Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Kaffe

Kaffe er for mange en uundværlig del af hverdagen, fra morgenkaffen til at starte dagen på til aftenkaffen der nydes i sofaen under tæppet. Her i vores store sortiment kan du gå på jagt efter lige den slags kaffe du allerbedst kan lide.

Kaffe sorter | Kaffe smagsvarianter | Kaffe hos Helsam

Sortér efter
36 produkter
Sortér efter

Kaffe til kaffeelskere

Kaffe sorter

Vidste du at der findes mere end 60 forskellige kaffesorter? Det er helt utroligt mange – især når de fleste af os til daglig kun kender arabica kaffen. De to mest udbredte kaffesorter er:

Arabica stammer fra Etiopien og betragtes af mange som den kaffe der har den bedste smag. Faktisk udgør arabica kaffen hele 70-75% af hele verdens kaffeproduktion.

Robusta, er som navnet hentyder til, robust og hårdfør. Kaffebønnernes smag er besk og kraftig. Der findes mange forskellige kvaliteter og varianter af robusta kaffe, og hver variant har sin helt egen smag og karakter. Robusta kan nærmest ikke drikkes i rå form, og derfor blandes den oftest med f.eks. arabica kaffe.

Kaffe smagsvarianter

Når det kommer til kaffesorternes smag, er der igen et væld af typer. Ved at kende til navnene kan du få et kendskab til smag og oprindelsesland.

  • Brasil er en mild og rund arabicakaffe fra Brasilien. Det er den mest populære kaffe i Danmark.
  • Colombia er en fyldig, kraftig og let syrlig arabicakaffe. Kaffen dyrkes på Andesbjergenes skråninger.
  • Java er arabicakaffe dyrket i Indonesien. Den specielle smag stammer fra den vulkanske jordbund og et klima der er yderst gunstigt for kaffen.
  • Afrika dyrkes i Etiopien, Kenya, Tanzania og Burundi, og er en kaffe der smager de fleste.
  • Mocca er en krydret og syrlig kaffe der dyrkes i Yemen. 

Kaffe hos Helsam

Hos Helsam finder du et bredt og spændende udvalg af kaffe. Find den kaffe du har lyst til at prøve, eller som du måske kender i forvejen. Husk du kan få dine varer sendt gratis til din nærmeste Helsam butik.