
D-vitamin spiller en vigtig rolle for både knogler, muskler og immunforsvar. Alligevel får mange danskere for lidt – især i vinterhalvåret, hvor solens stråler ikke er stærke nok til, at kroppen selv kan danne D-vitamin.
I denne guide får du et klart overblik over, hvad D-vitamin gør i kroppen, hvem der bør tage tilskud - og hvor meget - samt hvordan du vælger et D-vitamin-tilskud, der passer til dig.
Hvad er D-vitamin – og hvorfor er det vigtigt?
D-vitamin er vigtigt for kroppen:
- bidrager til vedligeholdelse af normale knogler og tænder
- bidrager til normal muskelfunktion
- bidrage til immunsystemets normale funktion
- bidrager til normal optagelse af calcium og fosfor
- har en rolle i celledelingsprocessen
- er nødvendigt for børns normale vækst og knogleudvikling
Kroppen kan selv danne D-vitamin, når huden udsættes for sollys. I Danmark er det typisk primært i sommerhalvåret, at solens UVB-stråler er tilstrækkelige – og selv dér påvirker solcreme, tøj, hudtype og livsstil produktionen.
Hvorfor får mange danskere for lidt D-vitamin?
Flere forhold gør, at mange kommer i underskud af D-vitamin:
- Solen står for lavt i Danmark fra oktober til april
- Vi opholder os mere indendørs
- Kosten indeholder kun begrænsede mængder D-vitamin
- Ældre danner mindre D-vitamin i huden
Fede fisk som laks, makrel og sild er de bedste kostkilder, men det er svært at dække behovet via kosten alene i vinterhalvåret.
Hvem har særligt behov for D-vitamin?
Sundhedsstyrelsen anbefaler D-vitamin-tilskud til bestemte grupper, fordi deres behov kan være højere, eller fordi de danner mindre D-vitamin i huden.
- børn - se vores d-vitamin til børn
- gravide og ammende
- personer over 70 år
- personer med mørk hud
- personer, der opholder sig lidt i solen
Hvor meget D-vitamin skal man have om dagen?
Behovet afhænger af alder og livssituation.
Anbefalet dagligt indtag af D-vitamin
| Gruppe | Anbefalet daglig dosis | Anbefalet periode |
|---|---|---|
| Voksne (18–70 år) samt børn over 4 år | 5-10 µg | oktober til april |
| Gravide, ammende og børn 0-4 år | 10 µg | hele året |
| Børn og voksne med mørk hud, tildækkende påklædning eller begrænset sol | 10 µg | hele året |
| Voksne over 70 år | 20 µg | hele året |
| Plejehjemsbeboere og personer i øget risiko for osteoporose | 20 µg + 800-1000 mg calcium | hele året |
Bemærk:
- Børn 0–4 år gives typisk som D-dråber
- En multivitamin til børn indeholder ofte 10 µg og kan dække behovet.
- Øvre sikre grænse for voksne og børn over 11 år er 100 µg dagligt.
Kilde: Sundhedsstyrelsen – Tilskud af D-vitamin og calcium (opdateret 4/11-2025)
Er du i tvivl om dosis eller produktvalg?
Hos Helsam tager vi altid udgangspunkt i dig og dine behov. Kom ned i vores butikker for en personlig rådgivning. Du finder vores butikker her.
D2 eller D3 – hvad er forskellen?
D-vitamin findes primært i to former:
- D2 (ergocalciferol) – fra planter og svampe
- D3 (kolecalciferol) – den form kroppen selv danner fra sollys og findes i animalske fødevarer
D3 er den mest anvendte form i kosttilskud, fordi det er den form kroppen naturligt danner ved sollys.
Ønsker du et vegansk alternativ, findes der plantebaseret D3 udvundet fra lav.
Hvordan skal D-vitamin tages?
D-vitamin er fedtopløseligt og optages bedst sammen med et måltid, der indeholder fedt – fx nødder, olie, fisk eller mejeriprodukter.
Mange vælger at tage det sammen med dagens hovedmåltid.
Kan man få for meget D-vitamin?
Ja, et for højt indtag af D-vitamin over længere tid kan være skadeligt. Følg altid doseringsanbefalingerne, og undgå at kombinere flere D-vitamin-tilskud uden overblik.
Du kan altid få personligt råd og vejledning i Helsams butikker.
Sådan vælger du det rigtige D-vitamin
Når du vælger D-vitamin, kan du overveje:
- Styrke – fx 10 µg, 20 µg eller højere
- Form – kapsler, tabletter eller dråber
- Kombination – fx D-vitamin med K2
- Kostpræferencer – fx vegansk D3
Hvis du har svært ved at sluge kapsler, kan D-vitamin som dråber eller tyggevenlige kapsler være et godt alternativ. Ønsker du ekstra fokus på knogler, vælger mange D-vitamin kombineret med K2.
Se hele udvalget af D-vitamin her → D-vitamin.
Overvejer du D-vitamin?
D-vitamin er et af de mest anvendte kosttilskud i Danmark – særligt i vinterhalvåret. Det rigtige valg afhænger af alder, livsstil og eventuelle risikofaktorer. Du kan altid få personlig vejledning i din lokale Helsam-butik. Vi tager udgangspunkt i din livssituation, kost og øvrige tilskud.
Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.
FAQ om D-vitamin
Hvad gør D-vitamin godt for?
D-vitamin bidrager til normale knogler og tænder, normal muskelfunktion og immunsystemets normale funktion. Det hjælper også kroppen med at optage calcium, som er vigtigt for knoglesundheden.
Hvorfor mangler mange danskere D-vitamin?
I Danmark står solen for lavt fra efteråret til foråret til, at kroppen selv kan danne tilstrækkeligt D-vitamin via huden. Samtidig indeholder kosten kun begrænsede mængder, og derfor vælger mange et tilskud i vinterhalvåret.
Hvad er forskellen på D2 og D3?
D2 og D3 er to former for D-vitamin. D3 er den form, kroppen selv danner via sollys, og den bruges derfor ofte i kosttilskud.
Hvornår er det bedst at tage D-vitamin?
Mange tager D-vitamin sammen med et måltid, fordi det er fedtopløseligt og typisk optages bedst sammen med fedt. Et fast tidspunkt gør det også nemmere at huske.
Kan man få for meget D-vitamin?
Ja. Følg altid anbefalet dosis, og vær ekstra opmærksom, hvis du tager flere kosttilskud, der kan overlappe på D-vitamin.
Kilde: Sundhedsstyrelsen – Tilskud af D-vitamin og calcium (opdateret 4/11-2025)
Se hele udvalget af D-vitamin her → D-vitamin.