Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Håndcreme

Sol, kulde, vind og hyppig håndvask sætter sine spor på dine hænder. Lider du af tørre og ru hænder, eller ønsker du blot pleje og beskyttelse af dine hænder. De fleste ønsker at have velplejede hænder, om ikke andet undgå pinsler med ru og sprukne hænder. En god håndcreme beskytter og plejer dine hænder og neglebånd. Læs mere om brugen af håndcreme nederst på siden.

Sortér efter
83 produkter
Sortér efter

Håndcreme – din vej til bløde hænder

Hvorfor bliver hænderne tørre?

Huden på hænderne bliver oftere tør, end huden andre steder på kroppen. Det skyldes at hænderne vaskes mange gange dagligt, hvilket resulterer i, at hudens naturlige fedtlag sættes på prøve. Det er dog ikke kun håndvask der kan irritere huden på hænderne. Håndsprit som i dag bruges flittigt – ofte flere gange end håndvask – kan virke udtørrende og skabe irritation i hudens naturlige flora. Derudover så er hænderne ikke beskyttet af et lag tøj, hvilket altså gør, at hænderne er mere udsatte for vejr og vind. 

Dit job kan også have stor indflydelse på, hvor udsatte dine hænder er for at tørre ud, revne og blive irriterede. Det gælder f.eks. hvis du arbejder i sundhedsvæsnet, som håndværker eller i køkken. I sundhedsvæsnet og restaurationsbranchen (køkken), vaskes der hænder meget ofte for at undgå bakteriespredning. Som håndværker er udendørsarbejde ekstra hårdt for hænderne, da huden udsættes for alt fra sollys til kulde og regn. 

 

Behandl og forebyg tørre hænder 

Hvis du har fået tørre hænder, er det en rigtigt god idé at bruge fugtighedscreme/lotion. En god håndcreme giver masser af fugt og pleje til huden på hænderne. Håndcremer virker blødgørende, fugtgivende og nærende for huden. Dermed vil den naturlige barriere af hudfedt blive genoprettet og huden få sin smidighed tilbage. 

Alt efter årsagen til den tørre hud, skal du vælge den rigtige håndcreme, håndsæbe, håndsprit og måske overveje at bruge handsker i nogle sammenhænge hvor det giver mening. Handsker findes i mange afskygninger, f.eks. gummihandsker, bomuldshandsker og vinterhandsker. Gummihandsker kan beskytte huden mod kemikalier i forbindelse med rengøring, mens vinterhandsker beskytter hænderne mod vind og vejr.  

 

Er håndsprit eller håndvask bedst?

Håndsprit og håndvask bør aldrig stå alene, men bør så vidt muligt supplere hinanden. Håndsprit er ofte tilsat glycerol, en fugtgivende ingrediens, men alligevel kan langvarig og hyppig brug virke udtørrende på hænderne. Håndsprit er en utroligt effektiv bakteriedræber, hvis altså den bruges korrekt. Håndsæbe fjerner synligt snavs og en stor del af de bakterier der findes på hænderne. 

Vask gerne hænder før brug af håndsprit, dermed fjernes så mange bakterier og så meget snavs som muligt. Håndsprit er nem at have med overalt, f.eks. i tasken når du er ude og handle, tager offentlig transport eller er på arbejde. En håndsprit kan også placeres taktiske steder som ved siden af kaffeautomaten på jobbet, eller på bordet i køkkenet. 

 

Hvilken håndcreme skal jeg vælge?

Håndcremer, håndbalsammer, håndlotions m.v. indeholder mange plejende og fugtgivende ingredienser som jojoba, glycerin, olier, bivoks og sheasmør.  Alle disse ingredienser fugter og absorberes hurtigt af hunden, uden at dine hænder føles fedtede og klistrede.

Glycerin/glycerol findes i et utal af cremer til kroppen – også i håndcremer. Det fantastiske ved glycerin er, at det binder vandet i hudens overflade. På den måde hjælper glycerinen med at bevare din huds naturlige fugtbalance. Glycerin kan udvindes naturligt fra olier og fedtstoffer.

Sheasmør har længe været kendt for sine enestående plejende og beskyttende egenskaber, og indeholder et højt indhold af cinnamider, som yder en naturlig beskyttelse mod solens skadelige stråler.

Aloe vera er en plante hvis egenskaber bl.a. er at tilføre fugt til huden og pleje den intenst. Mange bruger aloe vera-holdige cremer da de også virker behandlende på solskoldet hud.

Du kan vælge mellem håndcremer med eller uden parfume, og mange af parfumerne er æteriske olier der stammer fra naturen. Tåler du ikke parfume bør du så vidt muligt undgå håndcreme med tilsat duft. Vælg i stedet en håndcreme som er parfumefri. 

Vælg din håndcreme ud fra hvad du har behov for. Har du f. eks. tørre eller meget tørre hænder, er det en god idé at bruge en fed creme der tilfører masser af fugt til din hud.

 

Hvor ofte skal en håndcreme bruges?

Du kan bruge håndcreme lige så ofte du ønsker det. Hvis du vasker hænder mange dage i løbet af dagen – måske grundet dit arbejde – kan det være en god idé af smøre dine hænder efter hver vask. På den måde opretholdes hudens balance og du kan undgå tørhed og irritation. En håndcreme kan også påføres om aftenen inden sengetid. Smør et tykt lag på hænderne og tag bomuldshandsker på, f.eks. bomuldshandskerne fra B. Hofmann. Bomuldshandskerne sørger for, at cremen bliver på dine hænder og ikke tørres af i dyne, tøj og andre steder hvor cremen ikke behøver at komme. 

 

Kan en håndcreme blive for gammel?

PAO symbol

Ja, en håndcreme kan godt blive for gammel. På din håndcreme vil du kunne finde dette symbol, en krukke, hvorpå f.eks. 6M står. 6M betyder, at håndcremen kan holde sig i 6 måneder efter åbning. Står der 12M er der tale om 12 måneders holdbarhed efter åbning. 

 

Køb din håndcreme hos Helsam 

Her på helsam.dk finder du flere skønne håndcremer og balsammer - produkter der alle plejer og tilfører fugt til dine hænder uden at fedte. Vælg din nye håndcreme fra mærker som Beauté Pacifique, Badeanstalten, Lavera, Urtekram, Sæbeværkstedet og Meraki.

Husk, at hvis du bestiller online, kan du vælge at få dine varer leveret gratis til din nærmeste Helsam butik. Du er selvfølgelig også velkommen til at få din ordre sendt til din egen adresse, eller en pakkeshop nær dig. 

Er du medlem af vores kundeklub, Club Overskud? Som medlem får du adgang til gode tilbud, spændende konkurrencer og så får du mulighed for at optjene point i forbindelse med alle din køb. Bliv medlem af Club Overskud her – det er helt gratis.