Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

A-vitamin og betacaroten

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder at du ofte finder A-vitaminer i den fede mad. Fedtopløselige vitaminer lagres i kroppens fedtdepoter, og bruges når der er behov for det. A-vitaminet lagres især i leveren og i fedtvævet. Fordi at de lagres i kroppen, er det også oftere disse man får for mange af, da de ikke udskilles på samme måde som vandopløselige vitaminer.

Der findes to former for A-vitaminer: retinoider og karotenoider.
Retinoider forekommer i animalske fødevarer, mens karotenoider forekommer i vegetabilske fødevarer.
Her på siden kan du læse en masse spændende info om A-vitamin, og se vores udvalg af produkter.

Hvorfor er A-vitaminer sunde? | Kan man få for meget eller for lidt A-vitamin?
Hvor meget A-vitamin har jeg brug for? | Naturlige kilder til A-vitamin | A-vitamin hos Helsam

 

 

Vis som
5 produkter
Vis som

Din guide til A-vitamin

Hvorfor er A-vitaminer sunde?

A-vitamin er et af de vigtigste vitaminer og har grundlæggende betydning for en række forskellige, essentielle processer i kroppen. Især synet og immunforsvaret påvirkes negativt, hvis man får for lidt A-vitamin. A-vitaminer bidrager bl.a. til:

• en normal omsætning af jern
• at vedligeholde normale slimhinder
• at vedligeholde en normal hud
• at vedligeholde et normalt syn
• immunsystemets normale funktion

Fordi at A-vitaminet bidrager til så mange af kroppens funktioner, er det helt essentielt at du indtager nok af vitaminet for at din krop er velfungerende og klar til en aktiv hverdag.

 

Kan man få for meget eller for lidt A-vitamin?

Ja, det er muligt både at få for meget og for lidt A-vitamin. Hvis du indtager for lidt A-vitamin kan du bl.a. få tør hud, opleve natteblindhed, få sarte slimhinder og skrøbelige negle.

Hvis du indtager for meget A-vitamin (100 gange anbefalet daglig dosis), kan du opleve bivirkninger som kvalme, opkast, irritabilitet og kramper . Det er derfor vigtigt at holde sig til den anbefalede dosis A-vitamin.

 

Hvor meget A-vitamin har jeg brug for?

Det er forskelligt hvor meget A-vitamin man har brug for, alt efter om man er kvinde eller mand, gravid eller ammende osv. Se de dagligt anbefalede doser herunder :

• Kvinder: 700 mikrogram
• Gravide: 800 mikrogram
• Ammende: 1.100 mikrogram
• Mænd: 900 mikrogram
• Børn 10-13 år: 600 mikrogram
• Børn 6-9 år: 400 mikrogram
• Børn 2-5 år: 350 mikrogram

Da den anbefalede daglige dosis kan ændre sig, er det altid en god idé at læse om dosis på selve produktet. På den måde er du altid sikker på, at du hverken får for lidt eller for meget A-vitamin. 

 

Naturlige kilder til A-vitamin

A-vitamin findes helt naturligt i rigtig meget af den mad du dagligt spiser. Hvis du spiser sundt og varieret, opnår du et stort indtag af vitaminet. Du finder bl.a. A-vitamin i:

• Lever
• Fisk
• Æg
• Mejeriprodukter
• Gulerødder
• Spinat
• Grønkål
• Abrikoser
• Meloner

Hvis du mangler inspiration til din madlavning, kan du se alle vores spændende opskrifter der er lette at gå til for alle. Du finder opskrifter til middagsmaden, supper, salater, smoothies og meget mere. Prøv en opskrift, og opfyld kroppens behov for A-vitaminer på en ny og smagfuld måde. 

 

A-vitamin hos Helsam

Helsam tilbyder masser af gode alternativer, hvis du skal have mere A-vitamin i din dagligdag, hvad enten du søger et naturligt kosttilskud eller bare mangler inspiration til en bedre kost med mere A-vitamin.

Du kan prøve vitamintilskuddet i tablet- eller kapselform, men du kan faktisk også optage vitaminet gennem huden. Hos Helsam finder du masser af lækre olier, cremer og andre plejeprodukter, der er specialdesignet til at øge dit indtag af A-vitamin uden at ændre din livsstil.

Husk du kan få dine varer sendt gratis til din nærmeste Helsam butik.
Du er selvfølgelig også velkommen i en af vores mange butikker.
Vi står altid klar til at give dig gode råd og personlig vejledning, i dit næste køb af vitaminer.  

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×