Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam

Indhold
1.Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam
2.Tillæg til generel Persondatapolitik, Handelsbetingelser mm.
3. Hvem står bag kundeklubben
4. Medlemskab
5. Når du benytter login
6. Tilmelding til kundeklubben
7. Din kundeklub profilside
8. Optjening af point og adgang til kundeklubbens fordele
9. Udløb af point
10. Samtykke til at vi må kontakte dig
11. Personoplysninger
11.1. Personoplysninger i forbindelse med administration af dig som medlem
11.2. Individualiserede tjenester
11.2.1. Hvad er individualiserede tjenester?
11.2.2. Individualisering af shopping
11.3. Hvilke data gemmes på min kundekonto?
11.4. Hvilke data bruges til individualiseringen?
11.5. Valgmuligheder
12. Oplysninger om websites
13. Hvilke data bliver registreret?
13.1. Enheds- og adgangsdata fra vores websites
13.2. Login
13.3. Statistik og målrettet markedsføring
13.4. Social Plug-ins
13.5. Deltagelse i konkurrencer
13.6. Gem-betalingskort funktion
14. Cookies på vores websites
15. Mistanke om misbrug
16. Opbevaring og udmeldelse af kundeklubben
17. Misligholdelse af betingelserne
18. Ændringer i betingelser og vilkår
19. Deaktivering og lukning af kundeklubben
20. Klage til Datatilsynet



1. Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam

Senest opdateret d. 05.09.2022 og erstatter alle tidligere udgaver af Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam.

Vi opfordrer dig kraftigt til, at du læser vores Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam grundigt igennem, så du er klar over, hvad du siger JA til via dit medlemskab i vores kundeklub.

2. Tillæg til generel Persondatapolitik, Handelsbetingelser mm.
Disse Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam er et TILLÆG til vores generelle Persondatapolitik, Handelsbetingelser mm. Hvis der er uoverensstemmelser mellem de generelle politikker og betingelser, så har disse Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam forrang.

3. Hvem står bag kundeklubben
”Vi”, ”os”, ”vores” er:
Helsam Gruppen A/S
Rønsdam 1, Ragebøl
6400 Sønderborg
Danmark
Cvr-nr. 17444387

”Kundeklub” er ensbetydende med Club Overskud på helsam.dk samt i Helsam kædens butikker.

Har du spørgsmål vedr. kundeklubben, kan du kontakte vores kundeservice på telefon 7445 8140 eller på mail [email protected].

Vores kundeklub er et kundeklubsprogram, hvor du optjener point og andre fordele, når du som medlem køber varer i vores Helsam-butikker eller på helsam.dk.


4. Medlemskab

Det er gratis for dig at melde dig ind i kundeklubben uanset om du gør det i en af Helsam kædens butikker eller på helsam.dk.

Tilmelding i butik
Hvis du tilmelder dig i en Helsam butik, skal du oplyse dit mobilnummer. Der vil derefter blive sendt en SMS med link til din profil på helsam.dk, så du kan færdiggøre din fulde profil, så du får mere målrettede og relevante tilbud og fordele, som passer bedre til dig.
Dit medlemsskab starter så snart du angiver dit telefonnummer i butikken, også selvom du ikke fuldfører registreringen på helsam.dk – du vil i dette tilfælde dog have begrænset funktionalitet og fordele.

Tilmelding på helsam.dk
Opretter du dit medlemsskab direkte via helsam.dk vil du ikke modtage en SMS med link til fuld oprettelse.

5. Når du benytter login 
Via dit medlemskab i kundeklubben er du oprettet med et login og adgangskode. Adgangskoden er den primære beskyttelse af adgangen til din kundeprofil. Det er derfor særlig vigtigt, at du vælger en sikker adgangskode, og at du passer godt på den. Du er selv ansvarlig for at holde din adgangskode hemmelig og for at sikre, at den ikke anvendes af andre personer.

 

6. Tilmelding til kundeklubben
Du skal som minimum have et dansk mobilnummer og være mindst 18 år for at være med i kundeklubben. Derudover kræver det en e-mailadresse at få fuldt udbytte af alle fordele.

Når du tilmelder dig kundeklubben via helsam.dk eller i en Helsam butik skal du som minimum oplyse dit danske mobilnummer samt e-mailadresse

Du skal være opmærksom på, at du kan opspare og bruge point i Helsam kædens butikker, så snart du er tilmeldt, men du kan først opspare og bruge point på helsam.dk og få fuldt udbytte af andre fordele, når din tilmelding er færdiggjort på helsam.dk.

Du skal give dit aktive samtykke til, at vi må bearbejde din medlemsprofil med det formål at kunne målrette fordele, tilbud og andre serviceydelser til dig.

Du får automatisk påmindelser om, at du skal færdiggøre din tilmelding via sms, hvis du er tilmeldt i en butik.

7. Din kundeklub profilside
Ved din fulde tilmelding får du din egen profilside på vores website, hvor du kan logge ind ved brug af dit login samt selvvalgte adgangskode. På siden kan du bl.a. se og rette dine personlige oplysninger. Det er vigtigt, at du indtaster korrekte informationer, idet vi ikke efterfølgende validerer eller kontrollerer dine oplysninger. 
På siden kan du bl.a. også se din pointstatus, kvitteringer og nyheder.

8. Optjening af point og adgang til kundeklubbens fordele
Dit medlemskab er personligt, og du kan ikke overdrage point, fordele eller andre personlige tilbud til andre kundeklubprofiler.

Du kan optjene point, når du handler i Helsam kædens butikker og på helsam.dk.

For at du kan optjene point eller få adgang til kundeklubfordelene, skal du i Helsam butikkerne oplyse det mobilnummer, der er tilknyttet dit kundeklubmedlemskab og på helsam.dk være logget ind.

Der optjenes ikke point ved følgende køb:
Køb af gavekort
Køb af håndkøbsmedicin
Køb af modermælkserstatning
Køb af lægemidler til dyr

For yderligere betingelser og vilkår se vores generelle Handelsbetingelser, pkt. 3, her.

9. Udløb af point
Point optjent gennem medlemskab af kundeklubben udløber efter 3 år fra udstedelses-datoen på pointene. Vi kontakter dig ad flere gange minimum 2 måneder før udløb af point via e-mail og/eller sms, afhængig af, hvilke kanaler du har afgivet samtykke til ved indmeldelse, så du bliver gjort opmærksom på forældelse.

Du skal dog være opmærksom på, at framelder du dig efter tilmelding til at modtage e-mails fra os, så vil du ikke modtage disse remindere, og så er det dit eget ansvar at holde øje med udløb af dine point.

For yderligere betingelser og vilkår se vores generelle Handelsbetingelser, pkt. 3.5, her.

10. Samtykke til at vi må kontakte dig
Ved din tilmelding til kundeklubben giver du dit samtykke til, at vi må kontakte dig med målrettede tilbud, fordele, tips, spørgeskemaer, konkurrencer, begivenheder, nyheder og kampagner, der omhandler hele vores produktsortiment og medlemsservices.

På din profilside, har du selv valgt, om vi må kontakte dig via e-mail og/eller sms.

Phishing eller falske beskeder: Vær opmærksom på, at vi aldrig vil kontakte dig via e-mail eller sms for at få dig til at sende os dine kontooplysninger, kodeord eller anden fortrolig information.

Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbreve og/eller SMS fra os, kan du let til enhver tid framelde dig via din personlige side på helsam.dk eller i bunden af e-mailnyhedsbrevene.

11. Personoplysninger
Helsam Gruppen A/S er ansvarlig for både kundeklubben og dine personoplysninger. Dvs. Helsam Gruppen A/S er dataansvarlig. 

Det du kan læse i nærværende Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam vedr. Personoplysninger er som tidligere nævnt, et tillæg til vores generelle Persondatapolitik, som gælder for alle vores websites, som du kan læse her

Vi anbefaler dig at læse begge dokumenter grundigt, så du ved, hvad du giver samtykke til.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem den generelle Persondatapolitik og disse Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam, så har disse Betingelser og vilkår for kundeklub i Helsam forrang.

11.1. Personoplysninger i forbindelse med administration af dig som medlem
For at kunne administrere dit medlemskab af vores kundeklub, så behandler vi dine personoplysninger. 
Formålet er at tilbyde dig medlemsfordele og kommunikere med dig om medlemskabet af kundeklubben. Til dette formål behandler vi flg. personoplysninger om dig:

  • De oplysninger du giver, når du tilmelder dig vores kundeklub samt når du opdaterer din profil, herunder navn, adresse, e-mail, telefonnummer, køn, fødselsdato
  • Oplysning om dit medlemsnummer
  • Oplysninger om dine køb i Helsam, hvis du samtidig anvender dit medlemsnummer
  • Oplysning om optjening og brug af point samt andre medlemsfordele
  • Oplysninger der indsamles, når du kommunikerer med os vedrørende dit medlemskab
  • Oplysninger om din adfærd på helsam.dk

Retsgrundlaget for vores behandling er vores aftale med dig om medlemskab, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b.

Når du er logget ind som medlem, bruger vi også ovenstående oplysninger til at skabe en personaliseret oplevelse med individualiserede tjenester. 

Retsgrundlaget for denne behandling er vores legitime interesse i at give dig en relevant oplevelse på vores platforme, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.

11.2. Individualiserede tjenester
Du vælger selv, om du vil tilmelde dig vores kundeklub og dermed oprette en medlems-profil. Når du har en medlemsprofil, vil de data, som vi har registreret om dig blive gemt. Det er disse data, som bruges i vores individualiserede tjenester.

For at give dig den bedst mulige oplevelse hos os prioriterer vi udvikling og levering af individualiserede funktionaliteter og tjenester til dig. Bearbejdning af dine data i denne forbindelse er derfor en del af vores ydelser hos os. 

11.2.1. Hvad er individualiserede tjenester?
Vi kan tilbyde dig bedre, mere praktiske og sikre tjenester med individualiserede serviceydelser. Med henblik på dette anvender vi de data, som vi har gemt om dig, så vi kan udlede dine behov og interesser heraf. På grundlag af dette kan vi tilbyde dig mere relevant indhold, som i højere grad opfylder dine behov og interesser. 
Du har altid adgang til alt indhold. Ved hjælp af individualiseringen ser du dog det
indhold, der er mere relevant for dig tidligere, eller indhold præsenteres eksklusivt for
dig (fx i form af individuelle produktanbefalinger). Eksempler:

  • Hvis du opretter en ønskeliste/favoritliste, kan du se og bearbejde denne senere på vores website.
  • Hvis du leder efter produkter på vores website, gemmer vi dine indtastninger i forbindelse med din søgning. Således kan vi vise dig de resultater først, som sandsynligvis er mest relevante for dig, næste gang du søger på vores website.
  • Når du lægger et produkt i kurven, kan vi give dig anbefalinger om valg af produkter, som måske passer til dine hidtidige køb. Det sker på baggrund af dine tidligere bestillinger og evt. returforsendelser.
  • Når du har bestilt vores nyhedsbrev, kan vi præsentere dig for produkter, som passer til dine tidligere bestillinger samt adfærd på helsam.dk.
  • Vi tager også hensyn til dine tidligere ordrer, når vi anbefaler nye produkter til dig, som måske passer til dine shopping-præferencer.

 

11.2.2. Individualisering af shopping
I vores serviceydelser anvendes de enheds- og adgangsdata fra brugeranalysen, som opstår under brugen, til individualisering af din shopping-oplevelse. Alt efter arten af serviceydelserne anvendes der i den forbindelse traditionelle Tracking-teknologier under anvendelse af Tracking-pixels og identificerings-cookies eller sammenlignelige ID'er (såkaldt Tagging). Derudover kan vores reklamepartnere derved også registrere dine enheds- og adgangsdata, så vi kan få oplysninger om dine interesser samt demografiske data (alder, køn, område), mens du bruger vores serviceydelser. På den måde kan vi præsentere dig for reklame og/eller særlige tilbud og serviceydelser, hvis indhold er afstemt efter dine interesser (fx produktanbefalinger, som retter sig efter, at du kun har kigget efter vitaminer). Vores formål med dette er at udforme vores tilbud til dig så attraktivt som muligt og præsentere dig for reklame, som opfylder dine interesseområder. Du kan selvfølgelig fortsat bruge alt indhold og alle funktioner. Denne onsite-optimering gør det dog muligt for os først at vise dig indhold og funktioner, som er mere relevant for dig. Onsite-optimeringen sker automatisk via vores systemer, som registrerer, at brugere i stigende grad har været inde og kigge på produkter og indhold inden for bestemte kategorier.

11.3. Hvilke data gemmes på min kundekonto?
På din kundekonto gemmer vi data, som registreres om din person og dit kundenummer. Kundenummeret er baseret på et butiksnummer, som er den butik dit medlemsskab blev oprettet i, samt et nummer fra en nummerserie, som på ingen måde indeholder personrelaterede data. Dine data knyttes sammen med dit kundenummer, så de kan allokeres til din kundekonto.

11.4 Hvilke data bruges til individualiseringen?
Valg af individualiseret indhold sker principielt på grundlag af alle data, som er lagret på din kundekonto. Hvis der bruges enheds- og adgangsdata, som ikke er lagret på din

kundekonto, anonymiseres disse i forbindelse med individualisering. Dvs. fx svar fra spørgeskemaer/gamification gemmes ikke sammen med dit navn eller øvrige profildata, som identificerer dig, så længe de bruges.

Følgende bruges ikke:

  • Data vedrørende kreditværdighed
  • Ansøgninger
  • Meddelelser (fx fra kundeservice)

 

11.5. Valgmuligheder
Du kan se nogle af de data, som vi har lagret på din kundekonto, under din personlige profil på helsam.dk. Hvis du ønsker det, kan du bearbejde disse data dér og derved påvirke individualiseringen ved eksempelvis at meddele os dine præferencer. Hvis individualiseringen er foretaget på baggrund af enheds- og adgangsdata, kan du forhindre registreringen af disse data ved at deaktivere registreringen af disse data ved hjælp af Tracking-Tools. Du skal dog være opmærksom på, at du i så fald modtager mindre eller intet individualiseret indhold og færre eller ingen individualiserede serviceydelser. Du skal være opmærksom på, at de data, som anvendes til de individualiserede serviceydelser, også anvendes til andre formål (herunder leveringen af vores serviceydelser). Registreringen af de dertil benyttede data afsluttes derfor ikke gennem deaktiveringen. Den reklame, du præsenteres for, vil dog så ikke være individualiseret.

12. Oplysninger om websites
Vi anvender dine data til levering af vores websites. Ud over enheds- og adgangsdata, som opstår ved enhver brug af vores serviceydelser, afhænger arten af de bearbejdede data samt bearbejdningsformålene især af, hvordan du bruger de funktioner og serviceydelser, som vi stiller til rådighed via vores tjenester. 

I forbindelse med brugen af vores serviceydelser anvender vi derudover de forefaldende data, så vi kan finde ud af, hvordan vores online-tilbud bruges. Vi bruger blandt andet disse oplysninger inden for rammerne af individualiseringen af din shoppingoplevelse til optimering af vores serviceydelser samt til individualiseret reklame.

13. Hvilke data bliver registreret?
Vi registrerer principielt alle data, som du meddeler os direkte via vores serviceydelser.

Som tidligere opfordrer vi til, at du bør læse vores generelle Persondatapolitik her, så du bl.a. præcist ved, hvilke data vi registrerer om dig.

13.1. Enheds- og adgangsdata fra vores websites
Ved hver enkelt adgang til vores server og databaser opstår der enheds- og adgangs-data, som protokolleres i server-logfiler. Den heri indeholdte IP-adresse anonymiseres kort tid efter ophør af den respektive adgang, når lagringen ikke længere er påkrævet med henblik på at opretholde funktionsdygtigheden for det pågældende website.
Hvis et enhedsspecifikt identifikationsnummer er tilgængeligt og aktiveret på din enhed, registrerer vi også dette (fx et ”reklame-ID”, når du anvender en Android-enhed eller ”Ad-ID”, når du anvender en Apple-enhed). Denne enhedsidentifikation tildeles af producenten af operativsystemet og kan udlæses og anvendes af bl.a. websites, så du får præsenteret indhold, der bygger på dine brugervaner. Hvis du ikke ønsker denne enhedsidentifikation, kan du altid deaktivere dette i browserindstillingerne eller systemindstillingerne på din enhed.

13.2. Login
Når du opretter dig som kundeklubmedlem på Helsam.dk eller tilmelder dig som kundeklubmedlem i en Helsam butik og efterfølgende fuldfører oprettelsen via SMS-link bliver der oprettet en brugerprofil til dig som vil være beskyttet med en adgangskode du selv vælger under oprettelsen.

Hvis du ikke logger af igen efter et login med dine login-data, forbliver du automatisk logget på i de fleste af vores serviceydelser. Alt efter serviceydelsen anvendes der hertil en cookie-teknologi eller sammenlignelig teknologi. Denne funktion gør det muligt for dig at bruge en del af vores tjenester, uden at du skal logge på igen i hvert enkelt tilfælde.
Af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler vi altid at du logger ud efter hver brug, især hvis du bruger en enhed som andre har adgang til.

13.3. Statistik og målrettet markedsføring
Når du giver os dit samtykke, så behandler vi dine personoplysninger med det formål at sende dig markedsføring samt til profilering, så det passer bedre til dine interesser.

Udover de ovenfor nævnte oplysninger kan vi behandle flg. personoplysninger om dig:

  • Oplysninger om, hvilke nyhedsmails du åbner og klikker i.
  • Oplysning om, hvilke sider du som kundeklubmedlem besøger, herunder hvilke produkter du klikker på og lægger i kurv, samt din færden generelt på vores websites.
  • Andre oplysninger, du giver os i forbindelse med dit medlemskab, f.eks. oplysninger om køn, interesser og præferencer.
  • Oplysninger om konkurrencer, som du deltager i.
  • Oplysninger indsamlet via cookies i det omfang, du særskilt har samtykket til vores brug af cookies, som du kan læse mere om her.

Vi indsamler derfor enheds- og adgangsdata, når du interagerer med nyhedsbreve og e-mails. Med henblik på evaluering heraf indeholder nyhedsbrevene links til billedfiler, der er lagret på en ekstern webserver hos vores samarbejdspartner, som vi har indgået databehandleraftale med. Når du åbner et nyhedsbrev, bliver disse billedfiler indlæst fra serveren via dit e-mailprogram. Vi indsamler enheds- og adgangsdata under et tilfældigt genereret ID-nummer (nyhedsbrevs-ID), som vi ikke anvender til identifikation af dig uden dit samtykke. På denne måde kan vi finde ud af, om og hvornår et nyhedsbrev blev åbnet. De links, der er i nyhedsbrevene, indeholder ligeledes deres eget nyhedsbrevs-ID, så vi kan fastslå, hvilket indhold, der er læst. For at kunne individualisere kommunikationen indsamlet vi åbne- og klik-data for at kunne give dig relevant kommunikation. Vi indsamler dataene for nyhedsbrevs-ID og knytter din tilmelding til nyhedsbreve sammen med dig, for at kunne individualisere indholdet i nyhedsbreve i overensstemmelse med dine interesser og brugsvaner og for statistisk at kunne analysere, hvordan vores brugere anvender nyhedsbrevstjenesten.

Denne shopping-individualisering er en integreret del af nyhedsbrevet fra os. Vi indsamler disse data sammen med andre data, som vi indsamler inden for rammerne af brugeranalyser.

Retsgrundlaget for vores behandling er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

Uanset om du måtte tilbagekalde et samtykke til markedsføring, benytter vi så længe du er medlem af vores kundeklub, eller modtager Helsam nyhedsbreve, alle dine oplysninger til intern statistik, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. Formålet hermed er at udvikle og forbedre vores produkter og services.

13.4. Social Plug-ins
Vores serviceydelser kan indeholde Social Plug-ins („Plug-ins“) fra forskellige sociale netværk. Ved hjælp af disse Plug-ins kan du fx dele indhold eller anbefale produkter til andre. Plug-ins er som standard deaktiverede og sender derfor ingen data. Ved at klikke på en tilsvarende knap (fx „Aktivér Social Media“) kan du aktivere Plug-ins. Plug-ins kan også deaktiveres igen med et enkelt klik. Når Plug-ins er aktiverede, etablerer din webbrowser en direkte forbindelse til webserverne hos det respektive sociale netværk. Det sociale netværk overfører så indholdet af Plug-ins direkte til din webbrowser, som så integrerer det i vores website. Som følge af integreringen af Plug-ins modtager det sociale netværk oplysning om, at du har kaldt den pågældende side på vores website, og det kan således registrere dine enheds- og adgangsdata. 

Når du er logget på det sociale netværk, kan dette også knytte besøget til din konto hos det pågældende sociale netværk. Når du interagerer med Plug-ins, fx når du trykker på Facebook-knappen ”Synes godt om”, eller hvis du skriver en kommentar, overføres den pågældende information fra din browser direkte til det sociale netværk, hvor den gemmes. 

En aktiv Plug-in sætter en cookie med en ID ved hvert kald af websiden. Da din webbrowser sender denne cookie med uden forespørgsel ved enhver forbindelse med en server, kan det sociale netværk således principielt opstille en profil over de websider, som den bruger, ID'en er knyttet til, har kaldt. Og det vil i den forbindelse helt sikkert også være muligt at knytte denne identifikation til en person igen, når vedkommende eksempelvis logger på et socialt netværk igen på et senere tidspunkt.

Formålet med og omfanget af dataindsamlingen og den yderligere bearbejdning og brug af dataene, som sociale netværk foretager, samt deres dertil tilknyttede rettigheder og indstillingsmuligheder med henblik på beskyttelse af din privatsfære finder du i databeskyttelsesmeddelelserne fra de pågældende netværk eller websites.
 

13.5. Deltagelse i konkurrencer
Vi behandler de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din deltagelse i vores konkurrencer med det formål at kommunikere med dig samt for at kunne sende dig eventuelle gevinster.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine oplysninger er vores legitime interesse i at kunne afvikle konkurrencen, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.

13.6. Gem-betalingskort funktion
På vores websites benytter vi ikke Gem-betalingskort funktion, ej heller som medlem af kundeklubben.

14. Cookies på vores websites
Vores websites anvender cookies. Visse nødvendige cookies er en forudsætning for vores websites fungerer og disse nødvendige cookies kan ikke fravælges. Du har mulighed for at fravælge funktionelle, statistik samt markedsføringscookies. Dog gør vi dig opmærksom på, at vores websites kun har begrænsede funktionaliteter, hvis du ikke accepterer cookies. Læs mere om vores Cookies her.

15. Mistanke om misbrug
Hvis vi har en begrundet mistanke om misbrug af dit medlemskab i kundeklubben, kan vi bruge alle oplysninger om dig til at undersøge eventuelle uregelmæssigheder med det formål at forebygge og optrævle uregelmæssigheder, som kan medføre tab for os, jf. art. 6, stk. 1 litra f.

16. Opbevaring og udmeldelse af kundeklubben
Vi opbevarer dine oplysninger så længe du er medlem af kundeklubben. Du kan til enhver tid vælge at melde dig ud af kundeklubben på din profilside på vores website.

Ønsker du at melde dig ud af kundeklubben, skal du logge ind på din personlige profil på https://helsam.dk/club. Du skal bruge din e-mailadresse og din personlige adgangskode som login.

Herefter vælger du “Personlige oplysninger” og klikker på linket “Jeg ønsker ikke længere at være medlem af Club Overskud” under Slet bruger. Din udmeldelse bliver herefter igangsat.

Du kan også melde dig ud ved at henvende dig i en Helsam butik, som vil hjælpe dig med udmeldingen.

Ved udmeldelse af kundeklubben blokeres du i alle vores systemer, og du vil ej heller modtage kommerciel kommunikation fra os, fx e-mailnyhedsbreve medmindre du er tilmeldt på anden vis også, f.eks. som erhvervskunde.

Du skal være opmærksom på ved en evt. udmeldelse af kundeklubben, at alle dine optjente point bliver slettet, og kan herefter ikke refunderes. Det betyder også, at hvis du fortryder din udmeldelse af kundeklubben, så skal du oprette dig på ny som medlem, og din pointsaldo starter på 0, som ethvert nyt medlem.

Samtidig mister du retten til at indløse medlemsfordele, som fx at afhente præmier, indløse præmiebeviser, afhente medlemsgaver og lign., da alle medlemsfordele er betinget af et gyldigt og aktivt medlemskab af kundeklubben.

Er dit medlemskab inaktivt i 3,5 år ved ikke at optjene point, og dine sidste point dermed er udløbet, så vil dit medlemskab automatisk stoppe, og du bliver meldt ud af kundeklubben. Vi kontakter dig ad flere gange inden dit medlemskab stopper via e-mail og/eller sms, afhængig af, hvilke kanaler du har afgivet samtykke til ved indmeldelse, så du bliver gjort opmærksom på at dit medlemskab stopper.

For yderligere betingelser og vilkår se vores generelle Handelsbetingelser, pkt. 2, her.

Vi sletter dit medlemskab endeligt 6 måneder efter du har meldt dig ud af kundeklubben. Bruges dine oplysninger eller en del heraf i en verserende sag, vil de oplysninger der er nødvendige for denne behandling dog først blive slettet, når sagen er afsluttet. 

For sletning af dine personoplysninger henvises til vores generelle Persondatapolitik her.
 
 

17. Misligholdelse af betingelserne 
Helsam forbeholder sig enhver ret til at udelukke dig fra kundeklubben permanent, herunder fratage dig optjente point, hvis du misbruger dit medlemskab, som fx.

  • Oprettelse af flere profiler til samme person eller personkreds.
  • Alle former for snyd med point, fx mellem profiler.

For yderligere eksempler på forhold se vores generelle Handelsbetingelser, pkt. 11, her.

Oplistningen her samt i vores generelle Handelsbetingelser er ikke udtømmende, idet vi forbeholder os retten til at udelukke et medlem ud fra et af vores foretaget skøn.

Du kan til hver en tid anmode om, at vi fjerner og sletter alle data, som vi har indsamlet om dig. En sådan anmodning medfører, at alle af dine optjente point slettes permanent, og kan ikke refunderes.

18. Ændringer i betingelser og vilkår
Vi forbeholder os ret til at ændre betingelser og vilkår for optjening, udløb og brug af point samt at ændre de øvrige medlemsfordele, herunder i form af udfasning af fordele og indførelse af nye fordele, hvilket kan få betydning for allerede optjente point. Vi kan også foretage løbende ændringer vedr. vores behandling af dine personoplysninger.

Væsentlige ændringer af kundeklubprogrammet vil blive meddelt skriftligt på den oplyste e-mail med 1 måneds varsel – det er derfor vigtigt, at du sørger for at ajourføre dine kontaktoplysninger på din profilside på vores website. 

Du skal dog være opmærksom på, at framelder du dig efter tilmelding til at modtage e-mails fra os, så vil du ikke modtage disse direkte e-mails, og så er det dit eget ansvar at holde øje med datering af disse betingelser og vilkår.

Dit medlemskab og alle optjente point vil i givet fald fortsat kunne anvendes indenfor den nævnte tidsfrist. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, må du melde dig ud af kundeklubben, før ændringerne træder i kraft.

Ikke-væsentlige ændringer og ændringer til din fordel kan gennemføres uden varsel og uden meddelelse til dig personligt.

19. Deaktivering og lukning af kundeklubben
Vi kan til enhver tid vælge at lukke kundeklubben.

Forinden kundeklubben lukkes, vil du blive notificeret via de oplysninger, du har givet i forbindelse med oprettelse af medlemskab. 

Du har herefter 3 år, til at indløse optjente point. Indløses pointene ikke inden 3 år fra det tidspunkt, hvor vi har meddelt, at kundeklubben lukkes, mistes pointene, og der ydes ikke refusion.  

Der kan ikke optjenes point fra det tidspunkt, hvor vi notificerer om, at kundeklubben lukkes.

For yderligere betingelser og vilkår se vores generelle Handelsbetingelser, pkt. 11, her.

20. Klage til Datatilsynet
Hvis du mener – efter at begge parter har forsøgt at løse en sag i mindelighed - at vi har overtrådt de gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger i vores behandling, kan du altid klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 33193200 eller på [email protected].

***

 
Sortér efter