Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Glutenfrie pølsehorn

- En lækker og luftig madpakke-idé!

poelsehorn

Opskriften rækker til 10 stk.

Ingredienser:

  • 1,5 tsk. tørgær
  • 2,5 dl varmt vand (40 grader)
  • 1 alm tsk. honning
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. Fiber HUSK
  • 1 + 1/4 dl rismel (+ ekstra)
  • 1 + 1/4 dl kikærtemel
  • 0,7 dl kartoffelmel (ca. 40 gram)
  • 0,7 dl tapioka-mel (ca. 30 gram)
  • 1 tsk. salt
  • 10 kyllingepølser
  • 2 spsk. sesamfrø (til topping)
  • 1 pisket æg eller vand (til pensling)

Sådan gør du:

Miks vandet med tørgær og honning. Lad det herefter stå i 5 min. Tilsæt herefter olie og HUSK, miks det godt sammen og lad det igen stå og suge væske til sig i ca. 3-5 min.

I en stor skål samler du alle de tørre ingredienser. Når HUSK’en har suget væske til sig, hælder du den våde blandingen over i skålen til dine tørre ingredienser. Rør dejen godt sammen. Dejen vil være en lille smule klistret, dog ikke så meget at den klistrer helt fast til dine fingre – men den skal nemt kunne løftes fra skålen! Dejen vil faktisk agere meget som en almindelig glutenholdig bolledej – dog en smule mere klistret. Er dejen for klistret, juster da med lidt mere rismel.

Lad dejen hæve i skålen i 45 min et lunt sted (husk at tildæk den med et rent viskestykke).

Efter dejen har hævet, skal den rulles ud. Stryg noget rismel på dit rene køkkenbord og læg dejklumpen på bordet (evt. også hæld en smule rismel på dejen). Rul nu dejen ud i en cirkel – den skulle være nem at rulle ud og ikke klistre til din kagerulle. Skær dejen i 10 lige store stykker (trekanter) og rul dine valgte pølser ind – start ude fra kanten og rul dejen stramt ind mod spidsen. Forsæt med alle 10 pølser.

Læg pølsehornene over på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 min. Tænd herefter din ovn på 180 grader. Pensl dine pølsehorn med et pisket æg eller vand, og drys sesamfrø over. Bag dem i 15-17 min.

Lad dem køle af inden du spiser dem – selvom det er svært, så er det ventetiden værd, da dejen lige skal have lov at stå lidt, så den ikke føles for klæg. Som med alt andet glutenfri bagning er de selvfølgelig bedst nybagte – giv dem derfor lige en kort tur i fx mikrobølgeovnen, hvis du skal spise dem dagen efter.

Kilde: sundudengluten.dk

Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×