Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Glutenfri og veganske fastelavnsboller med marcipan og jordbærmarmelade

Prøv de lækre og lidt anderledes fastelavnsboller - hvis du kan lide marcipan, er de helt sikkert noget for dig.

Glutenfri og veganske fastelavnsboller med marcipan og jordbærmarmelade

Vi er stor fan af gammeldags fastelavnsboller med lækkert fyld og blød bolle. Jeg har prøvet i flere omgange at lave fastelavnsboller helt uden at blive tilfreds med resultatet, men denne gang synes jeg endelig, de er blevet vellykkede. Dejen er blød og lidt sød og sammen med det søde fyld og glasuren, er bollerne blevet tilpas søde efter min mening. Der er ikke brugt almindelig sukker, men kokosblomstsukker til både dejen og marcipanen og Sukrin Melis til glasuren.

Ingredienser:
6 stk.
Dej:
5 g. loppefrøskaller 
1 1/4 dl. vand
25 g. kokosblomstsukker
20 g. kokosolie
10 g. kartoffelmel
75 g. rismel
25 g. sorghummel
½ tsk. bagepulver
et lille drys salt
1/4 tsk. vaniljepulver
1 knivspids kardemomme
Fyld:
1 tsk. jordbærmarmelade sødet med æble pr. bolle
Marcipan

Pynt:
Sukrin Melis
Vand
Kakaopulver
Frysetørrede hindbær
Tørrede kornblomster
Hakkede mandler

Sådan gør du:
Dej:
Lun vand og kokosblomstsukker i en kasserolle til sukkeret er opløst – det skal ikke blive varmt, kun lunes.
Rør sukkervandet godt sammen med loppefrøskaller og lad det hvile ca. 10 minutter. Afvej imens mel, salt og krydderier og smelt kokosolien.
Rør den smeltede kokosolie sammen med loppefrøskallerne og tilsæt de tørre ingredienser. Rør dejen sammen og brug evt. hænderne til at ”ælte” lidt. Lad dejen hvile 10-15 minutter, så den bliver lidt mere fast.
Del dejen i 6 lige store dele og tryk dem ud i cirkler med fingrene. Hvis du ruller dem ud med en kagerulle, så gør det mellem to stykker bagepapir, for dejen er ret blød. Hver cirkel skal have en diameter på ca. 10 cm.
Del marcipanen i 6 lige store stykker og fordel det på dej-cirklerne. Fordel det næsten helt ud til kanten, så der kommer marcipan i det meste af bollen og ikke kun i midten. Kom 1 tsk. jordbærmarmelade oven på marcipanen og saml forsigtigt dejen til en bolle.
Sørg for at lukke dejen ordentligt, så fyldet ikke løber ud, når bollerne bages.
Pensl bollerne med lidt olivenolie og bag dem i 15 minutter på 200 grader.
Køl bollerne af og kom lidt glasur på samt pynt efter eget valg. Du kan bruge alm. flormelis eller Sukrin Melis for en sukkerfri glasur.


Kilde: www.trinevesteraa.dk

 
Sortér efter