Find butik
Find butik
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
0

Artikler

Fastelavn uden allergi

Har du allergi, kan fastelavnsfesten godt være lidt af en allergibombe. Astma-Allergi Danmark giver derfor gode råd til, hvordan du får en symptomfri udklædningsfest

Snart er det fastelavn, og det vil mange af os fejre med udklædning, fastelavnsris og boller. Men netop disse tre store fastelavnstraditioner skal du desværre være særligt påpasselig med, hvis du har allergi. Astma-Allergi Danmark guider derfor til, hvordan du får en symptomfri fastelavn – helt uden afsavn.


1. Pas på ansigtsmaling til fastelavn


Børnene elsker det, og mange af pædagogerne er rigtig dygtige til at forvandle børnene til vilde dyr og smukke sommerfugle. Sminke til børn er da også som regel ganske ufarlig, hvis det bliver brugt sjældent. Men har dit barn følsom hud eller eksem, kan det være en god idé at finde andre effekter til udklædningen.

Selv hvis dit barn ikke har allergi, kan det give mening at gå uden om produkter, der indeholder allergifremkaldende stoffer. Jo oftere du udsættes for stofferne jo mere sandsynligt, er det nemlig, at du får allergi med tiden. 

2. Fastelavnsris kan indeholde pollen

Hvis du går på jagt i haven efter grene til et fastelavnsris, er det en god idé at være opmærksom på pollen. Nogle grene kan nemlig udløse pollenallergi, når de kommer indenfor, fordi luftskiftet her ikke er så stort, og koncentrationen af pollen kan derfor blive høj.

Disse grene kan give høfebersymptomer:

  • Pilegrene
  • Troldhasselgrene
  • Birkegrene

Udover pollen kan grenene også bærer på svampesporer. Skyl derfor grenene grundigt og lad dem tørre helt et par dage, inden du laver dit fastelavnsris. På den måde kan du mindske svampesporer, så der er fokus på hyggen – og ikke på nys, snøft og røde øjne.

Du kan også lave dit fastelavnsris ud af røn, lærk, bærmispel eller kornel, der ikke bærer på allergifremkaldende pollen. Men husk altid, at fjerne bær fra grenene, da de kan være giftige at spise.

3. Lav fastelavnslækkerier til allergikere

Også de vanlige fastelavnsboller kan give ubehagelige overraskelser, hvis du eller dine børn er allergiske over for fx mælk, æg, nødder eller mel. Heldigvis er det ikke ensbetydende med, at I skal undvære de lækre boller. Bag dine egne, så du er sikker på, du kan tåle dem.

Hvis du mangler idéer, kan du i vores opskriftsdatabase Madallergi nemt finde frem til opskrifter, som du kan tåle.

Kilde : www.ritzauinfo.dk, Astma Allergi Danmark 

 

Sortér efter