Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Opskrifter

Risflutes, glutenfrie

Opskrift på risflutes uden gluten

RisflütesAntal: 9 stk.

Ingredienser:

  • 450 g vand
  • FiberHUSK®: 1 strøget spsk +1 strøget tsk
  • 330 g rismel
  • 100 g Maizena (majsstivelse)
  • 40 g olie
  • 25 g sukker
  • 20 g gær
  • 1 tsk salt
  • 1/2 tsk stødt fennikelfrø
Fremgangsmåde: 
  1. Dejen røres med maskine. 
  2. Vandet lunes håndvarmt og kommes i røreskålen med Huskpulveret. 
  3. Blandingen røres i 5 min., så Huskpulveret gelerer. 
  4. Melsorterne, olie, sukker, smuldret gær og krydderier afvejes i en skål. De afvejede ingredienser kommes i røreskålen, og dejen røres 15 min. 
  5. Røreskålen dækkes med plastfilm og stilles lunt (28 °C) til forhævning 30 min. 
  6. Hænderne smøres i olie, før dejen håndteres. 
  7. Dejen slås sammen i røreskålen og vendes ud på bordet. 
  8. Dejen deles i 3 dele, som rulles til pølser. 
  9. Pølserne deles i 3 lige store stykker, som lægges i en flutesform. 
  10. Formen dækkes med et let fugtigt klæde, og flutene efterhæver lunt i ca. 45 min. 
  11. De smøres med sammenpisket æg. Bages ved 250 °C i 15 min.

Næringsindhold i 100 g: 1113 kJ; 3,4 g protein; 5,7 g fedt; 1,8 g fibre; 0 g laktose


Kilde: Naturlig Glutenfri Bagning.
W. Ratje Frøskaller.
Vis som