Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Æblebørn

Tips til sund kost til dit barn - af sundhedsplejerske Annette OPstrup

ÆblebørnAf Anette Opstrup, naturlig sundhedsplejerske

Hver familie har sin definition på sundhed. Og det er helt, som det skal være. Her er et bud på nogle ting, som måske kan være en inspiration til din familie og dine børn.

Dit lille barn mellem 1-3 år er ofte nysgerrig på maden og vil og kan spise næsten alt. Og en varieret kost er basis for sundheden. Man kan ikke spise usundt og så bare tage en vitaminpille, og så er alt i den skønneste orden. Men der er alligevel nogle ting, som kan være med til at styrke dit barn.

SUND børne-smoothie

Tænk, at man kan lave så lækker en drik, som er propfyldt med sunde næringsstoffer, og som børnene elsker. Brug den til morgenmad. Eller til eftermiddags- eller natmad. Servér evt. et æg eller lidt kød til for at få nogle proteiner til at holde blodsukkeret stabilt.

Ingredienser:

1 håndfuld frosne jordbær
1 moden banan
½ håndfuld frossen eller
frisk broccoli
½ dl havregryn
Mælk eller rismælk efter, hvor flydende du vil have den
½ tsk. vanillepulver
1 tsk. fiskeolie pr. barn

Blend alle ingredienser, undtagen olie. Tilsæt olie til sidst og blend meget kort, så olien ikke bliver iltet for meget.

Anvend økologiske råvarer, så undgår du unødig kemi, og det smager bedre!

Vælg økologisk

Med økologiske produkter undgår du, at dit barns lever og nyrer skal arbejde ekstra hårdt for at udskille rester af sprøjtegifte og tilsætningsstoffer. Undersøgelser viser, at piger går tidligere og tidligere i puberteten. Og der bliver peget på en mulig sammenhæng med miljøgifte. Måske synes du, at det er alt for dyrt og besværligt. Men start med basisvarer. Vælg fx økologiske gulerødder og havregryn. Det koster ikke så mange ekstra kroner.

Lad dit barn selv være med til at vise, hvad det har brug for

Nogle børn har brug for mere protein end andre. Nogle børn har ikke brug for ret meget mad om aftenen. Nogle børn er sultne lige inden sengetid og har brug for noget mad for at kunne sove ordentligt.

Lad dit barn selv sige til og fra langt hen ad vejen. Så længe at det, som barnet kan vælge imellem, er: Grøntsager, grove kulhydrater (fuldkornsris, pasta og brød – rugbrød) og ordentligt kød og sunde fedtstoffer.

Hvis barnet er vant til at få sukker og meget salt, kan evnen til at mærke, hvad det har brug for, være tabt.

Sortér efter