungbønnespirer i salater og hjemmelede burgere eller noget helt tredje.

 

Mungbønner til spiring og mad hos Helsam

Prøv de herlige og økologiske mungbønner i dine madretter. Prøv også at lave dine egne mungbønnespirer – det er nemmere end du tror og du finder alt du behøver her hos Helsam.

Uanset hvad du måtte mangle, hvad enten det er mungbønner eller andre helseprodukter, finder du det på helsam.dk og i vores mange butikker. Bestiller du online på helsam.dk, kan du vælge at få din ordre leveret helt fragtfrit til din nærmeste Helsam-butik.

Du er selvfølgelig også mere end velkommen i vores butikker, hvor vores personale altid er klar til at give dig gode råd og personlig vejledning i forbindelse med dit køb. Skulle vi mod forventning ikke have et produkt på lager i butikken, bestiller vi det gerne hjem til dig. 

Sortér efter