Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Tang på tallerkenen

Tang er fyldt med næring - læs om den nye trend

Hvad er tang?

Tang er en meget bred betegnelse for alger, og dækker over mange forskellige typer. Et bud er, at der findes mellem 35.000-50.000 arter, og måske endnu flere. Derfor vil man opleve stor forskel i næringsindhold og smagsoplevelser, alt efter hvilken type man vælger.

Man skelner mellem mikroalger og makroalger. Mikroalger er eksempelvis spirulina og chlorella, mens makroalger er det, vi i daglig tale kalder tang.

Tang er fyldt med næring:

Tang har et stort indhold af vitaminer og mineraler, fibre, proteiner, klorofyl og sunde fedtsyrer. For veganere og vegetarer er det værd at bide mærke i, at tang også indeholder B12, som ellers kun fås fra animalske produkter. Indholdet af stofferne er afhængig af tang-arten.

Det helt specielle ved tang er, at den kan tørres og herefter blødes op, og være næsten lige så frisk, som da den blev høstet - og så er den tørrede tang endda stadig fyldt med næring. Det trick kan ikke gøres efter af mange andre fødevarer.

Får man for meget jod af at spise tang?

Flere tangarter har et pænt indhold af jod - eksempelvis kombu-tang, som er den mest jodholdige tang-art. Jod er nødvendigt for, at stofskifteprocessorerne i kroppen fungerer. Har man problemer med skjoldbruskkirtlen, skal man tænke over, hvor meget tang man spiser, men jodindholdet skal dog ikke afholde os fra at spise tang. Vi skal blot være opmærksomme på, at tilberede det rigtigt og veksle mellem de forskellige slags.

Indholdet af jod mindskes ved at koge tangen og smide kogevandet væk, og et gennemsnitligt indtag på 5 gram (tørret vægt), kan være en passende daglig mængde.

Hvad bruges til hvad?:

Kombu, også kaldet bladtang, er den tangart, der indeholder mest jod, og derfor skal det ikke spises hver dag. Den har et højt indhold af mineralerne kalium, jern, magnesium og calcium, samt sporstofferne chrom, kobber, mangan og zink. Nogle mener, det er en fordel at koge bælgfrugter med kombu, da det afkorter kogetiden og bælgfrugterne bliver blødere og lettere at fordøje.

Nori kender vi fra sushi og indeholder en del B- og A-vitamin. A-vitaminindholdet i et enkelt noriblad er lige så højt som i ca. 3 æg. Noritang indeholder meget protein, nemlig ca. 35 %.

Wakamé bruges ofte til tangsalater. Den har et højt indhold af omega-3-fedtstoffer særligt EPA.

Arame er mild og sødere i smagen end de øvrige tangarter. Den er velegnet til salater og supper og indeholder en del calcium.

Agar, alginater og carrageenan egner sig godt til geleringsmiddel, da det er smagsneutralt og uden farve. De kan bruges som erstatning for gelatine. Algerne kan være opgivet som E-numre på varedeklarationen: E-400-405 er alginater, E-406 er agar og E-407 er carrageenan.

 

Chlorella er en type af planteplankton, som blandt andet har et højt indhold af protein og er derfor et godt kostsupplement.

Spirulina er en blågrøn alge, der er kendt for sit høje klorofylindhold. Spirulina indeholder de essentielle aminosyrer og har et proteinindhold på op over 60 %. Spirulina er en god kilde til omega-6-fedtsyren GLA, og har et højt indhold af vitaminer og mineraler.

Kilde: Trine Vesteraa


Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×