Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Urtegaarden

Når den mad, du spiser og serverer, er lavet fra bunden, har du 100 procent styr på, hvad der er i. Det samme princip gælder for lav det selv-kosmetik. Med Urtegaardens produkter kan du kreere alle de skønhedsplejeprodukter, du anvender. Det gælder både hår-, hud- og kropspleje, ligesom du i udvalget også finder ingredienser til at lave bl.a. duftlys med.

Naturens råvarer og aromaterapi siden 1978 | Rene varer og ren besked | Hvilke produkter fører de?
Hvad bruges de æteriske olier til? | Køb Urtegaardens produkter på Helsam
Vis som

Mærker

9 produkter
Vis som

Naturlige produkter fra Urtegaarden

Naturens råvarer og aromaterapi siden 1978

Da Sumo Lotus fik børn, blev hun for alvor interesseret i, hvad det egentlig var, hun smurte sin egen og sine børns hud med. Det, kombineret med en stor interesse for aromaterapi og naturens råvarer, blev startskuddet til Urtegaarden, der blev grundlagt i 1978. Det hele startede med en babysalve, men ideerne var flere og ambitionerne større, så siden er sortimentet kun blevet bredere, ligesom Urtegaarden er blevet et populært mærke. Urtegaardens tre forretningsområder tæller i dag lav selv-kosmetik, lav selv-søde sager og færdigproducerede hud- og hårplejeprodukter.

 

Rene varer og ren besked

Bag samtlige af forretningsområderne ligger idegrundlaget, der lyder ”rene varer og ren besked”. Der er fokus på de rene og naturlige kvalitetsvarer, og så er produkterne så vidt muligt økologiske. Lav det selv-produkterne var egentlig noget, Sumo Lotus blot viste til og underviste familie og venner i, men i takt med interessen blev større og større, begyndte Urtegaarden at have det som et forretningsområde.

 

Hvilke produkter fører de?

Udvalget af produkter fra Urtegaarden er stort. Du kan vælge imellem æteriske og vegetabilske olier, aromaer, dufte til aromaterapi og råvarer, der bl.a. bruges til fremstilling af slik og konfekture. De æteriske olier fra Urtegaarden er 100 procent naturlige og er altså ikke tilsat nogen former for tilsætningsstoffer.

 

Hvad bruges de æteriske olier til?

Der findes et væld af varianter, og hver af de æteriske olier har forskellige egenskaber og karakteristiske dufte. De æteriske olier findes i lægeplanter, frugtskaller, blomster og i barken på forskellige træsorter og udvindes ved flere udvindingsmetoder alt afhængig af, hvad de udvindes fra. Det gælder presning, destillering og ekstraktion. De forskellige æteriske olier har mange anvendelsesmuligheder, herunder hudpleje, kosmetik, aromaterapi og farmaceutiske produkter.

  • Da oliernes egenskaber er mange og forskellige, er det muligt at lave skræddersyet hudpleje, herunder ansigtscreme, der passer til netop din hudtype. Hvis du døjer med uren hud, kan du med fordel anvende citrongræsolie og grapeolie, der egner sig specielt godt til den fedtede hudtype. Mandarinolie og rosentræolie er særligt anvendeligt til den modne hud, der måske også er tør og sensitiv. Eucalyptusolie og lavendelolie kan anvendes til alle hudtyper.
  • Aromaterapi er en måde at stimulere krop og sind på. Begrebet dækker over mange ting – det er bl.a. massage, aromabade, aromalamper og saunagus. De æteriske olier kan her anvendes til samtlige af delene i aromaterapi. Det gælder bl.a. til velværemassage, hvor du kan blande en æterisk olie efter eget valg i massageolien. Hvis du anvender æteriske olier i duftlys, kan du med den karakteristiske duft, som de hver især har, skabe en aromatisk stemning derhjemme. Find masser af opskrifter her.

Du skal dog have for øje, at æteriske olier er stærke sager. De skal behandles med varsomhed og må aldrig komme ufortyndet direkte på huden. Det varierer, om olien kan bruges i en creme (og blandes op med forskellige ingredienser) til smørelse på huden, eller om den skal bruges som duftlys. Det er derfor vigtigt, at du læser grundigt om den enkelte olie, inden den anvendes.

 

Køb Urtegaardens produkter på Helsam

Kom i gang med at lave dine egne cremer, din eget hjemmespa og mærk virkningerne af velvære i kroppen, som de æteriske olier giver dig. Køb Urtegaardens lækre produkter i vores brede udvalg i dag. Som den helseshop i Danmark, der har det største sortiment, er vi sikre på, at du også finder lige dét, som du mangler.

 

www.helsam.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål. Du kan finde vores cookiepolitik her: Klik her

×