Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Q 10

Kender du Q10? Det bliver også kaldt coenzym, og er faktisk et utroligt vigtigt stof der bidrager til kroppens funktioner. Q10 er hverken et vitamin eller mineral, men et stof der naturligt findes og produceres i kroppen. Et andet navn Q10 går under er, ubiquinon, der oversat fra latin betyder, at stoffet findes over alt. Du finder kosttilskud med Q10 her på Helsam.dk, og du kan læse meget mere om Q10, hvad det kan og hvilke produkter du kan vælge i mellem. Husk, at du kan få gratis levering til din nærmeste Helsam butik hvis du bestiller online.

Hvad er Q10? | Hvad gør Q10? | Q10 bivirkninger | Kilder til Q10 | Q10 som kosttilskud | Hvornår skal du tage Q10 som kosttilskud? |  Q10 i skønhedsprodukter | Køb Q10 hos Helsam 

Vis som
14 produkter
Vis som

Q10: Bliv klogere på det vigtige stof

Hvad er Q10?

Coenzym, Q10, er et hjælpestof der bidrager til en normal energiproduktion i kroppen. Navnet Q10 kommer af, at stoffet består af en kulbrinteforbindelse der gentages – i Q10 gentages denne 10 gange. 

Q10 sikrer at energien fra den mad du spiser, optages og bruges fuldt ud. Kroppen kan selv producere Q10 i leveren, men størstedelen af det Q10 kroppen har behov for, tilføres gennem en sund og varieret kost. Q10 lagres i hjerte, lever og nyrer hvor det med tiden bruges. Det samlede lager af Q10 i kroppen består af ca. 1,5 gram, og det skal løbende fyldes op for at kroppen har nok at bruge. 

Din krop har nemmest ved at optage Q10 fra kosten, hvis de rette fedtstoffer er til stede i dine tarme. Det skyldes at Q10 er et fedtopløseligt stof. Derfor kan du med fordel sørge for at spise fed fisk et par gange om ugen, eller spise frø, kerner og nødder med fedtsyrer. Hvis det skal være lidt nemmere, kan du købe et oliekosttilskud der dækker dit daglige behov til fulde. 

 

Hvad gør Q10?

Q10 bidrager til at kroppens energistofskifte fungerer optimalt, ved at de næringsstoffer der tilføres gennem kosten, optages bedst muligt. De organer der har det største energiforbrug, er også dem der har det højeste indhold af Q10 – det betyder også, at hjertet er det organ med den højeste koncentration af stoffet.

Når Q10 optages i tarmen, omdannes det til aktivt Q10 der kaldes ubiquinol. Ubiquinol er det der fungerer som antioxidant i kroppen, og modvirker oxidation i kroppen ved at bekæmpe de frie radikaler. Jo flere antioxidanter der kan bekæmpe de frie radikaler, jo bedre. Netop fordi de frie radikaler ødelægger andre af kroppens stoffer. Frie radikaler dannes bl.a. af stress, eller kommer ind i kroppen gennem forurenet luft, og derfor er det næsten ikke til at undgå. Det er altså en rigtig god idé, selv at gøre noget for kroppen, så den kan overkomme de ting den dagligt udsættes for. 

 

Q10 bivirkninger

Der ses sjældent bivirkninger ved almindelige doser af Q10. Ved højere indtag, f.eks. på 100-200 mg., kan du opleve bivirkninger som hovedpine, kvalme og maveproblemer. Hvis dette skulle ske, er det en god idé at nedsætte din daglige dosis. Ved endnu større doser, kan Q10 påvirke levertallet i negativ retning.
Derudover er der ikke kendte bivirkninger ved at indtage Q10 som kosttilskud. Følg dog altid det enkelte produkts anbefalede dosis. På den måde kan du sikre dig, at du hverken indtager for lidt eller for meget af coenzymet. 

 

Kilder til Q10

Naturlige kilder til Q10 er mange, og der er stor forskel på fødevarernes indhold af Q10. Hjerte og nyre har det største indhold af Q10, hvorefter sild og sardiner og til sidst kylling kommer. En del af Q10 indholdet forsvinder dog, når maden steges – det betyder ikke at du skal spise maden rå, men blot være klar over, at et kosttilskud med Q10 kan være det rette for dig. Små mængder af Q10 findes i nødder, bælgfrugter og en del spiseolier og kornprodukter. 

Hvis du mangler ingredienser med indhold af Q10 til din madlavning, har vi flere produkter her på vores webshop og i vores butikker. Prøv sojabønner, sesamfrø, jordnødder og tofu. I vores opskriftsunivers finder du opskrifter der giver spændende og smagfuld inspiration til hverdagens mad. Gå på opdagelse, og se om der er en opskrift eller to du kunne tænke dig at prøve. Flere af dem er også Q10-holdige. 

 

Q10 som kosttilskud

De senere år er udvalget af Q10 som kosttilskud vokset meget. Derfor finder du i dag et bredt udvalg af Q10 kosttilskud – også her på helsam.dk og i vores butikker. Du kan vælge mellem Q10 kosttilskud med styrker fra 30 mg. – 100 mg. Derudover findes Q10 både som tabletter og kapsler.
Hvis du vælger OmniQ10 Energy, får du både Q10 og C-vitamin i et og samme produkt. C-vitamin bidrager til: 

  • At vedligeholde immunsystemets normal funktion under og efter intensiv fysisk træning
  • En normal dannelse af collagen
  • Et normalt energistofskifte
  • Nervesystemets normale funktion
  • En normal psykologisk funktion
  • Immunsystemets normale funktion
  • At beskytte cellerne mod oxidativt stress
  • At mindske træthed og udmattelse
  • At gendanne den reducerede form af E-vitamin
  • En øget optagelse af jern

 

Hvornår skal du tage Q10 som kosttilskud?

Q10 er fedtopløseligt, og derfor kan Q10’s virkning og optagelse fremmes, ved at indtage fedtsyrer samtidigt. Du finder et stort udvalg af oliekosttilskud her, og vegetabilske oliekosttilskud her. Følg altid produktets anvisning i forhold til den anbefalede daglige dosis. 

Du bør ikke indtage Q10 hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin. Q10 kan nemlig påvirke medicinen. Derudover bør du være opmærksom hvis du tager høje doser af Q10, og samtidig ammer. Q10 er fedtopløseligt og man går derfor ud fra, at coenzymet udskilles i modermælken. 

 

Q10 i skønhedsprodukter

Du kan også købe skønhedsprodukter med indhold af Q10. Q10’s funktion i skønhedsprodukter er at beskytte mod frie radikaler, og bidrager derfor til en sund og pæn hud. Skønhedsprodukter med indhold af Q10 er f.eks.: bodylotion, ansigtsmaske, læbestifte, dagcreme, øjencreme, natcreme, concealer og kropsolie. Du finder alle produkterne lige her

 

Køb Q10 hos Helsam

Hos Helsam har vi et bredt udvalg i Q10 kosttilskud. Vi har Q10 produkter der alene indeholder Q10, men også Q10 tilskud der er tilsat andre vitaminer og hjælpestoffer. Find det produkt der passer dig, og få det leveret gratis til din nærmeste Helsam-butik. Du er også altid mere end velkommen i en af vores mange butikker, hvor vores personale står klar til at give dig personlig vejledning og gode råd, i forbindelse med dit køb af kosttilskud og andre helseprodukter.