Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Vegansk

I denne artikel forklarer vi forskellen på en vegetar og en veganer. Derudover kan du læse om vegansk kost og livsstil. Klik her for at læse mere.

Vegansk

 

Hvad er vegansk?

En veganer spiser vegansk og går ind for veganisme. Men hvad betyder det? Det betyder, at en veganer så vidt muligt, undgår animalske produkter – både i forhold til mad, plejeprodukter og beklædning. Alt hvor dyr udnyttes på den ene eller anden måde, er ikke i tråd med en vegansk livsstil. 

Det betyder altså, at en veganer spiser plantebaseret kost og undgår fødevarer som indeholder/eller er skabt ved hjælp af dyr. Det gælder f.eks. også honning og mælk.

Det kan være meget sundt at leve vegansk, så længe man ved hvad man har med at gøre – altså hvordan kosten skal sammensættes så kroppen får tilført alle næringsstoffer i de korrekte mængder. Ifølge Fødevarestyrelsen opnår man også mange af de samme sundhedsmæssige fordele, hvis man følger De officielle kostråd. 

 

Eksempler på vegansk mad

Som veganer er det vigtigt at spise varieret for at få alle de næringsstoffer som kroppen har behov for. Dette gælder sådan set uanset om du er vegetar, veganer eller ingen af delene. Men mange af de vitaminer og mineraler som normalt findes i større mængder i kød og mejeriprodukter, findes i mindre mængder i vegetabilske fødevarer. Derfor kan der opstå mangel, hvis ikke der varieres korrekt. 

En vegansk kost består bl.a. af:

  • Fuldkornsprodukter (ris, gryn, pasta, brød)
  • Kartofler, frugter, grøntsager, bælgfrugter
  • Plantemælk/plantedrikke og andre plantebaserede drikke
  • Planteolier som er rige på omega-fedtsyrer

Vil du gerne afprøve nogle lækre opskrifter på veganske måltider, kan du gå på opdagelse i Helsams store opskriftsunivers. Nogle af de veganske opskrifter vi har på helsam.dk er ”Vegansk tunsalat”, ”Pulled jackfruit med økologisk barbecuesauce” og ”Sojagryde med quinotto”.
Måske har du allerede selv nogle opskrifter du gerne vil lave din mad ud fra, eller egne idéer. Til dette fører vi et bredt udvalg af veganske ingredienser og fødevarer.  

Hvorfor leve vegansk?

Det er meget forskelligt fra person til person, hvorfor de vælger at leve vegansk eller vegetarisk. Oftest er årsagen, at personen bekymrer sig om dyreetik, bæredygtighed eller at de kort sagt ikke bryder sig om tanken at spise døde dyr.
Hvad der er årsagen til du vælger/eller ikke vælger at leve vegansk, kan kun du vide.

Måske har du lyst til at prøve at leve vegansk eller også ønsker du at gå all-in? Uanset så finder du et stort sortiment af både veganske fødevarer og plejeprodukter hos Helsam.

 

Vegansk mad til børn

Er du veganer eller vegatar og har du hjemmeboende børn, som du også ønsker skal følge den veganske levevis? Så er der nogle faktorer du bør være opmærksom på. 

  • Hvis dit barn er under to år gammel, anbefales det ikke, at barnet udelukkende lever af vegansk kost. Det er nemlig utroligt svært at opfylde ernæringsbehovet hos et så lille barn. 
  • Hvis dit barn ikke får modermælk, må du ikke bruger hverken sojadrik, risdrik, havredrik eller mandeldrik som alternativ.
  • Større børn kan spise vegetarisk med forældrenes støtte. Det er vigtigt at kosten er varieret og at æg- og mælkeprodukter indgår. På denne måde vil barnet få dækket sit behov for vitaminer, mineraler og næringsstoffer. 
  • Det anbefales ikke at børn lever vegansk. Det skyldes at der er stor risiko for, at børn ikke får nok vitaminer og mineraler. 
  • Børn der spiser vegetarisk- eller vegansk kost, kan med fordel indtage et kosttilskud med B12-vitamin, D-vitamin og calcium. 

 

Hvad er forskellen på vegetarisk og vegansk?

Hvis man er veganer, er man allerede vegetar. 
En vegetar spiser ikke kød, fisk, skaldyr eller fjerkræ. Proteiner fås i stedet gennem kost med bl.a. linser, bønner og bælgfrugter. En vegetar kan godt spise honning og andre produkter hvori animalske ingredienser indgår.

En veganer derimod undgår, alt kost som har indhold eller er produceret med dyr. Især gelatine som findes i mange fødevarer, undgår en veganer. Derudover har en veganer fokus på ikke at anvende læder, pels, uld og andre animalske biprodukter. 

 

Det skal du være opmærksom på som veganer

Som veganer er det vigtigt du får tilført de vitaminer og mineraler som normalt kun findes i større doser i kød, fisk og æg gennem et kosttilskud. Fødevarestyrelsen anbefaler, at veganere indtager 2 mcg B12-vitamin dagligt gennem et kosttilskud. D-vitamin er også et vigtigt vitamin at få nok af. Som mennesker får vi det gennem solens stråler samt fødevarer som æg og mælkeprodukter. I mørkere perioder anbefales det alle, også veganere, at indtage 10 mcg D-vitamin dagligt. Calcium, eller kalk, indgår i dannelse og vedligeholdelse af knogler og tænder. Mejeriprodukter er normalt gode kilder til mineralet, men som veganer kan det være en god idé at indtage et calcium kosttilskud – gerne 800 mg calcium dagligt

 

Fakta om vegetarer og veganere i Danmark

Ifølge en undersøgelse fra 2019 foretaget af Coop Analyse og DVF, har de konkluderet, at:

  • Ca. 2,5 % (140000) danskere lever vegetarisk
  • 70 % af Danmarks vegetarer er kvinder
  • Vegetarer spiser ikke æg og fisk – i så fald er man fleksitar
  • Vegetarisk og vegansk kost kan nedsætte risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdomme og type-2 diabetes
  • Det anbefales veganere at tage D-vitamin og B12-vitamin kosttilskud hver dag

 

Bliv endnu klogere på det at være veganer

Kunne du godt tænke dig at vide endnu mere om det at være veganer og måske møde ligesindede? Så kan du bl.a. besøge Danmarks Veganske Forening, Veganer.nu og Plantepusherne

 

Køb veganske produkter hos Helsam

Hos Helsam forhandler vi et bredt udvalg af vegetariske- og veganske produkter. Ingredienser, fødevarer og plejeprodukter til din veganske livsstil finder du her. Vælg de produkter du kan bruge og køb dem online på helsam.dk eller i en af vores mange butikker.

Bestiller du online kan du vælge at få din ordre leveret fragtfrit til din nærmeste Helsam-butik. Du er selvfølgelig også velkommen til at få det leveret til din hjemmeadresse.

Hvis du har spørgsmål til et eller flere produkter, er vores uddannede og rare personale altid klar til at give dig gode råd og personlig vejledning i forbindelse med dit næste køb. 

Vis som