Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Opskrifter

Lækker konfekt – uden mælk

Brug nougat og praliné som fyld i konfekt, for sig selv og til marcipan

Hasselnøddenougat
4 spsk. hasselnøddesmør
½ dl overtrækschokolade
½ spsk. agave- eller ahornsirup
1 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du:
Rør alle ingredienser sammen. Skal nougaten i fyldte chokolader, bruges den flydende version.
Stil nougaten køligt. Når nougaten næsten er fast, skæres den i skiver og fordeles på marcipan.

Hvid cashewnougat
1 ½ spsk. Kakaosmør
4 spsk. cashewnøddesmør
½ spsk. agave- eller ahornsirup
1 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du:
Smelt kakaosmørret. Tag gryden af varmen, og rør de resterende ingredienser i. Brug cashewnougat som hasselnøddenougat.
 
Pistaciepraliné
50 g kværnede pistacienødder (eller cashewnødder)
½ dl overtrækschokolade
1 spsk. agave- eller ahornsirup
1 tsk. vaniljepulver

Sådan gør du:
Rør alle ingredienser sammen.
Brug pistaciepraliné som hasselnøddenougat, eller frys det ned i chokoladeforme.
Når pralinéen er kold, dyppes hvert stykke i chokoladeovertræk. Pynt med hakkede pistacienødder, inden chokoladen stivner.
Opbevar de fyldte chokoladepraliné i køleskabet.

Tips: I stedet for overtrækschokolade smeltes 50 gram fast chokolade.
Hasselnøddenougat og hvid cashewnougat kan fyldes i forme og overtrækkes med chokolade som under pistaciepraliné.
 
Fyldte chokolader
Sådan gør du:
Sæt chokoladeform eller isterningebakke på frost, mens fyldet laves.
Tag chokoladeformen eller isterningebakken ud. Fyld chokolade i bunden af formen, og vend chokoladen omkring, så den dækker siderne. Hæld overskydende chokolade ud, så der stadig er et lille lag flydende chokolade i bunden.

Fyld fyldet i, så der stadig er 2 mm tilbage til overtrækschokolade. Sæt formen på frost i 5 minutter.
Tag formen ud, og hæld chokolade over. Skrab overskydende chokolade væk fra pladen, og sæt på frost.
Når chokoladerne er klar, slås chokoladeformen eller isterningebakken ned på et spækbræt med bagepapir, med chokoladerne nedad.

Chokoladerne burde løsne sig af sig selv, hvis de er klar, ellers skal de have lidt længere tid på frost.
Løsnes chokoladen ikke, kan man hælde kogende vand på undersiden af formen. Pas på fingrene!
Opbevar de fyldte chokolader i køleskabet.

Kilde: madgudinden.blogspot.dk



Vis som

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×