metaLogin

Alt i naturligt proteinpulver

På Helsam finder du alt, du skal bruge i naturligt proteinpulver. Udvalget er bredt, så vi har også den slags, du er på udkig efter - hvad end du er veganer, allergiker eller ønsker at købe økologisk proteinpulver. Proteinpulver er blevet et populært produkt de sidste par år, og det samme gælder alle andre produkter med protein. Hvis du er forvirret over, hvorfor proteinpulver er så populært og hvad det egentlig er, det kan, er du ikke alene.

Læs mere om proteinpulver her på siden, og bliv meget klogere på, hvorfor protein er så vigtigt, og hvorfor du måske også bør investere i proteinpulver. 

Hvorfor er protein vigtigt? | Hvor meget protein har jeg brug for? | Kan jeg indtage for meget protein?
Hvad er proteinpulver? | Økologisk, vegansk og allergivenligt proteinpulver | Kan proteinpulver blive for gammelt?
Opskrifter med proteinpulver | Naturlige kilder til protein | Køb proteinpulver på Helsam

 

 

  • Risprotein vanilje Plantforce

    Risprotein vanilje Plantforce

    Plantebaseret risprotein. En lavallergen og kraftfuld raw vegansk protein.

    Indhold: 800 g
    På lager ✓ 349,00 DKK 436,25 DKK/kg
51 produkter
Vis som

Hvorfor er protein vigtigt?

For at forstå proteinpulverets brugbare egenskaber er det først og fremmest essentielt, at man får slået fast, hvor vigtige proteinerne er for dig og dit velvære. Protein består af aminosyrer, som danner grundlag for alle livsprocesser, og er med til at opbygge musklerne i kroppen. Mange er af den opfattelse, at det kun er bodybuildere og sportsudøvere, der har brug for ekstra protein i form af proteinpulver – men rent faktisk forholder det sig sådan, at flere andre ville have gavn af at højne proteinniveauet i kosten. Det gælder bl.a. veganere og vegetarer, der kun indtager lidt eller intet kød og derfor ikke får tilstrækkeligt med proteiner igennem det, de spiser. 

Proteinerne er nemlig med til at vedligeholde den muskelmasse, du allerede har, og kan herudover hjælpe dig med at opnå et varigt vægttab. At proteiner tit anbefales i forbindelse med vægttab, slankekure og diæter, skyldes, at de giver en større mæthedsfølelse end både kulhydrater og fedt. Det betyder, at en proteinrig kost gør dig mere mæt for færre kalorier. 

Hvor meget protein har jeg brug for?

Hvor meget protein, den individuelle har brug for, afhænger af forskellige faktorer. Dit køn spiller en væsentlig rolle, da mænd som udgangspunkt har brug for mere protein end kvinder, ligesom højde og drøjde har betydning. Vigtigst er dog, om du træner, typen af træning og om du er på en diæt. For at udregne dit daglige proteinbehov kan du bruge denne tommelfingerregel:

•  Hvis du ikke træner: Ca. 0,85 gram pr. kg. kropsvægt
•  Hvis du dyrker løb, cykling og svømning (og lignende konditionstræning) eller er på diæt: 1,2-1,5 gram pr. kg. kropsvægt
•  Hvis du styrketræner for øget muskelmasse og -styrke: 1,5-2,5 gram pr. kg. kropsvægt

Et for lavt indtag af protein vil afspejle sig i dit velvære. Hvis du er i tvivl om, om du får for lidt protein, kan symptomer som træthed, svaghed, mangel på muskelmasse og hårtab være indikatorer.  

Kan jeg indtage for meget protein?

Ja, det ér rent faktisk muligt at indtage for meget protein. Det kan være tilfældet, hvis du indtager over de anbefalede mængder. Der er dog uenighed om, hvor skadeligt det er. Vær alligevel på den sikre side og hold dig til den anbefalede mængde. 

Hvad er proteinpulver?

Hvis du har et stort proteinbehov, men af forskellige årsager ikke får nok proteiner gennem den mad, du indtager, er proteinpulveret et fantastisk supplement til din kost. Der findes et væld af forskellige typer proteinpulver. Indholdet af protein i de forskellige proteinpulvere varierer, men ligger typisk på omkring 50-80 gram pr. 100 gram proteinpulver. Den mest almindelige type er valleprotein, der også kaldes Whey-proteinpulver. En anden meget anvendt type er proteinpulver med Kasein-proteiner, som især udmærker sig ved at være langsomoptagelige og dermed forhindrer muskelnedbrydning. Begge typer proteinpulver er baseret på mælkeprotein – så hvis du ikke drikker mælk, grundet eksempelvis en vegansk livsstil eller laktoseintolerance, er disse proteinpulvere derfor ikke at foretrække. Heldigvis findes der en lang række naturlige alternativer. 

Økologisk, vegansk og allergivenligt proteinpulver

En af de allergivenlige typer af proteinpulver på markedet er sojaprotein, der er det mest anvendte proteinpulver efter de mælkeproteinbaserede typer. Herudover findes der forskellige proteinpulvere, der er velegnet til veganere og desuden er fri for allergener som mælk, hvede og gluten. Det gælder pulvere, der er baseret på bl.a. ris, hamp og ærter. Den bedste veganske proteinløsning, der giver den mest komplette sammensætning, fås, hvis du kombinerer forskellige typer af disse veganske proteinpulvere. Det kunne fx være ris- og ærteprotein. Du kan også vælge en af de færdigblandede pakker, hvor flere af de plantebaserede proteiner er blandet i.

Samtlige proteinpulvere – uanset om vi taler om de mælkeproteinbaserede eller de veganske udgaver – findes i forskellige smagsvarianter, herunder vanilje og chokolade. Næringsindholdet ikke helt ens i de forskellige smagsvarianter. Derfor bør du læse om de enkelte varianter, før du vælger den, du bedst kan lide. Uanset hvilken type proteinpulver du vælger, er det vigtigt, at du husker på, at proteinpulver skal ses som et tilskud, der sikrer, at du opnår den rette mængde protein. Proteinpulver bør derfor ikke erstatte et eller flere af dine daglige måltider. 

Kan proteinpulver blive for gammelt?

Ja – proteinpulver kan godt blive for gammelt. Du kan på produktets emballage se ”Bedst før” og eller ”Sidste anvendelsesdato”, og dermed finde datoen for hvornår produktet er blevet for gammelt.

Opskrifter med proteinpulver

Langt de fleste proteinpulvere kan nemt indtages flydende. Det gør du ved at tilsætte det i vand, mælk, juice eller lignende, alt afhængig af, hvilken smag du har købt proteinpulveret med.
I takt med, at proteinpulver er blevet mere og mere populært, er der udarbejdet et hav af spændende opskrifter og forskellige måder at anvende proteinpulveret på i madlavningen. Vores hjemmeside er ingen undtagelse, hvor du finder et stort antal opskrifter med de forskellige typer af proteinpulvere. Lav bl.a. en lækker smoothie med avocado og hamp eller en efter-træning-smoothie, der er sprængfyldt med protein og perfekt at indtage efter din træning. Hvis du vil have lidt morgenforkælelse i weekenden, hvor der er god tid til at kokkerere, kan du lave disse sunde og mættende proteinpandekager. I vores store samling finder du ikke mindst en lang række opskrifter på forskelligt sundt slik, konfekt og lækre snacks som romkugler, peanut-proteinkugler samt nemme proteinbarer. Find dem alle og mange flere opskrifter her

Naturlige kilder til protein

Protein findes i adskillige madvarer, og de animalske produkter er den fødevaregruppe, der indeholder flest. Det gælder særligt fjerkræ, fisk og kød – herunder særligt kylling og tun – der har et højt proteinindhold på omkring 20-25 gram pr. 100 gram. Andre fødevarer som æg og mælkeprodukter indeholder desuden også et relativt højt proteinindhold. Gå efter de magre typer, hvis du ønsker at holde den sunde linje. 

Hvis du er veganer, vegetar eller ønsker at nedsætte indtaget af animalske produkter, er der dog også en lang række plantebaserede og veganske proteinalternativer, du kan spise for at nå din anbefalede proteinmængde. Det er nemlig ikke kun fra kød, du kan få proteiner – faktisk har diverse bælgfrugter som sojabønner, kikærter, hvide bønner og røde linser et lige så højt, og i visse tilfælde et højere, indhold af protein. Læs her vores uddybende artikel med forslag til det veganske proteinindtag. 

Køb proteinpulver på Helsam

Find det naturlige proteinpulver, der passer til dine præferencer og dit proteinbehov, i vores store udvalg på Helsam. Her kan du vælge imellem vegansk, glutenfrit, økologisk og mælkefrit proteinpulver. Bestil til din nærmeste Helsam-butik – så leverer vi dit proteinpulver gratis og hurtigt. 

 

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×