Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Mælkefri drikke og fløde

Udvalget af mælkefri drikke, også kaldet plantedrikke, er de seneste år blevet meget større. Hos Helsam har vi samlet et stort udvalg af drikke fremstillet af bl.a. ris, mandel, kokos, soya og havre. Mælkefri drikke kan bruges til madretter, bagning og som en almindelig tørstslukker. Nederst kan du læse mere om de forskellige typer plantedrikke.
Sortér efter
67 produkter
Sortér efter

Din guide til mælkefri drikke

Hvad er mælkefri drikke?

Mælkefri drikke, eller plantedrikke, er blevet utroligt populære blandt os danskere. De fungerer som et plantebaseret, altså et vegetabilsk, alternativ til komælk. Før var det primært vegetarer og veganere som købte plantedrikke, men sådan er det nødvendigvis ikke mere.

Årsagen til plantedrikkenes øgede og voksende popularitet, skal bl.a. findes i, at de er mere miljøvenlige. Derover går de i spænd med kostanbefalingerne som siger, at vi skal spise mere plantebaseret for at nedbringe den miljøbelastning, som produktionen af animalske fødevarer fører med sig. 

 

Er plantedrik og plantemælk det samme?

Plantedrik og plantemælk er ét og samme produkt. Dog må betegnelsen ”plantemælk” ikke længere bruges, da det ikke indeholder mælk. I stedet bruges betegnelsen ”plantedrik” altså. F.eks. kaldes det sojadrik, havredrik og mandeldrik og ikke sojamælk, havremælk og mandelmælk.

 

3 populære plantedrikke

 

Vælg den rigtige plantedrik

Som veganer eller laktose allergiker er mælkefri drikke et fantastisk alternativ til mælk. Mælkedrikkere i almindelighed vælger dog også at erstatte mælken helt eller delvist med disse. Vær opmærksom på, at mange plantedrikke ikke indeholder B12 vitamin, som du derfor skal sørge for at få gennem en anden kilde i din daglige kost.

 

Risdrik
En risdrik fremstilles af ris, vand, salt og olie. Ligesom mælk, har risdrik også et naturligt indhold af calcium. Calcium indholdet i risdrik er kun halvt stå stort som i mælk. Risdrik er helt fri for laktose, og kan derfor med fordel drikkes af laktoseintolerante. Du kan bruge risdrik med og uden tilsat calcium i kager, desserter, brød og boller, supper og smoothies – eller blot som en drik i løbet af dagen.

Mandeldrik
Fremstilles af mandler, vand og sødestof. Nogle mandeldrikke indeholder calcium, og har et naturligt indhold af umættet fedt. Mandeldrik er fri for laktose. Prøv mandeldrik i en smoothie, i havregrød eller varme drikke der tilsættes mælk fra starten – det betyder, at mandeldrikke ikke er særligt velegnet til at hælde i kaffen efter den er brygget.

Kokosdrik
Når en kokosdrik fremstilles, skummes den tykkere del af kokosmælken af. Drikken er laktosefri og har en mild kokossmag der især er velegnet til desserter. Du kan sagtens bruge kokosdrikken i kager, gryderetter med karry og i is eller smoothies.

Soyadrik
Oftest fremstilles soyadrik af soyabønner og vand. Ligesom de andre mælkefri drikke, er soyadrik enten tilsat calcium, eller ikke. Soyadrikken er faktisk den mælkefri drik, som minder allermest om komælk i smag og konsistens. Du finder drikken som naturel, med tilsat kakao eller vanilje.
Brug soyadrikken i bagning, på morgenmadsprodukter og i varme drikke som kaffe, te og kakao.

Havredrik
En havredrik fremstilles af havre, vand, solsikkeolie, kostfibre og salt. Ligesom mandeldrik, finder du både varianter med og uden calcium. Derudover har havredrik et lavt indhold af protein sammenlignet med komælk. En havredrik kan anvendes i varme drikke, bagning af brød og boller, supper og gryderetter samt kager og desserter.

Quinoadrik
Består af vand og quinoa der til sammen giver en delikat og sød smag. Konsistensen er blød og behagelig. En quinoadrik kan med fordel bruges på morgenmadsprodukter, eller drikkes kold som en frisk tørstslukker.

Speltdrik
En speltdrik er mild og naturligt sød, og så er den velegnet til smoothies, desserter og morgenmad – f.eks. havregryn.

Hampedrik
Hampdrikke er ofte tilsat både olie og sukker – derfor har de til tider også et større indhold af kulhydrater, end andre plantedrikke. Dog er den stadig fri for laktose og mælkeproteiner, og er fantastisk i asiatiske retter, pandekager og drinks.

Hasselnøddedrik
Ristede hasselnødder der laves til en skøn og velsmagende drik, som både er cremet og med en frisk smag af hasselnødder. Brug hasselnøddedrikken i bagværk, især brød gør den sig godt.

Vegetabilsk/plante-fløde
Fløde til kaffen, flødeskum eller noget tredje, findes faktisk også i form af plantedrik. Vælg mellem plantefløde fremstillet af havre, kokos, mandel, soya eller ris. Alle mælkefri fløder, er fri for laktose og mælkeproteiner, og er helt veganske.

 

Køb din mælkefri/plantedrik hos Helsam

Gå på opdagelse i vores store og spændende udvalg af mælkefri drikke, og bestil online. Vælg mellem plantedrikke fra mærker som f.eks. Allos, Ecomil, Naturli og The Bridge.

Du kan vælge at få dine varer leveret helt gratis til din nærmeste Helsam butik. I butikkerne står vi altid klar til at give dig råd og vejledning – både i forbindelse med dit køb af mælkefri drikke, men også hvis du er ude efter kosttilskud eller andre helseprodukter.