Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

E-vitamin

E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin der bidrager til flere vigtige funktioner i kroppen. Vitaminet findes i et væld af forskellige fødevarer, men findes også som kosttilskud. Her på siden kan du læse mere om det essentielle vitamin, hvad det bidrager til og hvilket kosttilskud du skal vælge. Når du bestiller online kan du vælge at få dine varer leveret helt fragtfrit til din nærmeste Helsam butik.

Hvad er E-vitamin og hvordan virker det? | Naturlige kilder til E-vitamin | Hvornår skal du spise E-vitamin? | Hvor meget E-vitamin har du brug for? | E-vitamin i andre produkter | Køb E-vitamin hos Helsam
Vis som
9 produkter
Vis som

Alt du behøver at vide om E-vitamin

Hvad er E-vitamin og hvordan virker det?

E-vitamin er både et vitamin og en antioxidant, og bidrager til at beskytte kroppens celler mod oxidativt stress. Oxidativt stress er når kroppen påvirkes af forurening, giftstoffer og andre partikler i bl.a. luften. Dette skaber frie radikaler i kroppen, og uden antioxidanter ville de frie radikaler få frit spil.
Som kosttilskud har vi på Helsam.dk E-vitamin i kapsel-, tablet- og flydende form. Et flydende E-vitamintilskud kan dryppes direkte på tungen eller i et glas vand. Hvis du drypper det på tungen, så husk at skylle efter med et glas vand.

 

Naturlige kilder til E-vitamin

Rigtigt mange fødevarer indeholder E-vitamin, og du indtager sikkert mere end du lige går og tror. E-vitamin finder du i: fede fisk, skaldyr, æg, hvedekerner, havregryn, mandler, hasselnødder, rosenkål og broccoli.

Hvis du mangler inspiration til din madlavning, kan du gå på opdagelse i vores spændende opskrifter. Du finder både opskrifter til morgenmad, middagsmad, aftensmad og snacks. Flere af dem indeholder E-vitaminrige ingredienser.

 

Hvornår skal du spise E-vitamin?

Da E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, optages det bedst når du indtager det sammen med fedtholdig mad. E-vitaminet lagres i kroppens fedtdepoter og ledes løbende ud til de organer og funktioner der har brug for vitaminet. Hvis meget af din kost har et højt indhold af flerumættet fedt, kan du have behov for mere E-vitamin end ellers. Det skyldes, at E-vitamin bl.a. findes i cellemembranerne hvor det beskytter indholdet af flerumættede fedtsyrer mod harskning. Jo flere flerumættede fedtsyrer du indtager, jo mere E-vitamin skal der til for at kunne beskytte cellemembranerne.
Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du kontakte din læge før du tager ekstra E-vitamin. E-vitamin påvirker nemlig blodets evne til at størkne. Det samme gælder hvis du gør brug af kolesterolsænkende medicin, da store doser af E-vitamin kan være med til at ophæve medicinens virkning.

 

Hvor meget E-vitamin har du brug for?

Når du har valgt et kosttilskud med E-vitamin bør du altid holde dig til produktets anbefalede daglige dosis. På den måde får du den rette mængde af vitaminet. Overskydende E-vitamin udskilles gennem galden og urinen – størstedelen er gennem galden, og det går derfor forholdsvis langsomt. Det er sjældent at der ses mangel på E-vitamin, og de der rammes er oftest personer med nedsat fedtoptagelse i tarmen, der gør at E-vitaminet ikke optages korrekt.

 

E-vitamin i andre produkter

Ud over kosttilskud med E-vitamin kan du også finde et stort udvalg af skønhedsprodukter her på Helsam.dk. Gå på opdagelse i et udvalg af shampoo og balsam med E-vitamin, olier med E-vitamin, creme-, salve- og lotion med E-vitamin og mange andre spændende produkter. Du finder dem alle her.
E-vitaminets funktion i skønhedsprodukter og plejeprodukter er, at det bidrager til at beskytte huden mod oxidativt stress, men også fordi den er effektiv mod solskader. Det betyder at en ansigtscreme med E-vitamin er fantastisk om sommeren. Du kan med fordel påføre en ansigtscreme med E-vitamin før du påfører en solcreme.

Olier med E-vitamin kan blandes i en del olivenolie, hvorefter hænder, fødder eller andre dele af kroppen kan masseres og få gavn af vitaminets virkning. Hvis du blot ønsker en massageolie med indhold af E-vitamin, har vi et bredt udvalg af dem online.

 

Køb E-vitamin hos Helsam

Vælg det E-vitamintilskud der passer til dig og dit behov, og bestil det online eller i en af vores butikker. Hvis du bestiller online, kan du få dine varer sendt gratis til din nærmeste Helsam butik, hvorefter du kan afhente det når det passer dig. Du er også mere end velkommen i en af vores mange flotte butikker. Vi står altid klar til at give dig gode råd og personlig vejledning i forbindelse med dit næste køb af kosttilskud eller andre helseprodukter.

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×