Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Har du styr på intimsæben?

En alt for stor del af både danske kvinder og mænd døjer med gener som svamp, tørhed og irritation i og omkring deres intime områder. Det har fået flere og flere til at skrue op for den daglige hygiejne – men det gør faktisk problemet værre. Er du derfor en af dem, der oplever kløe, irritation og svien i de mere intime steder, så kan det meget vel skyldes for hyppig vask, forkert tørring og for dårlige hygiejneprodukter. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du kan passe bedre på dine intime dele.

Intimsæbe

 

p-Hvad-for-en-værdi?

Du har sikkert hørt om pH-værdi – hvis ikke for nylig, så i hvert fald i folkeskolens fysiktimer. Her fik vi at vide, at en stærk syre og en stærk base tilsammen giver en neutral pH-værdi på syv. Sådan er det næsten også med blodet i vores krop. Her skal den generelle pH-værdi ligge mellem 7,35 og 7,45, hvilket svarer til et let basisk niveau. Den værdi arbejder kroppen konstant på at vedligeholde – og det kan være svært, da andre kropsdele skal have en lavere, og dermed også surere, værdi. For eksempel skal din mavesæk ligge mellem to og fem, mens dine mere intime områder skal ligge på godt fire.

Grunden til, at områderne ved vores kønsdele skal have en mere sur pH-værdi, er, at den bedre kan bekæmpe bakterier og infektioner. Det sure miljø skaber nemlig en naturlig bakterieflora, som – uden hjælp – kan holde området sundt. 

De fleste tror desværre, at de intime områder behøver en hjælpende hånd, og derfor propper vi dem med unødvendige kemikalier og alt for mange bade. Det forhøjer den naturlige pH-balance, hvilket kan give problemer og medføre både kløe og tørhed. Derfor er det ikke ligegyldig, hvilken sæbe du bruger til dine intime område, og, ikke mindst, hvor meget du bruger den.

Derfor skal du bruge intimsæbe

De fleste foretrækker at holde en god hygiejne ved blandt andet at gå i bad mindst én gang om dagen. Her får vi en pause, mens vi vasker håret og kroppen – og tit er det nemt at bruge den samme sæbe til hele molevitten. Men det er faktisk en dårlig ide. Almindelig sæbe har nemlig en pH-værdi på omkring ni, vandet har en pH-værdi på syv, og hvor godt går det i spænd med en pH-værdi på fire i vores intime zoner? Du har gættet det: Ikke godt.

Hvis du bruger en almindelig sæbe til dine intime zoner, kan du nemt sætte underlivet ud af kurs. Den basiske sæbe gør det blandt andet lettere for fremmede bakterier at trænge ind, så risikoen for skadelige infektioner vokser. Derfor skal du stoppe med den almindelig sæbe øjeblikkeligt og i stedet bruge intimsæbe, som indeholder mælkesyrebakterier, tilføjer fugt og har en sur pH-værdi på fire. Så kan du genoprette din pH-balance i intimområderne.

Brug din intimsæbe rigtigt

Intimsæbe er godt – men kun hvis du bruger den rigtig. En for hyppig brug af den specielle sæbe kan nemlig være lige så skadelig, som hvis du bare brugte almindelig sæbe. Derfor skal du være opmærksom kun at bruge intimsæbe allerhøjst én gang om dagen. Både mænd og kvinder har et fedtlag i huden og en god portion mælkesyrebakterier i underlivet, der begge fungerer som naturlige forsvarsmekanismer, og dem skal vi nødigt vaske væk.

Når du bruger intimsæbe, så foregår det ligesom med almindelig kropssæbe: Du vasker dig udvendigt med sæben, imens den skummer op. Efterfølgende skal du sørge for, at al intimsæben bliver vasket væk, da kemiske rester også kan skabe uro i det sure, intime miljø. Selve sæben er blot til for at beskytte intimzonerne og huden omkring mod vandets hårde pH-værdi.

4 gode råd til intimpleje

Vil du gerne skabe et sundt og naturligt miljø i dit underliv? Så følg Helsams gode råd nedenfor.

  1. Stop den hårde gnidning med håndklædet og den grundige tørring. Dup dig i stedet tør – både når du har tisset og været i bad.
  2. Vælg brusebadene fremfor karbadene. Det er langt mere skånsomt for huden.
  3. Vælg naturlige hygiejne-produkter uden udtørrende parfumer, klorin og kemi. Gå efter cremer, sæber, tamponer og trusseindlæg, der er certificeret med enten Svanemærket eller Asthma Allergy Nordic.
  4. Forebyg dit intimområde med barrierecreme, fedtcreme eller vaseline. De kan er gode til at holde på områdets fugt. Du finder produkterne i vores kategori; Specialcreme, salver og velvære.

Køb intimpleje hos Helsam

Det kan hurtigt blive uoverskueligt at finde ud af, hvor gavnlige intimprodukter, supermarkederne egentlig har. Hos Helsam er du derimod altid sikker - vi forhandler kun naturlige helseprodukter med diverse miljømærker. Gå derfor trygt på opdagelse i vores brede sortiment indenfor intimpleje. Med blandt andet barrierecreme, intimservietter og intimsæbe kan du forebygge og genoprette balancen i dine intime zoner. Og husk: Du kan altid vælge at få leveret dine varer til den nærmeste Helsam butik. Det er endda gratis. 
Sortér efter