Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Klorofyl: Det grønne farvestof

Måske har du aldrig før hørt om klorofyl, men ikke desto mindre, så har du med garanti nydt godt af stoffet. Klorofyl findes nemlig i planter og indgår bl.a. i fotosyntesen. Læs mere om klorofyl her i artiklen.

Klorofyl

 

Hvad er klorofyl?

Klorofyl er et helt naturligt farvestof, som findes i alle grønne planter – mere præcist, i planternes grønkorn. I planterne har klorofyl den egenskab, at det fanger de røde og blå stråler fra solens lys. De røde og blå stråler bruges af planten til at danne glukose, også kaldt druesukker, i en proces med navnet fotosyntese.

Det er derfor helt klart, at klorofyl er et fantastisk vigtigt stof, for at planter kan gro, leve og sprede sig. Fordi klorofyl er et så essentielt stof for planterne, gemmer bl.a. træerne stoffet når efteråret kommer. Her trækker træerne farvestoffet tilbage og ud af bladene. Derefter visner bladende langsomt og falder til sidst af træets grene. 

Klorofyl indeholder bl.a. kvælstof og magnesium – to vigtige næringsstoffer for planter, men også for os mennesker. 

Hvad er klorofyl godt for?

For planter er klorofyl et helt utroligt vigtigt stof, men hvilken gavn kan vi mennesker have af at indtage klorofyl? Døjer du med dårlig ånde, selvom du har børstet tænder og ellers har god mundhygiejne, kan du faktisk bruge klorofyl. I løbet af nogle timer efter indtagelse, vil klorofyl have en neutraliserende virkning på dårlig ånde. Det samme gør sig gældende ved svedlugt. Her kan du også tage klorofyl som kosttilskud. Vær dog opmærksom på, at virkningen først indtræder efter ca. 2-4 timer. Derfor kan du med fordel sørge for god hygiejne, bruge deodorant og til sidst klorofyl som et supplement. 

Klorofyl kan også have en positiv virkning på fordøjelsen og energiniveauet. Dette er dog ikke videnskabeligt bevist, men flere oplever en forskel ved at tage klorofyl som kosttilskud. Oplever du ubehag i maven eller føler du dig oppustet, kan du derfor prøve klorofyl – enten som drik eller tabletter.

Klorofyl drik og tabletter

Der findes desværre ikke mange kosttilskud med klorofyl, men dem du finder, er enten i form af tabletter eller drikke. Uanset hvilket klorofyl kosttilskud du vælger, vil du pr dagligt anbefalede dosis opnå et indtag på 50 mg klorofyl ekstrakt.

Klorofyl i form af drik, er ofte tilsat et smagsstof, f.eks. pebermynte. Dermed får drikken en frisk smag og kan nydes af voksne og børn over 11 år. 

Du finder også klorofyl i særligt ”grønne” kosttilskud. Chlorella, spirulina, hvedegræs og matcha indeholder særligt meget klorofyl. Disse planter og alger er utroligt grønne og måden hvorpå de forarbejdes gør, at de beholder deres naturlige klorofyl indhold.

Hvem kan tage klorofyl?

Børn fra 11 år og voksne kan tage klorofyl. Hold dig altid til produktets anbefalede daglige dosis og husk, at et kosttilskud kun bør fungere som et supplement til en eller sund og varieret kost. 

Eftersom klorofyl har en effekt på dårlig ånde, giver nogle hundeejere klorofyl tabletter til deres hund. Vælg i sådanne tilfælde altid klorofyl tabletter specielt fremstillet til hunde. Vidste du også at klorofyl ofte er tilsat tyggeben og tandpleje produkter til hunde? Netop pga. stoffets virkning mod dårlig ånde.

Klorofyl hos Helsam 

Hos Helsam finder du klorofyl som drik og i tabletform – derfor kan du nemt indtage klorofyl på lige netop den måde der passer dig bedst. Vi forhandler også andre spændende kosttilskud og fødevarer med et naturligt indhold af det grønne farvestof. Bestil dit klorofylkosttilskud her på helsam.dk eller i en af vores butikker. Vi er altid klar på at give dig personlig vejledning og gode råd i forbindelse med dit køb af kosttilskud, så tøv ikke med at spørge os hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Find din nærmeste Helsam-butik og køb dit nye klorofyl kosttilskud.

Vis som