Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Din guide til aroma

Vil du gerne blive klogere på aroma og hvad aroma er? Så læs med i denne artikel, hvor vi giver dig al den nødvendige viden om aroma og brugen deraf. Klik for at læse mere.

Aroma

 

Hvad er aroma?

Aroma – du har helt sikkert mødt ordet før, og du ved sikkert også, at aroma har noget med duft og smag at gøre. Men hvad er aroma hvis du skal beskrive det lidt bredere? Det får du svaret på her, hvor vi også beskriver forskellen på naturlig og syntetisk aroma, samt i hvilke sammenhænge aroma bruges og hvor du selv kan bruge aroma.

Ordet aroma stammer oprindeligt fra græsk og betyder ”krydderi”. Et krydderi har både en helt særlig duft og smag – eller rettere sagt, en helt unik aroma. Det er dog ikke kun krydderier som har aroma. Et væld af fødevarer, animalske såvel som vegetabilske, har aroma. 

 

Aroma - naturligt eller syntetisk?

Aromastoffer kan være både naturlige, naturidentiske og kunstige/syntetisk. 

  • Den naturlige aroma er f.eks. duften og smagen af søde og solmodne jordbær, citronens syrlige smag eller kaffens hyggelige og særlige duft. Naturlig aroma kan desuden tilsættes fødevarer, så de får smagen eller duften af noget andet end det rent faktisk er. Det kan være en is der smager af jordbær, en sodavand der smager af hindbær eller et stykke slik med smag af vanilje. 

  • Naturidentisk aroma er kunstigt fremstillede aromastoffer, men som har en smag og duft der er så tæt på den naturlige, at det næsten ikke er til at kende forskel. 

  • Kunstig aroma er kemisk fremstillet og findes ikke naturligt. Ofte bliver kunstige aromaer brugt i et væld af slik og søde sager. Også i parfumer, deodoranter og plejeprodukter bliver kunstig aroma anvendt – dog gør det samme sig gældende for både naturlig- og naturidentisk aroma. Uanset om der er tilføjet naturlig, naturidentisk eller kunstig aroma, fremgår det altid som ”aroma” på et produkts ingrediensliste. E-numre bruges ikke i forbindelse med aroma.

 

Er der forskel på aroma og ekstrakt?

Oftest er der stor forskel på aroma og ekstrakt. Et eksempel er vaniljearoma og vaniljeekstrakt, hvor vaniljearoma kan være kunstig, mens ekstrakt er ren og naturlig vanilje. Ekstrakt er et stof som udvindes af det naturlige produkt. Vælger du f.eks. vaniljearoma, får du et stof som er kunstigt fremstillet, men med smag og duft af vanilje. Vaniljearoma, altså den kunstige vanilje, kaldes også for vanillin og er ofte noget billigere end ren vanilje, vaniljeekstrakt og vaniljesukker.

Kort sagt, så er du altid sikker på at få et naturligt produkt når du vælger ekstrakt, mens aroma både kan være naturligt og kunstigt. Det vil altid fremgå af ingredienslisten hvilken slags der er tale om. 

 

Hvad kan aroma bruges til?

Aroma bruges i rigtigt mange sammenhænge, og du støder på det hver eneste dag. Plejeprodukter som cremer, tandpasta, shampoo og sæbe indeholder alle aroma, medmindre du vælger en smags- eller duftneutral variant. Fødevarer, særligt søde sager, indeholder aromaer i både naturlig og kunstig form. 

Derudover, når aroma nævnes, kan man ikke komme udenom aromaterapi og en aroma diffuser. Aromaterapi kan måske hjælpe dig, hvis du har brug for mere velvære og afslapning. Ved hjælp af den gamle metode, kan du nemt og behageligt stimulere både krop og sind. Læs meget mere om aromaterapi her

 

Aroma i dit hjem

Hver dag møder du aromaer i dit hjem, enten gennem den mad du spiser, de plejeprodukter du bruger, eller de rengøringsmidler eller andet du har fremme. 

Æteriske olier er også fyldte med aroma og bruges i duftlamper, diffusere, massage og meget mere. En æterisk olie er et udtræk af f.eks. planter, frugter og andet fra planteriget. Du kan derfor finde æteriske olier med skøn aroma fra bl.a. appelsin, pebermynte, lavendel og rose. Se udvalget af æteriske olier hos Helsam her. Vær opmærksom på, at nogle æteriske olier udelukkende er til udvortes brug, mens andre kan indtages i f.eks. et glas vand. 

Ofte stillede spørgsmål om aroma

  • Hvad er aroma?
    Aroma giver duft og smag til et væld af produkter, fødevarer og kan være både naturlige og kunstige.

  • Er der forskel på aroma og ekstrakt?
    Ja, aroma kan være både naturlig og kunstig. Ekstrakt er et naturligt udtræk af f.eks. planter, frugter og bær.

  • Hvad kan aroma bruges til?
    Aroma bruges bl.a. i madlavning, plejeprodukter, parfume, e-væsker til e-cigaretter, massage og aromaterapi.
Sortér efter