Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

C-vitamin og acerola

Det er måske et af mest kendte vitaminer, og det er ikke uden grund. Det er nemlig et livsnødvendigt vitamin for os, da det bl.a. er C-vitaminets fortjeneste, at vores celler i kroppen bindes sammen. Her på siden finder du et bredt udvalg af kosttilskud med det vigtige vitamin. 

Sortér efter
48 produkter
Sortér efter

Alt du skal vide om C-vitamin

Hvorfor er C-vitamin vigtigt?

C-vitamin er et stof, der også kaldes askorbinsyre. Vitaminet, der er en antioxidant, er vigtigt for den kollagen produktion, der foregår i vævet. Kollagen er et protein, der sammen med elastin, danner de fibre, der binder vævet sammen. 

 

Hvor meget C-vitamin har jeg brug for?

Vi kan ikke selv danne C-vitamin, hvorfor vi skal indtage det via kosttilskud eller den mad, vi spiser.

Hvis du ryger, bør du være særligt opmærksom på dit C-vitaminindtag. Når du ryger, ødelægges det E-vitamin, som du har i blodet, da røgen oxiderer dette vitamin. Ved at indtage en øget mængde C-vitamin, kan nogle af de ødelagte E-vitaminer gendannes.

 

Hvad sker der ved C-vitaminmangel?

Hvis du spiser en meget ensidig kost, hvori mængden af frugt, grøntsager og bær er sparsom eller helt udeladt, er du i risikogruppen for C-vitaminmangel. Kød-, mælke- og kornprodukter har nemlig et meget beskedent indhold af C-vitaminer.  

Hvad C-vitamin angår, er den mest kendte historie måske den om sømændene, der udviklede skørbug, fordi de manglede vitaminet. Det gjorde de især, fordi deres kost manglede både frisk frugt og grøntsager. Da man begyndte at tage citrusfrugter, der har et stort indhold af netop C-vitaminer, med på langfarten, faldt antallet af skørbug tilfælde drastisk. Netop skørbug er en af konsekvenserne – om end den yderste – af C-vitaminmangel, der har varet over længere tid. I dag er vi heldigvis blevet klogere.

 

Kan man få for meget C-vitamin?

C-vitaminet er vandopløseligt. Det betyder, at det C-vitamin, som kroppen ikke har brug for, udskilles igennem urinen. En decideret overdosering er derfor sjælden, og der skal meget store mængder af C-vitamin til, før det bliver skadeligt. Når det er sagt, så ér det muligt at indtage for store mængder af vitaminet. Overhold altid daglig dosis eller rådfør dig med din læge, hvis du er i tvivl.

 

Naturlige kilder til C-vitamin

Du kan finde C-vitamin i mange forskellige madvarer. Det gælder særligt grøntsager som kål og kartofler samt frugt og bær, hvori indholdet af C-vitamin er særligt højt. For den optimale optagelse af C-vitamin skal du være opmærksom på, at C-vitamin er både lys- og varmefølsomt, og især sidstnævnte er væsentlig at tage bestik af.

Tilberedning af maden – herunder opvarmning, stegning og kogning – ødelægger nemlig C-vitaminerne. Det betyder derfor, at det højst mulige indtag af C-vitamin kan fås, når frugten, grøntsagen, eller hvilket C-vitaminholdigt produkt, du ellers spiser, indtages helt frisk. Faktisk gælder det, at jo friskere, jo større indhold af C-vitamin.

 

Køb C-vitaminer på Helsam.dk

På Helsam.dk har vi et bredt udvalg af kosttilskud med C-vitamin i forskellige former. Det gælder bl.a. pulver, i flydende form og tyggetabletter. Hvis du er veganer eller spiser økologisk, har vi også C-vitaminkosttilskud, der passer til dig.

Når du handler på vores side, leverer vi det fragtfrit til en Helsam-butik i nærheden af dig.