Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Artikler

Tør hud

Slip for tør hud, og få i stedet en blød og sund hud i ansigt og på krop.

tør hud

Vidste du at huden er kroppens største organ? Derfor er det ikke særligt spændende når den er tør, irriteret og klør. Det er ikke sikkert at der er tale om en hudsygdom bare fordi huden klør og er irriteret, og derfor er der meget du selv kan gøre for både at forebygge det og slippe af med det.

Hudens opbygning

Menneskets hud består af tre lag, nemlig overhuden, læderhuden og underhuden. Overhuden er det lag vi kan se, og som er barrieren mellem kroppen og ydre påvirkninger. Der er ingen blodkar i overhuden, og den fornyes regelmæssigt. Faktisk er alle dine hudceller blevet fornyet efter bare 10-30 dage, men med alderen forlænges processen. For at fornyelsesprocessen kan foregå, er overhuden afhængig af læderhuden der leverer nærringsstoffer og ilt fra læderhudens blodkar. Det er også i læderhuden at talgkirtler, svedkirtler og hårsække findes. Det sidste hudlag er underhuden som kan blive op til tre cm. tykt. Underhuden beskytter kroppen mod slag og stød, og indeholder ligesom læderhuden blodkar og nervetråde.

Hvorfor bliver huden tør?

Men hvorfor bliver huden nogle gange tør og kløende? Det skyldes at overhuden har mistet sin modstandskraft, og derfor har bakterier og andre udefrakommende påvirkninger nemmere ved at trænge ind i huden hvor det irriterer. Modstandskraften nedsættes bl.a. hvis der ikke er nok væske i huden, eller hvis du bruger plejeprodukter der er for hårde ved din hud. Vi har alle forskellige hudtyper, og derfor er det en god idé at du bruger produkter der passer til lige netop din hudtype.

Sådan forebygger du tør hud

Du bør også sørge for at drikke nok væske – gerne de 1,5 – 2 liter som Sundhedsstyrelsen anbefaler alle voksne at drikke. I sommerperioden skal du selvfølgelig drikke mere, da varmen får kroppen til at svede mere end ellers. Hvis du synes det er svært at huske at drikke nok vand, kan du prøve en kande fra Dafi. Ud over at den hjælper dig med at holde styr på hvor meget du drikker i løbet af en dag, renser den også vandet så du slipper for tungmetaller og andet organisk forurening. Se hvilken Dafi kande der passer til dig, og vil du videre mere kan du læse artiklen Få rent drikkevand med Dafi. Ud over at drikke vand er det også vigtigt at du plejer huden og giver den næring. Jo bedre du passer på den, jo flottere og sundere vil den blive.

Ved at rense og vaske dit ansigt dagligt, fjerner du alt det skidt, snavs og døde hudceller der har samlet sig gennem dagen. Dermed får det ikke mulighed for at tilstoppe hudens porer og skabe irritation. Det samme gør sig gældende for resten af din krop hvor skidt og døde hudceller også sætter sig. Du kan læse meget mere om at pleje huden i vores artikler Tips til god hudpleje og Double cleansing. Du kan også dagligt bruge en god og fugtgivende ansigtscreme, eller en creme/lotion til kroppen. Ved at smøre ansigt og kroppen ind, kan du pleje huden og slippe af med den tørre hud. Når du skal vælge en creme eller lotion, kan du vælge mellem mange forskellige, og du kan med fordel vælge en der passer til din hudtype og dit behov. Vores hud er ikke ens, og hvad der virker for en ven eller veninde virker nødvendigvis ikke for dig. Du finder alle vores gode ansigtscremer her, og lotions til kroppen her.

Husk solcremen

Noget der for alvor kan skade huden er solen. Mange af os danskere elsker solen, og farer ud i den så snart den er fremme i forår- og sommermånederne. Desværre glemmer mange af os solcremen, og den er faktisk ret vigtig i forhold til at passe på din hud. Når du er ude i solen rammes du af dens UV-stråler der er skadelig for huden. UV-strålerne er skyld i at du bliver rød og solbrændt, og når du bliver solbrændt ender huden med at skælle, da overhuden bliver ødelagt. Ikke nok med at huden bliver tør, rød og irriteret, så er for meget UV-stråling skyld i ca. 90 % af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft hvert år i Danmark.

Det en solcreme kan er at ligge et beskyttende filter på huden der gør at UV-strålerne ikke skader huden. Der findes mange forskellige solcremer, og de har alle en forskellig solfaktor. Hvilken du skal vælge kan du læse mere om på vores side med solbeskyttelse.

Fem gode råd til hverdagen

• Dup huden tør med håndklædet efter bad i stedet for at gnide
• Drik nok vand hver dag
• Undgå stærkt parfumeret sæbe
• Nøjes med ét bad dagligt i stedet for flere
• Brug en fugtighedscreme til ansigtet og en lotion til kroppen

På helsam.dk finder du et bredt udvalg af produkter der kan bidrage til en sundere og mere modstandsdygtig hud, og samtidig komme den tørre hud til livs. I vores butikker finder du også cremer og lotions der fugter huden, og har vi ikke et produkt du har set på helsam.dk på hylden, kan vi bestille det hjem til dig helt gratis. Du kan også bestille online og få dine varer leveret hjem til dig på din bopæl. Du får gratis fragt hvis du køber for mere end 199 kr.

Sortér efter