Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Sådan bruger du mindre plastik

Plastik er overalt – i vores hjem, i vores samfund og i vores natur. Desværre kræver plastik meget at fremstille, samtidig med at det udleder en del CO2. Derudover tager det mange, mange år, før plastikken er nedbrudt hvis den havner i naturen.

Sådan bruger du mindre plastik

 

Reducér dit plastikforbrug

Vi ved det efterhånden godt – plastik er at finde i store mængder i naturen, det sviner og er ikke godt for vores klima. Heldigvis kan du med små ændringer i hverdagen, effektivt og nemt, reducere dit eller din families forbrug af plastik. Du skal ikke skille dig af med alt det plastik du har derhjemme, men ved at følge nogle enkelte gode råd, kan du fremover vælge fantastiske og mere bæredygtige alternativer.

 

Forskellige typer plastik

Der findes rigtigt mange typer plastik som alle bruges i forskellige sammenhænge. Overordnet kan plastik inddeles i to grupper: termoplast og hærdeplast. Forskellen på de to grupper er, at termoplast bliver blødt når det opvarmes, men hårdt igen når det bliver koldt. Hærdeplast kan ikke blive blødt igen, efter det er formet. Under hver af de ovenstående plastikgrupper, findes et utal af plastiktyper som er fremstillet på forskellig vis og af forskellige stoffer.

Nogle af de mest almindelige typer plastik, og som bruges i de ting vi i dagligdagen bruger, er:

  • HDPE: findes i indkøbsposer, affaldssække, afløbsrør, dunke, ølkasser, kapsler, husholdningsartikler og legetøj.
  • LDPE: findes ofte i forskellige former for folieprodukter, herunder plastikposer, dybfrostemballage og tætsluttende låg.
  • PP (mikroplast): findes bl.a. i fersk køds emballage, færdigretter til mikroovn, sportstøj, biler, tæpper og møbler.
  • PVC: er en af de mest anvendte plasttyper i byggeindustrien hvor rør ofte er fremstillet af PVC. 
  • PS: består af tre undergrupper og anvendes alt efter type, i engangsservice, emballage, tv, computer, køleskab og sidst, men ikke mindst, flamingo.
  • ABS: bruges især i fremstillingen af telefoner, it-udstur, biler og legetøj – f.eks. LEGO.

Som du kan se, er det svært ikke at være i kontakt med plastik på den ene eller anden måde, hver eneste dag uanset hvor vi befinder os. Derfor er denne artikel heller ikke skrevet for at få dig til at kassere alt hvad der hedder plastik – det er nemlig mildest talt umuligt. I stedet håber vi du bliver klogere på, hvad plastik bruges til, at der er forskel på det, men også at der er rigtigt mange gode alternativer til især hverdagsplastik/forbrugsplastik. 

 

Plastik i hverdagen

Vi bruger rigtigt meget plastik hver eneste dag, og selvfølgelig smider ingen af os noget i naturen. Alligevel finder meget plastik vej dertil på forskellig vis. Det plastik vi kasserer og smider i skraldespanden, afhentes af forsyningsselskaberne. Mængden af plastik i skraldespandene er stort, men det kan sagtens blive mindre. 

Plastik indgår i mange forskellige situationer i og udenfor hjemmet: rengøring, personlig pleje og madlavning er blot nogle af de steder hvor plastik i større eller mindre grad indgår på den ene eller anden måde. 

Eftersom plastik er så vigtig en del af hverdagen, har mange de seneste år undersøgt, hvilke naturlige og bæredygtige alternativer der faktisk findes. Det betyder, at du i dag kan finde miljøvenlige og plastikfri alternativer til en stor mængde af de plastikholdige produkter du har derhjemme.

 

Læs mere:
Din guide til miljøvenlig tøjvask
Tænk på miljøet i dit køkken

 

Bæredygtige alternativer

I dette afsnit kan du læse mere om nogle af de mest populære alternativer til plastik, samt hvad de i stedet er fremstillet af. Måske synes du ét eller flere alternativer er så spændende, at du gerne vil prøve dem. I så fald er det intet problem – hos Helsam forhandler vi et bredt udvalg af bæredygtige alternativer til plastik. De alternativer som du finder på helsam.dk er markeret med et link herunder.

  • Sugerør
    Der findes i dag mange alternativer til almindelige plastiksugerør. F.eks. er mange cafeer og fastfoodkæder begyndt at anvende papsugerør. Derudover kan du som forbruger også finde sugerør af glas og metal. Det smarte ved glas- og metalsugerør er, at de kan vaskes og genbruges igen og igen. Skal du holde fest og derfor behøver en del sugerør, kan du faktisk få engangssugerør fremstillet af siv, hvedestrå, bambus og andre plantefibre
  • Plastikposer
    Plastikposer bruges til opbevaring af mad, madpakken, affald og meget andet. Derfor er det også et godt sted at spare på plastikken. Danske Maistic fremstiller affaldsposer, fryseposer, hundeposer og bleposer af bionedbrydelige plantematerialer. Poserne er 100 % fri for plastik. Se hele udvalget af plastikfri poser fra Maistic her.
  • Karklude/altmuligklude
    De billige og ret populære altmuligklude er fremstillet af plastik. Når de vaskes i vaskemaskinen, afgiver de mikroplast som ender i maskinen, spildevandet og dit tøj. Du kan med fordel udskifte de plastfyldte klude med nogle fremstillet af naturlig viscose – ofte træfibre. De er fri for plastik og kan genbruges rigtigt mange gange. Se udvalget her.
  • Tandbørster
    Vi bruger alle tandbørster til at holde vores tænder rene og sunde. Uanset om du bruger almindelig tandbørste eller en elektrisk, er de fremstillet af plastik. Eftersom det anbefales at udskifte tandbørsten hver-hver anden måned, bliver det til meget plastik hvert år. I dag findes der et væld af miljøvenlige tandbørster. Du kan vælge mellem bambus, genbrugsplast, bøgetræ, sukkerrør og meget andet.
  • Vatpinde
    Vatpinde består af bomuld og ren plastik. En vandpind kan kun bruges én gang, hvorefter den kasseres og smides i affaldsspanden på badeværelset. Vidste du, at vatpinde også findes i en bæredygtig variant? Her består selve pinden i stedet af bambus, mens vattet oftest er økologisk bomuld. 
  • Engangsservice 
    Til hverdag eller fest, til hjemme eller skovturen – engangsservice er nemt at medbringe, da det blot kan smides ud efterfølgende. Desværre bliver det hurtigt noget af et ressourcespild. Det betyder dog ikke, at du ikke skal bruge engangsservice, men måske vælge noget der er fremstillet af mere bæredygtige materialer, end plastik. Pandoo bambus skeer, gafler og knive kan bruges flere gange, men kan også kasseres efter én gangs brug. 
  • Tyggegummi
    Almindeligt tyggegummi er at finde mange steder i naturen, men særligt på fortove, veje og gulve offentlige steder. Her kan de fladtrådte gummimasser sidde flere år uden at forsvinde. Vidste du, tyggegummier har en kerne af plastik? Det er netop derfor at tyggegummierne ikke bare lige forsvinder når de først ender i naturen. True Gum er et 100 % naturlige tyggegummi – helt fri for plastik og syntetisk gummi.

 

Hvor stort et problem er plastik egentligt?

Plastik er et problem, men hvor stort problemet faktisk er, kan du måske få et indblik i, ved at se på de tal vi giver dig i dette afsnit. 
Hver eneste dag produceres der på verdensplan i gennemsnit 820.000 ton plastik. En stor del af denne plastik fremstilles af olie som udleder store mængder CO2. Både i forbindelse med udvinding, fremstilling og forbrænding. 

Netop fordi plastik resulterer i så meget CO2, er det yderst vigtigt, at vi genbruger og genanvender så meget plastik som muligt. 

Når plastik havner i naturen, kan det tage rigtigt mange år, før plastikken er nedbrudt. Det skyldes, at måden hvorpå plastik er opbygget, gør det svært for bakterier at nedbryde. Præcis hvor mange år de forskellige plastiktyper tager om at blive nedbrudt, ved man dog ikke. Det er nemlig kun siden 50’erne vi har produceret plastik. Alligevel mener man, at nogle slags plastik tager flere tusinde år om at blive nedbrudt. 

Når plastik nedbrydes, begynder det at smuldre og blive til det der kaldes ”mikroplast”. Det er bittesmå stykker plastik som kan finde vej til både dyr og mennesker. Efter mikroplast stadiet bliver plastikket til nanoplast.

Herunder ser du nogle eksempler på plastik og dets nedbrydningstid i henholdsvis naturen/havet:

  • Cigaretskodder nedbrydes efter ca. 4 år
  • Plastikposer tager op til 400 år om at blive nedbrudt i naturen (10-20 år i havet)
  • Plastikflasker nedbrydes over 500 år (omkring 400 år i havet)
  • Engangskopper 50-100 år

Sortér efter