Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Fiskeolie og omega-3

Vil du gerne vide mere om fiskeolie, omega-3, EPA og DHA? I denne artikel giver vi dig viden om fiskeoliens egenskaber og hvor meget du bør indtage.

Fiskeolie og omega 3

 

Hvad er fiskeolie?

Fiskeolie er flerumættede fedtsyrer fra fisk som vi mennesker har særligt brug for. Den type fedtsyre som fisk indeholder, kaldes omega-3. Derfor er der tale om det samme, uanset om begrebet fiskeolie eller omega-3 bruges. Fiskeolie findes især i fede fisk, altså fisk som makrel, sild, laks og ørred, men i forskellige mængder. Vi mennesker har brug for de særlige fedtsyrer, da vores krop ikke selv kan producere det. Derfor skal vi indtage omega-3 gennem en sund og varieret kost, som blandt andet består af fisk et par gange om ugen, eller ved at supplere med et fiskeoliekosttilskud. 

Omega-3 består af fedtsyrerne EPA og DHA. Det er netop disse to som har en positiv effekt på hjerte og hjerne – men kun så længe at det daglige indtag er højt nok. Hvor meget fiskeolie, EPA og DHA du bør indtage dagligt, får du svaret på i afsnittet ”Hvor meget fiskeolie om dagen?”. 

EPA er en forkortelse af eicosapentaensyre, mens DHA er en forkortelse af docosahexaensyre. Begge omega-3 fedtsyrer findes i fisk som er menneskets primære kilde til fedtsyrerne. 

Vidste du at…

Omega-3 også findes i få vegetabilske fødevarer?
Ønsker du et vegetabilsk tilskud af omega-3, skal du gå efter olier som raps-, solsikke- og sojaolie.
Prøv også VegOmega-3 fra Biosym som indeholder EPA og DHA fra havalger.

 

 

Hvad er EPA og DHA?

EPA og DHA er to utroligt vigtige omega 3 fedtsyrer, altså to syrer som helt naturligt findes i fiskeolie. Det er netop EPA og DHA der har de gavnlige egenskaber, som hjerne, hjerte og syn har brug for. 

Den mængde af EPA og DHA som kroppen selv kan danne, er langt fra tilstrækkelig. Derfor har vi alle brug for at få tilført de to fedtsyrer på anden vis. EPA og DHA får du, når du spiser fisk eller tager et fiskeoliekosttilskud. 

Hvis du køber eller tager et fiskeoliekosttilskud, er det vigtigt at du kigger på produktets indhold af EPA og DHA – mængden kan nemlig variere betydeligt fra produkt til produkt. Jo højere indhold af EPA og DHA, des bedre. 

Omega 6

Udover omega 3 findes der også andre fedtsyrer, bl.a. omega 6 og omega 9. Omega-6 er en flerumættet vegetabilsk fedtsyre og findes særligt i planteolier som raps og vindruekerner. 

Omega 9

Omega-9 er umættede fedtsyrer fra eksempelvis avocado og oliven, og altså også planteolier fra disse frugter.

Vil du gerne læse mere om omega-3-6-9? I kategorien Olieblandinger og Omega-3-6-7-9, finder du alle vores oliekosttilskud samt mere viden om alle tre + omega-7 fedtsyrer.

 

Hvad er fiskeolie godt for?

Omega-3 er godt for mange ting. Ved et dagligt indtag af 250 mg DHA, bidrager docosahexaensyre til en normal hjernefunktion og et normalt syn.

Et dagligt indtag af både DHA og EPA på mindst 250 mg bidrager til vedligeholdelsen af en normal hjertefunktion. 

 

Er fiskeolie sundt?

Ja, fiskeolie er bestemt sundt – og så er det vigtigt for kroppen at få, særligt pga. Indholdet af EPA og DHA. 

Som nævnt får du også fiskeolie, altså omega-3, når du spiser fede fisk. Det er netop derfor at fisk er så sundt at spise. Spiser du ikke nok fisk, er kosttilskud med omega-3 særligt relevant.

Er du gravid, ammende eller barn under 15 år, skal du være lidt mere opmærksom på dit indtag af især rovfisk. Det skyldes, at rovfisk indeholder mere kviksølv end andre fisk og skaldyr. Spis i stedet fisk som rødspætte, torsk, makrel og fiskerogn. 

 

 Omega 3 i fisk

Hvor meget fiskeolie om dagen?

Eftersom fiskeolie kan tilføres kroppen gennem fisk der spises, eller fiskeolie i form af kosttilskud, er der forskellige mængder du skal gå efter at indtage hver dag. Spiser du fisk, skal du i følge de officielle anbefalinger spise mindst 350 gram fisk om ugen. Heraf bør 200 gram fisk være af den fede slags. Det er nemlig i fede fisk, at indholdet af omega-3 er højst. Om du spiser fiskepålæg, vilde- eller opdrættede fisk har ingen betydning – skaldyr som f.eks. rejser tæller også med i de 350 gram fisk. 

Indtager du fiskeolie som kosttilskud? Så bør du som minimum indtage hvad der svarer til 1 gram fiskeolie dagligt, altså 1000 mg fiskeolie/omega 3. Derudover skal du være opmærksom på, at du gerne får mindst 250 mg DHA og EPA.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en højere dosis fiskeolie. Det er dog kun hvis du døjer med sygdom hvor effekten først opnås ved en større dosis. Er du i tvivl bør du kontakte din læge – så kan I sammen finde den rette dosis til dig og dit behov.

Du kan altid se hvad et omega-3 kosttilskud indeholder pr daglige dosis, bag på produktet eller i produktbeskrivelsen her på helsam.dk. 

 

Hvilken fiskeolie skal du vælge?

Her tænker vi ikke så meget på mærker indenfor fiskeolie, men mere om du skal vælge kapsler eller flydende fiskeolie. 

Uanset om du vælger fiskeolie i kapsel- eller flydende form, varierer indholdet af fiskeolie, EPA og DHA-pr daglige dosis. I forhold til fiskeolie i kapsler, kan antallet af kapsler variere fra 2-6 kapsler dagligt. 

Bryder du dig ikke om at skulle tage fiskeolie flere gange dagligt, eller at skulle sluge så mange kapsler, kan du med fordel vælge et fiskeoliekosttilskud som har et højt indhold fordelt i få kapsler. 

Flydende fiskeolie er ikke en favorit hos alle. Heldigvis er smagen af fisk ofte gemt bag en smag af f.eks. jordbær eller citrus. Dette gør det noget lettere at indtage flydende fiskeolie. 

Er du ikke til flydende fiskeolies konsistens, er det klart fiskeolie i kapselform du bør vælge. Fiskeolie er fedtet i munden – lidt ligesom ren olivenolie. 

Du kan også vælge chews/tyggekapsler med fiskeolie. De er som regel tilsat smag af f.eks. citrus eller jordbær og smager derfor minimalt af fisk. Lige netop chews er populære blandt børn, men findes også i varianter til voksne. 

 

Fiskeolie til børn

Til børn der af den ene eller anden grund, ikke får dækket behovet for fiskeolie gennem kosten, kan der suppleres med et fiskeoliekosttilskud til børn. Fiskeolie til børn findes både i flydende form og som tyggekapsler. Fordelen ved fiskeolie til børn er, at de er tilsat smag så barnet ikke kan smage fisken.

Hold dig altid til det enkelte produkts anbefalede daglige dosis – den er for børn mindre end for voksne. 

Populære fiskeolie tilskud til børn er: 

 

Sådan opbevarer du din fiskeolie

Fiskeolie bør altid opbevares ved stuetemperatur, medmindre andet er angivet. Nogle fiskeolieprodukter skal opbevares på køl, men du finder altid de korrekte informationer på produktets etikette.

Hold din fiskeolie væk fra direkte sollys, da lyset og varmen kan nedbryde fedtsyrerne og gøre fiskeolien harsk. Fiskeolie som er blevet harsk, smager og lugter dårligt. Hvis fiskeolien er harsk, skal den kasseres. 

 

Er der tungmetaller i fiskeolie?

Fiskeolie som sælges i Danmark, er under meget striks kvalitetskontrol, hvilket betyder, at fiskeolien kontrolleres for indhold af tungmetaller og andre uønskede stoffer, samt at fiskeolien ikke er harsk.

Derudover er det ofte små fisk der bruges i fremstillingen af fiskeolie. De små fisk indeholder meget lidt/eller slet ingen tungmetaller, da de er først i fødekæden. Større fisk og rovfisk er sidst i fødekæden og indeholder derfor større mængder tungmetaller.

 

Er der bivirkninger ved at tage fiskeolie/omega 3?

Ved almindeligt indtag af fiskeolie er de mest almindelige bivirkninger sure opstød. Sure opstød med smag af fisk kan hos nogle undgås, ved at tage fiskeolien lige før et måltid. 


Holder du dig til de anbefalede doser, vil du højst sandsynligt ikke opleve andre bivirkninger, end sure opstød i ny og næ. 

 

Må gravide tage fiskeolie?

Er du gravid bør du holde dig til at spise fisk som rødspætte, torsk, makrel og fiskerogn. 

Spiser du ikke fisk, kan du roligt supplere med et fiskeoliekosttilskud - f.eks. Mumomega fra Equazen.  

 

Spiser du nok fisk?

350 gram fisk, 200 gram skal være fed fisk – får du det hver uge? Hvis ikke, kan du enten begynde at spise mere fisk til både middags- og aftensmad, eller supplere med et kosttilskud. Er du vegetar/veganer, bør du få nok af de vegetabilske olier, som indeholder omega-3.

Mangler du inspiration til lækre retter med fisk, så se vores opskriftsunivers. Prøv opskriften på Fiskedunser – fiskefrikadeller med kød fra lyssej og torsk, samt lækre forårsløg. Fiskedunserne er med garanti et hit til aftensmaden eller som pålæg på madpakken. Bagt fisk med perlespelt er også en god kilde til ekstra fisk på menuen. Du kan bruge flere forskellige slags fisk, hvilket gør opskriften brugbar uanset din smag for fisk.

 

Fisk er rige på omega-3

Omega 3 i fødevarer

Som nævn findes omega-3 i fisk og fiskeprodukter, men også andre fødevarer. Herunder kan du se, hvilke fødevarer der indeholder omega-3, samt hvor meget pr 100 gram af fødevaren:

 Fødevare  Omega-3 pr 100 g
Hørfrøolie 53,3 g
Torsk, levertran 29,5 g
Chiafrø 19,2 g
Hørfrø 16,27 g
Torsk 14 g
Valnøddeolie 10,4 g
Makrel 6,68 g
Valnød 6,4 g

Kilde: Frida Fooddata


 

Populære fiskeolie/omega 3 produkter

Det kan være svært at vælge mellem de mange fiskeolier og omega 3 kosttilskud. Derfor har vi samlet en oversigt over de allermest populære fiskeolie/omega 3 produkter herunder:

 

Køb fiskeolie og omega 3 hos Helsam 

Hos Helsam forhandler vi et bredt udvalg af de bedste fiskeolie- og omega 3 kosttilskud. Du finder fiskeolie i flydende form, kapselform og i form af tyggekapsler. Derudover kan du også vælge et vegansk omega-3 kosttilskud – f.eks. VegOmega-3 fra danske Biosym.

Giv din krop de vigtige EPA og DHA-fedtsyrer med et fiskeolietilskud her fra Helsam. Du kan bestille online og vælge levering til din adresse, eller få fragtfri levering til din nærmeste Helsam-butik

Har du spørgsmål til et eller flere produkter, er du altid mere end velkommen til at kontakte os eller besøge os i én af vores butikker. Her er vores udannede og dygtige personale altid klar til at give dig personlig vejledning og gode råd, i forbindelse med dit køb.

Sortér efter